VELHOLDT VILLA PÅ SKØN BELIGGENHED

X

Denne bolig er ikke længere til salg

Gå ikke glip af din drømmebolig - skriv dig op i vores køberkartotek
Ja tak
Må vi også sælge din ejendom - Kontakt os for en gratis vurdering
X
Bestil salgsvurdering

Højvangsvej 17, 9400 Nørresundby

Højvangsvej 17, 9400 Nørresundby
· Gedigen rødstensejendom - velholdt både ude og inde
· Flot renoveret med bl.a. nyere tag, vinduer og terrassemiljø
· Rummelig og lys stue i forskudte plan
· 120 velindrettede m² med minimal spildplads
· 2 store værelser, oprindeligt 3 - kan nemt reetableres
· Solrig og privat have med pragtfuldt terrassemiljø
· Rummelig garage med fint og anvendeligt udhus
· Fantastisk beliggenhed på rolig villavej på toppen af Skansen

De nuværende ejere på Højvangsvej 17 i Nørresundby har boet i villaen i over 50 år, og det kan man godt forstå. Her får I nemlig en lys og dejlig villa beliggende på rolig villavej. Med sine 120 kvadratmeter i ét plan er der tale om en oplagt bolig både for seniorerne og førstegangskøberne. Dertil kommer en fantastisk beliggenhed i rolige omgivelser tæt på centrum.

Villaen er utrolig velholdt og har indenfor de sidste 10 år blandt andet fået nyt decratag, nyanlagt terrasse samt størstedelen af vinduerne er skiftet til vedligeholdelsesfrie træ/aluvinduer.

Hverdagshyggen får optimale rammer i boligens store opholdsrum, hvor to stuer ligger i let forskudte plan med store, sydvendte vinduespartier. I forlængelse heraf ligger det rummelige spisekøkken - her kan kokken få glæde af masser af opbevaringsplads i både over- og underskabe.

Fra stuen er der udgang til en stor, sydvendt terrasse, hvor I, i læ for vinden, kan nyde solen dagen lang. Skulle det dryppe en smule, kan I blot køre den tre meter lange el-markise ud. Den lukkede have er både dejlig at kigge på og let at holde med et flot stenbed i forhaven og stor græsplæne på sydsiden.

Boligen byder derudover på to gode værelser. Det ene værelse har oprindeligt været delt i 2, så har du behov for et ekstra værelse, kan dette sagtens reetableres. Herudover er der et dejligt badeværelse i lyse nuancer samt bryggers.

Med adresse på toppen af Skansen bor man i stille og rolige omgivelser lige ved Skanseparken og Kridtgraven. I kan spadsere ned til butikkerne i Nørresundbys midte på ti minutter, og cykelturen til Aalborg tager ligeledes ti minutter.

En dejlig og overskuelig villa med en attraktiv beliggenhed.

Skal det være jeres næste hjem?

  • Bolig 120
  • Grund 566
  • Garage 28
  • Værelser 3
  • Stuer 1
  • Etager 1
  • Opført 1963 / 1969

Har du spørgsmål?

Kim Royberg
Daglig leder, Aalborg afd.
DET BEDSTE VALG
Til toppen