Fortryllende havudsigt og eventyrlig stil

Strandvejen 23, 9492 Blokhus

Strandvejen 23, 9492 Blokhus
Fortryllende havudsigt og eventyrlig stil
·En helt unik bolig - Troldehuset ved Blokhus Strand
·Et stenkast fra havet ligger dette hus med sjæl, charme og en historie ud over det sædvanlige
·En bolig som kan benyttes både som helårsbolig eller fritidsbolig
·En bolig hvor der er plads til hele familien - med bl.a. hele 10 sovepladser
·Huset har tre værelser og tre badeværelser - heraf et med spa og sauna
·Indenfor byder troldene dig velkommen, da huset er opført af Thomas Dam som netop skabte Gjøl-troldene
·Stemningen indendøre er rustik og hyggelig med massivt træværk og i forskudte plan
·Blokhus By - lige om hjørnet

Udsigten, beliggenheden og stilen gør i sig selv denne bolig ved Blokhus Strand med flot udsigt over Vesterhavet fra terrassen til en yderst attraktiv erhvervelse.

Du får en fantastisk beliggenhed lige i Blokhus By, hvor livet leves med både shopping-center, fiskerestauranter, hyggelige cafeer og ikke mindst koncerter på torvet i Blokhus hele sommeren. Samtidig får du direkte adgang til den mest fantastiske lange sandstrand ved det skønne Vesterhav. Hér kan du opleve både det stille vand en varm sommerdag eller bølgernes brus især om efteråret hvor vinder tager til.

Blokhus og Hune byder på rigtig mange kulturelle oplevelser for hele familien. Hér finder du den flotte sandskulptur-festival, som absolut er et besøg værd, og ikke mindst naturlegepladsen, klitplantagen, mountain-bike rute og en tur på islandske heste er også en mulighed.

Lige under overfladen i dette smukke hus, lurer dog de finurlige og hyggelige trolde, der giver huset sin helt særlige og verdensberømte historie, og som vil få børn, børnebørn og gæster til at gøre store øjne, når de går på opdagelse.

Troldehuset er opført og dekoreret af Thomas Dam, skaberen af Gjøl-troldene - de små trolde med strithår, som hele verden kender, og som står overfor at blive endnu mere populære, når Dreamwork, udgiver en film om de sjove små skabninger sidst i 2016. Filmen hedder Trolls hvor bl.a. Justin Timberleak lægger stemme til.

På de lange sommerdage når man sidder i solen på den store skønne udsigtsterrasse og lader blikket glide over det glitrende vand, mens man overvejer om det er tid til at tage den korte tur ned over det fine sand og få en forfriskende dukkert, er troldene sikkert ikke det, man tænker mest på.

Men når tusmørket sænker sig, og man fortsætter aftenen inde i det spændende og smukke hus med ydermure i kampesten og rustik indretning med forskudte plan og masser af massivt træ, minder troldene atter om deres tilstedeværelse.

Hvad enten man hygger sig ved brændeovnen i stuen, som har loft til kip, eller i flere af de andre rum, der omfatter tre værelser, tre badeværelser og bryggers samt øvrige opholdsvenlige og anvendelige rum i underetagen, ligger troldene på lur indmuret som figurer i væggene, der altid kan trylle et smil frem.

Kort sagt får man her en bolig med en helt enestående historie, en hyggelig rustik stil og masser af havudsigt samt ét minuts gang til vandet ved Blokhus Strand. Ring og hør nærmere om Troldehuset, så viser vi rigtig gerne denne unikke bolig frem.
Se andre boliger med samme karakteristika
Med udsigt Ved vandet Altan / Tagterrasse
Følg boligen Hent opstilling Book fremvisning Send dit bud
  • Kontant 5.995.000
  • Udbetaling 300.000
  • Netto 22.365
  • Ejerudgift 2.264
  • Varmeudgift 1.106
  • Energimærke D
  • X
    Nettoudgift til standard finansiering pr. måned. Månedlige beløb til Ejerudgift og Varmeudgift
  • Bolig 118
  • Kælder 59
  • Grund 838
  • Værelser 3
  • Stuer 1
  • Etager 2
  • Opført 1983
Afstande
  • Indkøb 0,5 km
  • Vandet 0 km

Har du spørgsmål?

Hans Henrik Hansen
Butikschef - Ejendomsmægler, MDE
DET BEDSTE VALG
Til toppen