Særdeles velindrettet villa i Mølholm i Aalborg

X

Denne bolig er ikke længere til salg

Gå ikke glip af din drømmebolig - skriv dig op i vores køberkartotek
Ja tak
Må vi også sælge din ejendom - Kontakt os for en gratis vurdering
X
Bestil salgsvurdering

Mølholm, Deltavej 26, 9000 Aalborg

Mølholm
Deltavej 26, 9000 Aalborg
· Leder I efter en velindrettet bolig i et trygt kvarter?
· Så bør I stille skarpt på Deltavej 26 i Mølholm
· Villaen ligger på en lukket vej nær flere skoler
· Der er kort afstand til både Limfjorden, Kridtgraven og centrum
· Flot køkken fra 2007
· Opholdsrummene ligger i åben forbindelse
· Her er tre værelser, et bad og et bryggers
· Haven er ugeneret med en stor, delvist overdækket terrasse

Man skulle næsten tro, at denne fine villa kunne trylle. Det kan nemlig godt være, at arealet fortæller, at her er 117 kvadratmeter, men boligen virker betydeligt større end det. Her er flotte opholdsrum med et flot køkken 2007 og tre gode værelser, og så følger der en helt lukket og læfyldt have med. Alt sammen finder I i Aalborg-kvarteret Mølholm i gåafstand til Kridtgraven og Limfjorden.

Faktisk kan I også sagtens gå ind til centrum af Aalborg. 35 minutter tager turen i et raskt tempo, hvis I følger stierne langs fjorden. Følger I en fugleflugtslinje gennem villakvartererne, kan det gøres hurtigere. Mølholm er et roligt kvarter med flere folkeskoler og en privatskole i nærområdet. Institution og indkøb ligger også lige for, så hverdagskabalen let kan gå op.

Lige over for matriklen ligger et rekreativt område med legeplads, bålplads og fodboldmål, hvor områdets beboere også mødes til sommerfester og improviserede hyggestunder. Som bonus er den lukkede vej fortovsfri, så I undgår at skulle skovle sne.

Villaen er bygget i 1991, og den er siden løbende vedligeholdt, så den fremstår indflytningsklar. Hjerterummene udgøres af køkken-alrum og stue, der fremstår som en samlet helhed i åbent forløb. Flot HTH-køkken fra 2007, og det står stilrent i en kombination af sort og stål. Under naturstensklinkerne på gulvet er der gulvvarme - som der i øvrigt også er i bryggerset, entre og på badeværelset.

Fra stuen er der udgang til en hyggelig udestue, der forlænger udesæsonen i forårs- og efterårsmånederne.

Haven har en stor fliseterrasse, der er delvist overdækket, så I kan tænde op i grillen eller nyde en kop kaffe, selvom en let byge forstøver græsplænen. Terrassen ligger i læ af huset og garagen, så her er nærmest garanteret vindstille, og bunden af haven udgøres af en vold med tæt beplantning, der let passer sig selv, og som børn med garanti vil elske at bygge huler i.

Skulle I være i tvivl om denne villas mange fortrin, vil vi meget gerne fortælle mere ved en fremvisning.
  • Bolig 117
  • Grund 760
  • Carport 26
  • Værelser 3
  • Stuer 1
  • Etager 1
  • Opført 1990 / 1991

Har du spørgsmål?

Kim Royberg
Daglig leder, Aalborg afd.
DET BEDSTE VALG
Til toppen