STUDERENDE I AALBORG

Hvert år kommer der mange nye studerende til Aalborg. Især Aalborg Universitet og University College Nordjylland trækker rigtig mange studerende til byen. Faktiske udgør de studerende i hele 10% af indbyggerne i Aalborg. Dette ses allerede i dag på byens mange cafeer og det brede udvalg af kulturoplevelser. Hvem kender ikke Nordkraft, Skråen, Studenterhuset og det kommende Musikkens Hus.

Vil du kende aalborg lidt bedre? Start her:

Aalborg

Aalborg Universitet

University College Nordjylland

Nordkraft

Skråen

Studenterhuset

Musikkens Hus

Study Aalborg

Forældrekøb

Med et forældrekøb er børnene godt på vej hjemmefra – i egen lejlighed. En ordentlig bolig er med til at give en god start på studier og arbejdsliv, for det giver ro omkring boligsituationen. I forhold til andre studiebyer er priserne på studieboliger i Aalborg lave, og forældrekøb er derfor en god mulighed som løsning på den studerendes boligsituation.

Som altid når man køber fast ejendom, er der mange ting at tage højde for. Og ved forældrekøb endnu flere. Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen har stor erfaring med at formidle forældrekøb og kan rådgive dig om alle de væsentligste forhold af juridisk og økonomisk karakter.

Sådan foretager du et forældrekøb:
  • Udvalgte ejerlejligheder besigtiges med mægleren
  • Køb af ejerlejligheden
  • Ejerlejligheden udlejes til eget barn (eller egne forældre)
  • Forældrene opnår skattefordel

Investering

Hvor man tidligere anvendte forældrekøbet som en investering, fordi priserne var stigende, lægger mange forældre i dag vægt på muligheden for at sikre deres barn et trygt hjem under studietiden. For mange unge kan det være vanskeligt at finde en god studiebolig - og er man alligevel heldig, må man måske gå på kompromis med sine boligdrømme og evt. leve med en etværelses med fælles toilet og køkken.

Arveforskud

På længere sigt er det også muligt, at barnet overtager lejligheden til en god pris, så de unge på den måde kommer ind på boligmarkedet. Forældrene har mulighed for at sælge til deres barn til en attraktiv pris, og det kan være en god måde at planlægge et arveforskud på.

Udgifter

For forældrene er ekstraudgiften ofte så lav, at udgiften stort set er den samme ved forældrekøb som ved at have den unge boende hjemme. Her tænkes på de udgifter, der spares på el, vand, varme og mad, når den unge flytter hjemmefra. Der er desuden skattemæssige fordele, som gør det attraktivt at investere i en ejerlejlighed ved forældrekøb.

Gode råd til forældrekøb

  • Ved køb af en ejerlejlighed, vær opmærksom på om udlejning er forbudt efter ejerforeningens vedtægter og servitutter
  • Ved forældrekøb lejer de unge boligen af deres forældre, hvilket gør, at de kan få boligsikring. Dette lejeforhold er omfattet af lejeloven
  • Husk at tjekke reglerne for boligsikring, som er forholdsvis komplicerede
  • Forældrene kan opnå en skattefordel. Alt efter situationen kan man også overveje at anvende virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen

Med andre ord: Søg sagkyndig rådgivning! Hos Thorkild Kristensen har vi gennemført mange handler som forældrekøb og kan rådgive dig om alle fordele og faldgruber!

 

KENDER DU DET OMVENDTE FORÆLDREKØB

Forældrekøb er den populære betegnelse for, at forældre køber en ejerlejlighed, som de lejer ud til deres barn, men det kan også ske på den omvendte måde, hvor "voksne børn" køber en ejerlejlighed og udlejer den til deres forældre. Dette betegner vi som "omvendt forældrekøb".

Kontakt mig og lad mig rådgive jer om alle mulighederne indenfor beskatning, husleje, boligsikring og meget mere!

DET BEDSTE VALG