Liebhaveri i særklasse - eftertragtet villavej i Indre Hasseris

Klostermarken 48B,

Klostermarken 48B, 9000 Aalborg

Klostermarken 48B, 9000 Aalborg

· Elegant liebhaverejendom på en stor parklignende grund for enden af Klostermarken 
· Udover et stort indretningsvenligt beboelsesareal er der også en lækker kælder og et stort anneks i boligkvalitet
· Boligen er smagsfuldt renoveret, og det eksklusive inventar er gennemgående, ligesom man straks fornemmer den høje finish og de mange spændende detaljer
· Her er brede Dinesen plankegulve, smukke naturstensgulve, loft til kip og flere indbyggede brændeovne - alt sammen med til at give huset en gennemført, rustik charme
· Pladsen er udnyttet til perfektion med store, lyse opholdsrum, separat forældreafdeling og flere værelser og badeværelser
· Udelivet får fine betingelser i den aflukkede have · Solen kan nydes i den store gårdhave, på en af de mange terrasser eller i den frodige have
· Adressen bliver ikke bedre - den er på én og samme tid diskret, fredelig og alligevel tæt på Aalborg centrum, skov og kyst
· I nærområdet er der flere populære skoler, indkøb og kort afstand til grønne oaser og Aalborg Havn.
 
BELIGGENHED

Denne elegante liebhaverejendom ligger gemt væk på en stor parklignende grund for enden af Klostermarken i Hasseris - en af Aalborgs hyggeligste og mest mondæne villaveje. Der er en helt særlig atmosfære på Klostermarken, og det skyldes ikke mindst de mange imponerende liebhavervillaer med frodige haver. Hertil kommer, at kvarteret er utroligt fredeligt og alligevel tæt på Aalborg centrum.
I nærområdet er der flere populære skoler, indkøb og adskillige grønne udflugtsmål som Nordens Kridtgrav, skov samt blot en kilometer til kysten og Aalborgs pulserende havnefront. Der er adgang til ejendommen via en smuk port og brostensbelagt indkørsel, og placeringen langt tilbagetrukket på grunden skaber luft omkring huset og giver naturligvis rum til privatlivet. Der er netop opsat en smuk arkitekttegnet, stor dobbeltsvævende carport.
 
INDRETNING
 
Villaen fremtræder utroligt harmonisk med hvidpudsede facader, store vinduespartier med sprosser og karakteristiske vinduesskodder. Det er opført med tre længer, der åbner sig op ud til en hyggelig gårdhave og en parklignende have. Indvendigt er boligen smagsfuldt renoveret, og det eksklusive inventar er gennemgående, ligesom man straks fornemmer den høje finish og de mange spændende detaljer.
 
Her er eksempelvis brede Dinesen plankegulve, smukke naturstensgulve, loft til kip og flere indbyggede brændeovne - alt sammen med til at give huset en gennemført, rustik charme. Udover et stort, indretningsvenligt beboelsesareal er der også en lækker underetage/kælder samt et stort anneks i boligkvalitet. Den midterste længe er indrettet med en stue med pejs, hvor hele fire dobbeltdøre fører ud til den store gårdhave. På den måde glider inde og ude sammen. Fra stuen er der videre adgang til den vestvendte længe, hvor en imponerende opholdstue åbenbarer sig. Her er loft til kip, endnu en indbygget brændeovn samt store vinduespartier, som trækker havens farver ind i rummet. Det lækre Boform køkken-alrum er placeret i den østvendte længe - og hvilket køkken. Ikke alene er det udstyret med indbyggede hårde hvidevarer af højeste kvalitet (Gaggenau), men det har også masser af funktionalitet i form af bord- og skabsplads. Hertil kommer de æstetiske fortrin, som matchende naturstensgulve- og bordplader.
 
Stueplan rummer også en forældreafdeling, som består af soveværelse, walk-in-closet samt eget Boform luksusbadeværelse. Herudover er der to mindre værelser, et gæstetoilet og en entré. Den lækre underetage er indrettet med et stort loungeområde, hvor man gennem store glaspartier kan nyde synet af den imponerende vinkælder med mange spændende detaljer og inklusiv køl.
 
Herudover er der et badeværelse, et bryggers samt tre disponible rum og en entré med udgang til haven. Annekset er opført i to plan. Nedre plan rummer et disponibelt rum (som kunne være velegnet til hjemmekontor) med dobbeltdøre ud til haven, mens øvre plan er indrettet med et tekøkken, badeværelse samt et charmerende opholdsrum. Foran annekset er der et stort parkeringsområde og udover flere flotte terrasser er der en stor græsplæne, der er omkranset af gamle træer.
 
Dette er kort sagt ægte og smagfuldt liebhaveri i Indre Hasseris.

    Har du spørgsmål?
  • Jette Gudiksen

  • Indehaver - Ejendomsmægler
  • Telefon: 96 31 60 00
  • Mobil: 23 41 64 14
  • Det bedste valg

Bestil salgsmateriale

Bestil fremvisning

Giv et bud