Gl. Hasseris-villa i høj kvalitet og med masser af plads

Klokkestabelen 39, Hasseris

Klokkestabelen 39, Hasseris, 9000 Aalborg

Klokkestabelen 39, 9000 Aalborg

• Grundmuret kvalitetsbyggeri
• Tegltag og zink-tagrender
• Genvex og IHC-styring
• Særdeles flot tilstandsrapport
• Lukket og ugeneret terrasse
• Gåturen til Hasseris Gymnasium tager to minutter
• 15 minutters cykletur til Salling og midtbyen
 
Det hele fremstår i tiptop stand
I får kvalitet over hele linjen med denne store, dejlige og velbeliggende Hasseris-ejendom, som I kan direkte flytte ind i uden at skulle røre en finger. Det hele fremstår lækkert og imødekommende i de højloftede rum, også i underetagen hvor der er 2,34 meter fra gulv til loft.
Det grundlæggende byggeri er solidt og udført i materialer, der holder længe. Huset er grundmuret, og tegltaget passer perfekt i stilen, ligesom tagrender og nedløbsrør i zink er med til at understrege det gedigne helhedsindtryk. Indenfor kan I også glæde jer over, at boligen er udstyret med gode materialer. Vinduer og døre er fra Velfaq, og I får behagelig gulvvarme i alle gulve med klinker. Lige så skønt er det, at spisestue og værelserne har radiator, så det er hurtigere at regulere varmen. Køkken og badeværelser er fra Unoform med corianbordplader. I køkkenet får I en Quooker-vandhane, så I altid har kogende vand ved hånden, og ellers er armaturerne fra Vola. Altså en sand parade af kvalitetsudstyr.
 
Store rum og mange indretningsmuligheder
I kan se frem til en planløsning, hvor der er mulighed for mange aktiviteter på samme tid, uden man forstyrrer hinanden. Udover et dejligt opholdsareal med voksenafdeling og børneafdeling med to værelser og bad får I et stort og pragtfuldt opholdsareal med køkkenalrum, spisestue og stor opholdsstue.
Fra begge stuer er der udgang til en ugeneret terrasse med en kæmpestor markise, som kan overdække både spisebord og grill. Og der er mere end det, for I får også en kælder, der kan anvendes på flere måder. Den er tør og med en god loftshøjde på 2,34 meter. Den er også lys takket være de tre lysskakter, og lofterne er beklædt med støjreducerende materialer, så der er mulighed for at skrue op for volumen på højttaleren, uden det bliver påtalt fra dem, der befinder sig ovenpå. Kælderen er inddelt i flere rum, og den kan meget let gøres til ét stort rum, hvis I vil have plads til de helt store festlige sammenkomster. Kælderen rummer boligens tredje badeværelse og et praktisk vaskerum, så I har mulighed for at holde overetagen pæn og præsentabel over hele linjen. Bemærk også, at garagen er opdelt, så I får et rum til kreativt værksted eller kontor. Her er vinduer ud til haven, og garagen indeholder masser af højskabe, ligesom der er monteret en branddør mellem hus og garage, så I dels kan bevæge jer tørskoet mellem de to steder, og dels kan lukke døren og opnå stille forhold på værkstedet.
 
Stille beliggenhed ved grønt fællesområde
Den skønne, lukkede have er ligesom boligen perfekt til en børnefamilie med lyst til at udfolde sig og være omgivet af god plads i fredelige omgivelser. I får to terrasser, der begge er med masser af sollys. Desuden et lækkert og romantisk drivhus med vinranke og mulighed for at forlænge udetiden til både det tidlige forår og det sene efterår. På grund af ejendommens heldige placering har I kun nabo til den ene af siderne. Udover vindruer byder haven også på flere æbletræer, et pæretræ og frugtbuske plus højbede til dyrkning af egne krydderurter, så I altid har friskt og velsmagende drys til omeletten og salaten.
Jeres vej er stille og lukket, så I ikke vil opleve gennemkørende trafik. Her ligger blot otte boliger, der deles om et skønt, grønt fællesareal med blandt andet bålsted. I har mulighed for at blive en del af et venligt og uformelt fællesskab. I dagligdagen er det behageligt at bo fredeligt, og samtidig kan jeres større børn glæde sig over kun at have to minutters gang til Hasseris Gymnasium. Det tager 2 minutter at gå til legepladsen, mens I snildt kan klare cykleturen til Aalborg midtby på 15 minutter. Velkommen til en gedigen og meget velholdt ejendom med høj herlighedsværdi.

    Har du spørgsmål?
  • Jette Gudiksen

  • Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
  • Telefon: 96 31 60 00
  • Mobil: 23 41 64 14
  • Det bedste valg

Bestil salgsmateriale

Bestil fremvisning

Giv et bud