Ny pris

Fuldmuret udsigtsvilla tegnet af Bjørk og Maigaard

Høje Nibe 33,

Høje Nibe 33, 9240 Nibe

Høje Nibe 33, 9240 Nibe

• Skoven er nærmeste nabo
• Fjordudsigt fra hus og terrasse
• Vestvendt lukket have
• I den gamle købstad Nibe
• Gedigne materialer overalt
• Gennemført lys og stilren fremtoning
 
Pragtfuldt, fuldmuret og funktionelt stilsikker villa tegnet af Arkitekterne Bjørk og Maigård i 2007. Villaen er fuldmuret og opført i Petersen Tegl og er i det hele taget karakteriseret ved gode, gedigne materialer.
 
Villaen placerer sig godt i terrænet og er funktionel i forhold til en moderne storfamilies behov. De mange rum på de to plan giver mulighed for at indrette sig på flere forskellige måder.
 
I underetagen finder I tre værelser, et stort, lyst badeværelse og bryggers plus et stort fællesområde med udgang til den vestvendte have. På første salligger køkken, spisestue og opholdsstue i et åbent flow. Store vinduer til alle verdenshjørner sikrer et pragtfuldt gennemgående lysindfald og udsigt til den omkringliggende natur. Fra spiseafdelingen er der udgang til stor sydvestvendt terrasse og den store stue med panoramavinduer mod fjorden og skoven giver mange indretningsmuligheder. Desuden er her to østvendte værelser og badeværelse. Hele boligen er klar til indflytning og møblering. I får Svane-køkken, ege-gulve, Miele-hvidevarer, moderne vandskurede vægge og gulvvarme overalt. Hyggeligt og ugenert udeareal
 
Grunden ligger så langt oppe i terrænet, at I både får en god udsigt og en grund, hvor det flader ud igen, lige inden skoven tager over. Det betyder, at haven er helt plan med mange anvendelsesmuligheder. I kan sidde på terrassen og gå en etage op ad den udvendige trappe til terrassen på første sal, hvor udsigten er særligt god. I kan herfra holde øje med lystbådene ude på vandet og se havnen, Nibe Kirke og den gamle bydel. I haven er der frugtbuske og frugttræer, samt et praktisk udhus. Skov, vand og by. Beliggenheden er ud over det sædvanlige. Det er ikke mange steder, man kan bo med en dejlig skov som nærmeste nabo til den ene side og udsigt ud over vandet til den anden side.
 
Nibe er en gammel købstad fra 1300-tallet og er i dag en driftig by med et aktivt musik- sports- og handelsliv. Tæt på landsdelens hovedby, Aalborg, men dog i tilstrækkelig lang afstand til at byen har sin helt egen, charmerende profil. Her kan skabes en dejlig base til at leve et aktivt liv på og ved fjorden og i skov og by med masser af faciliteter inden for rækkevidde.

    Har du spørgsmål?
  • Jesper Lunau

  • Ejendomsmægler - MDE
  • Telefon: 96 31 60 00
  • Mobil: 30 31 60 11
  • Det bedste valg

Bestil salgsmateriale

Bestil fremvisning

Giv et bud