ARKITEKTEGNET UDSIGTSVILLA
OBS: Gerne bytte med lejlighed eller mindre villa
ARKITEKTEGNET UDSIGTSVILLA PÅ KANTEN AF KRIDTGRAVEN
· Kridtgraven som jeres nye genbo
· En sjældent udbudt ejendom
· Et lyst og meget venligt hjem
· Arkitekttegnet og nyligt renoveret
· Du får oceaner af plads i boligen
· Der er endda stort lys rum i kælderen på 30 m², der er oplagt til liberalt erhverv med adgang fra hall - til f.eks. revisor, psykolog etc.
Lad vandets fortryllende kræfter blive fast inventar – en fast bestanddel af hver eneste dag. Vi har nemlig glædet os til at kunne udbyde en arkitekttegnet villa til salg, hvis æstetik kun overgås af én ting: udsigten til Kridtgravens sommetider turkisblå stilhed; andre gange skvulp, brus og en mere dybblå farve. Nu kan I bo i en sjældent udbudt villa i første parket til vandet.
Færdigrenoveret i 2024
“Man føler bare, at huset åbner op, når man træder ind ad døren.” Vi inviterer en tur ud til en arkitekttegnet villa, som stod færdig i 2009. Fra 2023 og frem til 2024 undergik ejendommen en forvandling – det blev bedre. Det betyder, at det stilfulde hjem i dag byder på en helt fantastisk velkomst, for fra entréen bliver I taget rigtigt godt imod med masser af lys, luft og en gavmild loftshøjde. “Og så bliver man draget op til de store vinduer lige med det samme.” Her vil I elske at bo. Entré og hall flyder snart sammen med køkken, alrum og opholdsstue, der er sammenflettet og dog adskilt af enkelte trappetrin og glas, så lyspartikler uhindret finder vejen rundt i boligen. Foroven er der spotlys og ovenlysvinduer, og forneden løber Dinesen-plankegulve langs hele det åbne rum. Helt af sig selv vil I indrette boligen med hyggelige miljøer, der føles intime og dog åbne i det store rum på én og samme tid. Hyggen knejser i gaspejsen og i samtalerne, som I vil have med kig gennem de store vinduespartier, der lader jer følge med i alt fra en stillestående vandoverflade til liv på vandet med svømmere, triatleter, paddlere og surfere.
Boform-køkkenet udviser nordisk minimalisme ligesom resten af hjemmet, og det kommer med Corian-bordplade og kogende vand direkte fra hanen, og ellers er der gennemgående Vola-armaturer i huset. Der er også gennemgående gulvvarme, og Genvex sørger for et rart indeklima.
Og hvad med resten? Der er godt en håndfuld dejlige værelser og således rigelig plads til familien, og så er der måske også plads til både hobby- og hjemmearbejdsmennesket med et muligt kontor og ydermere et stort disponibelt rum i underetagen. Hjemmet afrundes med et bryggers med egen udgang og to badeværelser.
Stilfuldt, vedligeholdelsesfrit og gennemtænkt
Allerede udefra kan man se, at der er tænkt over selv de små detaljer. Villaen i sig selv er opført i Petersen-Tegl, og ruderne er afrundet med aluminium, så ejendommen er så godt som vedligeholdelsesfri. Mahognitræ bløder udtrykket op, der er udendørsbelysning til mørke aftener, og så er der sat et pænt og skærmende skraldespandsstativ op. I skal snart vænne jer til at trille ind i en lige så nydelig carport med et tilstødende stort og isoleret skur, som kan rumme både hobbyer og overvintrende pelargonier.
Det bedste af det hele gemmer sig lidt. Der er en formiddagsgård, og der er en eftermiddags- og aftengård. Sådan kan I altid finde solen.
Naturen banker på
Himlen kommer ind i stuen, og når den danske sommer viser sig fra sin bedste side, er det uimodståeligt at gå ud. Livet på vandet vil drage jer; stier og skvulp og mennesker og dyr og natur, der næsten banker på. Det er ikke hver dag, at man er så heldig, at der står sådan en villa med sådan en unik beliggenhed til salg, og det dufter af liebhaveri.
Området er i det hele taget attraktivt, villavejen er tryg og rolig, og I kan gå og cykle til alt. Børnene kommer til at høre til på Gl. Hasseris Skole, og der er hverken langt til den, til det attraktive foreningsliv eller til bymidten, hvor de assorterede indkøbsmuligheder findes skulder om skulder med butikker, biblioteket, blomsterforretningen og den lokale slagter. Endnu mere natur, kyst, park, skov og endda Zoo venter kun et smut herfra, og tænk sig, der er samtidig ikke engang ti minutter i bil til det allerinderste af Aalborg C.
Mulighed for selvstændig forretning
Boligen rummer en oplagt mulighed for at kombinere privatliv og erhverv. I kælderen, med direkte placering ud mod Bundgårdsvej, findes et disponibelt rum, der egner sig særdeles godt til mindre selvstændig enkeltmandsvirksomhed – eksempelvis frisørsalon, revisionskontor, fodklinik eller lignende. Rummet har en synlig og let tilgængelig placering for kunder, og der er desuden toilet i kælderen, hvilket gør det praktisk og funktionelt i daglig brug. Her får du en fleksibel løsning, hvor hjem og forretning kan gå hånd i hånd.
Behov for garage?
Udover den flotte carport er der mulighed for at etablere garage i modsatte side af grunden. Sælger har tidligere fået byggetilladelse hertil.
Fakta:
· Gennemgående gulvvarme og Genvex
· Materialer og mærker fra øverste hylde
· Højt til loftet: fantastisk rumfølelse
· Fremragende udsigts- og solforhold
Bundgårdsvej 54, Udsigtsvilla i Hasseris, 9000 Aalborg
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Frank Andersen
- Indehaver - Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 51 95 60 00
- Kontakt os
