ARKITEKTTEGNET RÆKKEHUS I ROLIGT KVARTER
ARKITEKTTEGNET RÆKKEHUS I ROLIGT KVARTER
- Et hjem fuld af fine, originale detaljer
- Velindrettet og arkitekttegnet af Vilhelm Bøgh
- Roligt og hyggeligt område med gode naboer
- Nyd rekreative gåture langs den smukke kridtgrav
- Hvor kvalitet og charme går hånd i hånd
I et fredeligt, grønt hjørne af byen folder dette arkitekttegnede rækkehus sig ud med en særlig charme og karakter. Her er detaljerne gennemtænkte og bygningen udført med sans for godt håndværk. Ja, murværket taler sit eget sprog, og de originale materialer skaber en stemning af kvalitet og sjæl. Omgivelserne fuldender oplevelsen: smukke naturområder og et hyggeligt nabolag, der er som skræddersyet til både børnefamilien og de boligsøgende seniorer.
Flot opført rækkehus fra 1956
Det er arkitekten Vilhelm Bøgh, der står bag det veludførte rækkehus. Han kendes særligt for sin faste forankring i håndværket, for at skabe velproportionerede huse og for sit skarpe blik for detaljerne. Det fornemmer man da også tydeligt på det fine hus, der bærer præg af kvalitet i udførelsen. De små finesser tæller alt fra smukke, håndstrøgne mursten til originale bøgeparketgulve og det originale terrazzogulv på det ene badeværelse, der tilfører boligen en let nostalgisk følelse. Hjemmet har desuden været i samme families eje gennem mange år.
Mange muligheder
I kan derudover give jeres besyv med, hvad angår indretningen. En stor stue fylder hele længden i den ene side af huset med en spisestue en suite forbundet af franske døre samt et køkken i modsatte ende. Her vil det være oplagt at åbne op til et køkken-alrum for at skabe et mere lyst og luftigt opholdsrum. Imens finder I oppe på førstesalen nogle fine værelser og et badeværelse, og nederst har I en stor kælder, der ligeledes byder på mange anvendelsesmuligheder. I kan for eksempel etablere et ekstra badeværelse.
En atmosfære af ro og fællesskab
Drømmer I om en tryg og rolig base, hvor jeres børn kan finde legekammerater på den anden side af vejen, og hvor fællesskabet bliver prioriteret? Så skal I nok hurtigt føle jer hjemme på adressen. Skråt over for huset ligger et kæmpestort, grønt område med en hyggelig legeplads, og derudover kan hele familien nyde rekreative stunder i form af gåture langs den turkisblå kridtgrav, ligesom I kan udforske dyrelivet her i den nærliggende natur. I kommer til at bo side om side med søde naboer, der blandt andet mødes til den årlige sommerfest, og så bliver I også en del af en god ejerforening i det skønne rækkehuskvarter. Ellers kan I trække jer tilbage på de sydvendte terrasser, der strækker sig fra stuen mod syd og har sol det meste af dagen.
Tæt på det bedste fra Hasseris og indre Aalborg
De mindste i børneflokken kan afleveres i institution i nem gåafstand fra adressen, mens de lidt ældre kan cykle til Gl. Hasseris Skole. Derudover kan Hasseris Bymidte nås til fods, og her er der alt, hvad I skal bruge med både frisør, apotek, slagter, specialbutikker og dagligvarer samlet på ét sted. En cykeltur væk åbner byen sig desuden for jer i Aalborg Centrum, der er rig på hyggelige caféer, forretninger, restauranter, havneliv og kulturoplevelser.
Fakta:
- En god ejerforening
- Rent tegltag isoleret med undertag
- Fjernvarme med varmeveksler
- Sæt jeres eget præg
- Stor, mulighedsrig kælder
