Solgt

UGENERET SOMMERHUSIDYL VED JAMMERBUGTEN

Andet

· Fantastisk, ugeneret beliggenhed
· Udsigt over bølgende, grønt landskab
· Flot renoveret i sælgers ejertid
· Dejlige og solrige udearealer

Nogle steder mærker man det med det samme. Roen. Stilheden. Og følelsen af, at tiden godt må gå lidt langsommere her. For enden af en lille, lukket vej, skjult i det grønne landskab, ligger et charmerende træhus med græs på taget – som en dejlig hemmelighed, kun I kender til. Et fristed, hvor naturen bliver en del af hverdagen, og hvor fuglesang, rådyr i haven og lyset over de fredede vidder oplader jeres indre batterier. Havets salte bølger venter i horisonten, og Blokhus’ strand og liv er kun en kort cykeltur herfra.

Sol dagen lang og brus under åben himmel
Sortmalet træværk, hvidmalede vinduesrammer og græs på taget møder jer i en lun, naturlig gryde i landskabet – hvor der, på næsten magisk vis, altid er læ. Solen kan nydes på træterrassen fra tidlig morgen til sen aften, hvor den går ned i orange farver bag de bølgende bakker. Grunden strækker sig over hele 3.370 kvm, som med sin vilde natur inviterer fasaner, ræve og rådyr forbi på visit. Og når I kommer hjem fra en dukkert eller står op til en kølig forårsmorgen, venter en udendørs bruser med varmeregulator – en lille luksus, der hurtigt bliver uundværlig. Og cyklerne? Dem tager I selvfølgelig med. De parkeres tørt og godt i carporten, klar til næste tur i det nordjyske landskab.

Ægte sommerhusstemning og moderne komfort
Indenfor venter mindst lige så idyllisk en oase, som i sælgers ejertid er nænsomt renoveret med blik for detaljen og respekt for husets stemning – ens gulve gennem hele huset skaber en rolig og strømlinet helhed, mens nøje udvalgte klinker tilføjer karakter både på badeværelset og i køkkenet. Alle hårde hvidevarer er på plads, så komforten er i top fra første møde. Fra entréen finder I hurtigt ind i det dejlige opholdsrum, hvor snakken flyder frit fra køkkenet til spisebordet og videre over i det bløde møblement foran brændeovnen. En varm og indbydende base, hvor der er plads til nærvær – og privatliv på de tre hyggelige værelser, hvor sovende gæster hurtigt finder sig til rette i en blød dobbeltseng.

En smuttur fra havet og byen
Områdets fredede natur kravler helt op til terrassebrædderne og inviterer jer med ud i klitlandskabet. Følg de hyggelige stisystemer, og mærk sandet under fødderne allerede efter en lille kilometer i det høje græs. Til syne kommer hvid sandstrand, så langt øjet rækker, og Jammerbugtens friske, salte bølger kalder på et dyp – og netop her, mellem Blokhus og Saltum, er der god plads og langt mellem badegæsterne. I kan slentre langs vandkanten ind til Blokhus – eller hoppe i cykelsadlen og være der på et lille kvarter. Her venter et klassisk vestkyst sommerparadis med is i hånden, liv i gaderne og aktiviteter for både små og store.

Fakta:
82 kvm fritidshus fra 1974
Gennemrenoveret i 2018
Sol og læ på terrassen
1,2 km af stier til stranden
3,5 km til Blokhus

Luftfoto

Blaabærskrænten 22, Hune, 9492 Blokhus

        Bestil fremvisning

        Kontakt os

        Terrasse
        Stue
        Stue
        Køkken
        Køkken
        Stue
        Stue
        Værelse
        Stue
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Bad
        Stue
        Terrasse
        Terrasse
        Terrasse
        Altan
        Andet
        Terrasse
        Terrasse
        Terrasse
        Andet
        Andet
        Andet
        Luftfoto
        Luftfoto
        Kort
        Luftfoto

        Blaabærskrænten 22, Hune, 9492 Blokhus

        Andet
        Terrasse
        Stue
        Stue
        Køkken
        Køkken
        Stue
        Stue
        Værelse
        Stue
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Bad
        Stue
        Terrasse
        Terrasse
        Terrasse
        Altan
        Andet
        Terrasse
        Terrasse
        Terrasse
        Andet
        Andet
        Andet