Drømmebolig i det gamle værft med fænomenal udsigt

Beddingen 11, 1. 11.,

Beddingen 11, 1. 11., 9000 Aalborg

Beddingen 11, 1. 11., 9000 Aalborg

· One of a kind in The Old Yard
· Toplækker bolig med tre børneværelser
· Den oprindelige tagkonstruktion er smukt bevaret
· Renoveret med kvalitetsmaterialer
· Bemærk loftshøjden
· Udsigt til Limfjordsbroen, fjorden og byen
· I kan gå til alt

Byens mest attraktive lejlighed...

Aalborg Værft er en historisk institution i byen og i hele Nordjylland.
The Old Yard kaldes denne bygning, som nu huser meget attraktive boliger i en særdeles høj standard. Nu udbydes en af dem til salg.
Den er i to plan og så dejlig, at det er vanskeligt at tro sine egen øjne. Og derfor også en udfordring at yde den al den retfærdighed, som den fortjener i en salgstekst.
Realiteten er, at boligen er blandt de allermest attraktive på markedet i øjeblikket for jer, der elsker at være nær vand og by på samme tid. Og som også drømmer om fredelige omgivelser.
Det er nogle krav, som man sædvanligvis kan indse, at man må gå på kompromis med. Men denne spot er noget helt enestående. Det samme er selve boligen, som der kun findes denne ene af.
Alle boligerne har særlige kendetegn. Her får I eksempelvis tre børneværelser og masser af plads, så I roligt kan efterlade den store villa uden at føle jer klemt på pladsen.
Følelsen af storhed opleves med den gode loftshøjde, den skønne udsigt til vandet og den megen luft, der er omkring ejendommen.
Historien i den ikoniske industribygning fornemmes i de velbevarede jernbarer, som man trygt kan sætte eksempelvis en trapez eller sin TRX-sele op.
Alt er solidt og ypperste kvalitet. Det gælder også de smukke egeplanker på gulvet, Svane-køkkenet og de øvrige materialer. Det hele er designet og udført med sikker kvalitetssans.
 
Plads til både børn og erhverv

Lejlighedens planløsning er perfekt til en familie med flere børn og med behov for, at en af de voksne arbejder hjemmefra. I råder over tre børneværelser på overetagen, hvor der ligger et badeværelse i tilknytning.
Master bedroom ligger nedenunder med soveværelse og forgang. Her bliver I vækket af morgensolen. Ved siden af ligger boligens stue med åbent køkken og vinduesvæg ud til en terrasse på over 30 m2.
På både terrassen og i stuen har I gavn af eftermiddagssolens stråler, der kaster sig hæmningsløst ind ad de kæmpestore vinduer, så lyset kan lyse op i den højloftede stue, hvor der mere end fire meter mellem gulv og loft.
Tænk en gang, hvor fantastisk sådan et rum kan møbleres, og hvor skønt det er blot at lade blikket glide roligt rundt. Her kommer begrebet rummelighed for alvor til sin ret.
Vi vil ikke udlægge teksten sådan, at vi er decideret misundelige på jer, der vælger at flytte ind her. Men der er ikke uendeligt langt hen til at kunne fornemme den følelse komme snigende.
 
Udsigt i kaptajnskvalitet

Når I sidder ude på den store terrasse, er udsigten så fænomenal, at den næppe findes meget bedre medmindre man får adgang til en kaptajns position på kommandobroen.
I sidder ligesom ude i vandet og kan nyde lyset, vandspejlingerne og udsigten i flere retninger.
I har uhindret udsyn til Limfjordsbroen og livet på fjorden. Og som følge af ejendommens enestående placering væk fra alt andet har I udsigt ind mod og overblik over de øvrige bebyggelser i havneområdet, der ligger et pænt stykke væk.
Mens I lader blikket glide rundt, kan I også glæde jer over, at den fantastiske udsigt ikke vil blive forstyrret af nye byggerier. I er sidste post før det blå element tager over.
Det er livskvalitet af allerfineste karat.
Når I går ud af jeres bolig, kan både I og jeres børn nå rundt til det meste på gåben eller på cykel. Indkøbene klares i det absolutte nærområde, og I kan gå til midtbyen langs havnen og stå på Nytorv efter et kvarter. Vi viser jer gerne alle herlighederne.

    Har du spørgsmål?
  • John Ryborg

  • Ejendomsmægler - MDE
  • Telefon: 96 15 50 05
  • Mobil: 29 81 12 01
  • Det bedste valg

Bestil salgsmateriale

Bestil fremvisning

Giv et bud