Mondæn villa i Indre Hasseris

Aalborg, Hasserisvej

Hasserisvej 153, Indre Hasseris, Indre Hasseris

Hasserisvej 153, Indre Hasseris, 9000 Aalborg

Hasserisvej 153, Indre Hasseris, 9000 Aalborg

·Attraktiv beliggenhed i Indre Hasseris.
·Eksklusive boligløsninger og gulve i granit og sildebensparket.
·Lukket have med stemningsfulde oaser.
·Dobbeltcarport og 2 garager med elektrisk port.
·Balkon med udsigt over Hasserisvej.
·Tre sammenhængende stuer med brændeovn og kamin.
·Høj kælder med gulvvarme og mange anvendelsesmuligheder.
·Kort afstand til Aalborg Centrum, rekreative områder og indkøb.

I har nu muligheden for at blive de næste ejere til denne eksklusive villa på en yderst eftertragtet beliggenhed i Indre Hasseris. Her får I et hjem, der er lige til at flytte ind i med gennemførte boligløsninger, en høj kælder og et smukt gårdhavemiljø.

Boligen er overalt indrettet med eksklusive materialer såsom køkkenet fra Boform, sildebensparket i stuerne og det smukke granit, der er er gennemgående i køkken-alrummet, entréen og på badeværelset for et sammenhængende udtryk.

Villaens største trumfkort er de tre sammenhængende stuer. I spisestuen kan I nyde middagen til lyden af den knitrende brændeovn, og efterfølgende kan I slænge jer i i bløde møbler, mens I luner jer ved kaminen. Fra den sydvendte stue har I udgang til en dejlig udestue med udsigt over den velplejede have, men den vestlige stue giver adgang til balkonen.

I det store køkken-alrum fremstår køkkenet flot med hvide, grebsfrie fronter, fritstående kogeø og bordplader i granit, og i spisesektionen er maden hurtigt serveret.

Videre finder I to regulære værelser med skabsvægge. Planløsningen fuldendes af et gæstetoilet samt et lækkert badeværelse med gulvvarme, dobbelthåndvask og muret bruseniche.

Kælderetagen med varme under flisegulvet rummer to disponible rum, et vaskerum, et badeværelse og et viktualierum, og herfra er der udgang til garagen.

Udendørs er omgivelserne lige så indbydende som indenfor. Her får I et stemningsfuldt gårdhavemiljø med velholdte træer, buskadser og oaser, som pavillonen og den store, overdækkede terrasse. På grunden råder I desuden over en dobbeltcarport og en garage med elektrisk port.

I bosætter jer på en af Aalborgs mest attraktive adresser med gåafstand til såvel offentlig transport, indkøbsmuligheder samt Mølleparkens og Kridtgravens rekreative områder, mens centrum nås blot to kilometer fra hoveddøren.

Kontakt os for en fremvisning.

    Har du spørgsmål?
  • Jette Gudiksen

  • Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
  • Telefon: 96 31 60 00
  • Mobil: 23 41 64 14
  • Det bedste valg

Bestil salgsopstilling

Bestil fremvisning

Giv et bud