Totalmoderniseret udsigtslejlighed med carport + gæsteværelse

Aalborg, Blegdalsparken

Blegdalsparken 43, ST. TV.,

Blegdalsparken 43, ST. TV., 9000 Aalborg

Blegdalsparken 43, ST. TV., 9000 Aalborg

- Unik udsigtslejlighed på bedste placering i Blegdalsparken
- Høj stuelejlighed men med få trin op.
- Stor, sydvendt altan med markise og udsigt til grønt fællesareal.
- Totalmoderniseret i 2016/2017 i eksklusive materialer
- Gulvvarme i hele lejligheden.
- Lyst soveværelse med indbyggede skabe.
- Egen carport og kælderværelse i boligkvalitet - eget bad med spa.
- Tæt på Hasseris bymidte med alle indkøb.

Denne indflytningsklare og indbydende udsigtslejlighed ligger med en smuk panoramaudsigt ud over Hasseris og Limfjorden.

Ejendommen præsenterer sig flot med en velholdt murstensface og et grønt fællesareal omkranset af træer. Blegdalsparken er placeret på en højt, hvilket gør, at selv stuelejligheden ligger ugeneret og med en betagende udsigt.

I 2016/2017 blev boligen totalmoderniseret og er gennemsyret af stilfulde kvalitetsløsninger, såsom et mørkt, italiensk klinkegulv med gulvvarme i hele lejligheden, der giver et strømlinet udtryk. Det er også værd at nævne de gennemgående designmærker som Rotpunkt og Siemens.

Der er de bedste betingelser for at lave mad i det åbne, grebsfrie vinkelkøkken med en bred køkkenø i midten. Der er godt med bord- og skabsplads, to adskilte håndvaske og et dobbelt køleskab med ismaskine og isvandsfunktion. Spisepladsen er på flot vis integreret i køkkenøen, hvilket skaber en elegant, glidende overgang.

Køkkenafsnittet glider over i den aflange, store stue, der kan indrettes med tv-afdeling i den ene ende, mens pladsen nær den indbyggede pejs indbyder til en hyggelig læse- og samtalekrog.

Soveværelset tilgås fra køkkenet og er forsynet med et indbygget klædeskab samt med åben udgang til et bredt badeværelse. Her fortsætter den eksklusive indretning med et vægthængt toilet, to vandhaner og en afskærmet bruseniche. Med til lejligheden hører også et toilet.

Med to altaner vendt mod henholdsvis øst og vest, er der rig mulighed for at nyde solen hele dagen. På den brede, vestvendte altan er der markise for læ, og havemøblerne kan opbevares i det lille skur, der ligger for enden af altanen.

Foruden egen carport er der i kælderen to tilhørende disponible rum. Det ene er i boligstandard og er lækkert indrettet med spabad.

Skoler, pasningstilbud og indkøbsmuligheder ligger tæt på adressen. Samtidig er der kort afstand til Aalborg centrum, Aalborg Zoo og motorvejsnettet.

Book en fremvisning og kom ud og opleve denne pragtfulde lejlighed.

    Har du spørgsmål?
  • Jesper Lunau

  • Ejendomsmægler, MDE
  • Telefon: 96 31 60 00
  • Mobil: 30 31 60 11
  • Det bedste valg

Bestil salgsopstilling

Bestil fremvisning

Giv et bud