Velholdt etplansvilla med fire værelser i børnevenligt kvarter

Aalborg SØ, Ledavej

Ledavej 18, Gug, Gug

Ledavej 18, Gug, 9210 Aalborg SØ

Ledavej 18, Gug, 9210 Aalborg SØ

· Velholdt villa i et plan med fire værelser og en stor stue.
· Stuen ligger badet i lys fra et stort vinduesparti.
· Køkken-alrum med et lækkert HTH-køkken udført med hvide fronter.
· Badeværelset er indrettet med både et badekar og en bruseniche.
· Alle fire værelser har indbyggede skabe med god skabsplads.
· Dejlig, højtliggende have mod syd med en flisebelagt terrasse.
· Boligen ligger på en lukket vej i et børnevenligt kvarter.
· Sikre stisystemer til Gug Skole og grønne fællesarealer.

Nu har I chancen for at overtage denne nydelige etplansvilla med fire gode værelser og en højtliggende, sydvendt have med en halvt
overdækket terrasse. Adressen er oplagt for børnefamilien, der ønsker kort og sikker vej til hverdagens gøremål.

Den røde murstensvilla er er opført i 1983 og har kun haft en ejer, hvilket vidner om boligens og beliggenhedens kvalitet. Huset er
bevaret i en flot stand, og som en lækker detalje er der gulvvarme i alle andre rum end værelserne.

Stuens gode størrelse giver flere indretningsmuligheder, og et gavmildt vinduesparti lader nemt solens stråler bryde igennem. Det gode
lysindfald fortsætter ind i køkken-alrummet, hvor familiens mindste kan dække op, mens de voksne forbereder aftensmaden ved den
halvt fritstående køkkenø. HTH-køkkenet er udført med hvide fronter og spotlys under de øverste skabe, som sikrer et behageligt
arbejdslys. I får de mest gængse hvidevarer med blandt andet en induktionskogeplade og en pyrolyseovn.

Køkkenets fliser pryder også gulvet i det tilstødende bryggers, og den røde tråd stopper ikke her, da også fronter og bordplade matcher
køkkenets. Badeværelset er udført med klinker, og her finder I både en bruseniche og et badekar. Villaen fuldendes af fire værelser
med indbyggede skabe og et gæstetoilet.

Med sin sydvendte placering inviterer udearealet til mange solskinstimer, og på græsplænen skyder blandt andet forsythia,
dronningebuske og frugttræer op. Prikken over iet er den flisebelagte terrasse, som ligger halvt overdækket og i læ af en lav husmur.
Desuden følger en carport og et skur.

I kommer til at bo i et roligt og børnevenligt kvarter med grønne fællesarealer og en legeplads. Børnene kan hurtigt cykle til Gug Skole,
og daginstitution og indkøb ligger i nærheden. Aalborg Centrum kan køres til på ti minutter i bil, ligesom der er nem adgang til
motorvejsnettet.

Gug

Gug er en bydel i det sydøstlige Aalborg - kun 4 km fra Aalborg Centrum. Gug har hele 3 skoler, flere daginstitutioner samt vuggestue. Derudover er der flere sportsklubber i Gug, bl.a. Gug Boldklub, B52, Gug Badmintonklub og ikke mindst Gug Gymnastikforening. Gug er en bydel som er i en rivende udvikling. Der udstykkes nye grunde, der bygges nye boliger, der etableres p.t. ny ”Egnsplanvej”, og der er direkte tilgang til motorvejsafkørsel mod syd- og nord i udkanten af Gug. Endvidere er der gåafstand til den flotte natur omkring Østerådalen og ikke mindst Kongshøjskoven med både løbe-/og mountainbike-ruter. 

Se andre boliger i dette område

Sælger udtaler sig:

Den skønne terrasse er noget af det, vi kommer til at savne allermest ved huset. Vores gæster har også tit fremhævet stuens gode størrelse. Og så er beliggenheden jo skøn med kort køreafstand til Aalborg Centrum og gode muligheder for at tage bus dertil.

Her finder du:

  • Aalborg City

    4,5 km

  • Indkøb

    400 m

  • Skolen

    1 km


Relevante links:

    Har du spørgsmål?
  • Lasse Poulsen

  • Ejendomsmægler, MDE
  • Telefon: 96 15 50 00
  • Mobil: 91 23 08 92
  • Det bedste valg

Bestil salgsopstilling

Bestil fremvisning

Giv et bud