Udsigt fra 1. række over Limfjorden og to lækre altaner

X

Denne bolig er ikke længere til salg

Gå ikke glip af din drømmebolig - skriv dig op i vores køberkartotek
Ja tak
Må vi også sælge din ejendom - Kontakt os for en gratis vurdering
X
Bestil salgsvurdering

Ved din bestilling af gratis salgsvurdering godkender du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail med henblik på salgsvurderingen.

Vestre Havnepromenade 11A, 4. TH., 9000 Aalborg

Vestre Havnepromenade 11A, 4. TH., 9000 Aalborg
· Måske byens bedste udsigt
· Stort køkken alrum og to badeværelser
· To store altaner - altid sol
· Flot køkken og bryggers i lyse kvalitetsmaterialer
· Flot og velholdt ejendom med stor velkomst-hall
· Udsigt til Limfjorden og masser af grønne områder
· Attraktiv adresse på Havnepromenaden, tæt på centrum
· P-plads i kælderen - og med elevator direkte til hoveddøren

Forestil jer byens bedste udsigt?

Ser I Limfjorden så langt øjet rækker mod både øst og vest? Så er det her udsigten I kunne drømme jer væk i. At sidde i sin lænestol og følge med i trafikken på Limfjorden af både skibe, kajakroerer, naturens fugle og solens stråler. Så kan man glemme alt om alverdens film og serier - det her er den bedste underholdning.

I kommer til at bo på Aalborg Havnefront med udsigt til Limfjorden og ikke mere end få skridt, før man rammer vandet. Absolut én af byens bedste beliggenheder. Et besøg værd!

I kører bilen i parkeringskælderen og snupper den bedste plads - det er nemlig jeres. I har lige handlet stort ind i Bilka, men skal kun flytte indkøbsposerne ind i elevatoren, som er lige ved siden af p-pladsen. Her trykker i på 4. og bliver løftet helt til hoveddøren. I træder ind i lejligheden og tiltrækkes med det samme af udsigten fra dagligstuen. Et stort glasparti lukker op for Limfjorden og både mod øst og vest, har I den mest fantastiske udsigt. Tall Ship Race, nytårsaften, flytrafikken til og fra Aalborg Lufthavn - det hele kan
nydes i fulde drag herfra. Fra dagligstuen er der selvfølgelig udgang til en dejlig altan, så når solen skinner og sommeren luner vejret, kan man nyde udsigten i frisk luft.

Tilbage i entréen finder vi adgang til to gode værelser, et stort badeværelse med dobbelt håndvask samt et ekstra gæste-wc. Til venstre fra hoveddøren finder vi endda et dejligt bryggers. Det er ikke ofte man oplever det i en citylejlighed! Her er der mulighed for at sortere vasketøjet uden det generer familien eller gæsterne. Runder vi hjørnet, finder vi det store flotte køkken alrum. Her er god plads til køkkenkunst og stadig med udsigt mod Limfjorden. Stor spisestue med plads til at samle familien og endnu en altan at nyde solen mod syd.

Til sidst kan nævnes endnu et værelse med udgang til selvsamme altan. Her findes altså tre gode værelser i alt. En super planløsning for både unge og ældre.

Lejligheden ligger i en fornuftig ejerforening med styr på økonomien og med det samme man træder ind i opgangen fra gaden, fornemmer man den gode stil og det høje niveau.
  • Bolig 169
  • Kælder 6
  • Værelser 4
  • Stuer 1
  • Etager 1
  • Opført 2002
Aalborg Havnefront

Sommerens sejlskibe lægger til – eller glider stille forbi – netop hér. Aalborgs nye havnefront summer af liv og glæde. Den gamle industrihavn er nu blevet forvandlet til et mangfoldigt samlingssted for kunst, kultur og gastronomi, aktivitet, leg og læring. Gå en lang tur langs den nye havnefront - Her finder du grønne områder, du kan tage en dukkert i havnebassinet, deltage i diverse sportsaktiviteter på sportspladsen eller besøge Musikkens Hus, Nordkraft og Utzon, der danner ramme om Aalborgs nye kulturelle midtpunkt.

Afstande
  • Aalborg City 1,5 km
  • Bådehavnen 500 m
Relevante links

Har du spørgsmål?

DET BEDSTE VALG
Til toppen