Bo højt i Aalborg/Vejgaard - i en stilfuld villa

Heibergsvej 15, 9000 Aalborg

Heibergsvej 15, 9000 Aalborg
Bo højt i Aalborg/Vejgaard - i en stilfuld villa

·Høj placering i Aalborg med skøn udsigt til byens tårne.
·Tæt på skole, daginstitution og stort, grønt område med legeplads.
·Kort afstand til supermarked og bymidtens mange butikker.
·Suveræn planløsning med mange værelser til børnefamilien.
·To separate værelsesafdelinger med egne badeværelser.
·Energirigtigt og bygget i vedligeholdelsesfri materialer.
·Gennemgående klinkegulve med gulvvarme overalt.
·To store terrasser belagt med hårdttræ.

Højt placeret i Aalborg ligger denne spændende villa på Heibergsvej 15 med en skøn udsigt til byen, som er svær ikke at blive vild med. Her får I en eminent planløsning fordelt på tre plan og både skole, daginstitution og indkøb indenfor én kilometer – helt perfekt til børnefamilien.

Ejendommen fra 2013 er opført med et stilrent og cool udseende både ude og inde. Der er gulvvarme overalt og lagt vægt på materialer med høj kvalitet og holdbarhed, hvilket betyder, at huset er både energirigtigt og vedligeholdelsesfrit. Der er desuden en stor dobbeltgarage under boligen.

Så snart I træder indenfor ses den særlige finesse, som karakteriserer huset. De mørke klinkegulve og det lyse loft er gennemgående, og linjerne i begge overflader løber snorlige fra væg til væg.

Fra entréen træder I direkte ind i det store køkken-alrum og stuen. Køkkenet er udført med en stor ø og hvide elementer fra Svane Køkkenet samt lækre detaljer som Quooker og affaldskværn til at lette madlavningen og oprydningen. I det åbne alrum kan der uden problemer laves både spiseafdeling og sofaområde. På varme dage kan døre åbnes op ud til en altan og forlænge rummet yderligere. I stueplan gemmer sig desuden et gæstetoilet og udgang til garagen.

En enkel spindeltrappe går fra kælder til førstesal og forbinder de tre etager med hinanden. Øverst er et ekstravagant master bedroom med walk-in closet samt et enormt badeværelse med dobbelte regnbrusere og badekar. Her går samme elementer fra køkkenet igen, og der er desuden udgang til en terrasse med vue til havens legevenlige græsplæne.

I kælderplanet finder I en værelsesafdeling med tre gode værelser, et badeværelse og et bryggers med vaskefaciliteter. Her får I således en perfekt børneafdeling, som tilmed har egen indgang.

En suveræn familiebolig med flotte detaljer. Book en fremvisning.
Følg boligen Hent opstilling Book fremvisning Send dit bud
  • Kontant 3.999.000
  • Udbetaling 200.000
  • Netto 14.320
  • Ejerudgift 2.864
  • Varmeudgift 1.741
  • Energimærke A2020
  • X
    Nettoudgift til standard finansiering pr. måned. Månedlige beløb til Ejerudgift og Varmeudgift
  • Tjek boliglån
  • Bolig 209
  • Kælder 76
  • Grund 537
  • Garage 37
  • Værelser 5
  • Stuer 1
  • Etager 3
  • Opført 2013
Vejgaard

Få minutter fra Aalborg Centrum, kommer du til bydelen Vejgaard. I centrum af Vejgaard findes Vejgaard Torv og de mange butikker langs Hadsundvej - du har således alt lige udenfor din dør, og behøver ikke starte bilen for at finde gode indkøbsmuligheder. I denne bydel finder du både mange studerende pga. nem adgang til Universitet og mange børnefamilier da der er i alt 3 skoler i Vejgaard. Samtidig finder du både kvarterer med charmerende gamle 3-plansvillaer, men også villaveje med de mere traditionelle 1-plans villaer fra bl.a. 1970érne og 1980érne. 

Sælger udtaler sig

Det vi faldt for i sin tid var den super planløsning, der byder på en privat voksenafdeling, store fællesrum og en værelsesafdeling i kælderen, som passer rigtig godt til en børnefamilie. Og så giver husets ensartede materialer et gennemgående, snorlige udtryk, som vi har været meget glade for.

Har du spørgsmål?

Jette Gudiksen
Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
Mit navn er Jette Gudiksen, og jeg har arbejdet med salg af boliger og ejendomme i Aalborg og omegn de seneste 25 år. I de sidste 14 år har jeg været en del af mægler-teamet hos ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen, hvor jeg også er medejer. Det vigtigste for mig som mægler er, at man kan sit fag i alle detaljer. Jeg er kun glad, hvis jeg efter en handel føler, at jeg har gjort et godt stykke arbejde, og at både køber og sælger er tilfredse. Jeg elsker at komme på arbejde hver dag.
DET BEDSTE VALG

Når du bestiller salgsmateriale, godkender du at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen.

Ved din bestilling af uforpligtende fremvisning godkender du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedr. boligen.

Når du afgiver et bud, godkender du at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail med henblik på dialog om dit bud.

Til toppen