Villa med smuk udsigt og attraktiv beliggenhed i Hasseris.

Hasseris - Pigekvarteret, Ida Maries Vej 18, 9000 Aalborg

Hasseris - Pigekvarteret
Ida Maries Vej 18, 9000 Aalborg


·Villa med attraktiv beliggenhed ved Pigekvarteret i Hasseris
·Fin planløsning, der udnytter hver og én kvadratmeter
·Stue med fantastisk lysindfald og smuk udsigt over området
·To badeværelser, hvoraf det ene er ekstra dejligt med et badekar
·Tre pæne værelser med mange anvendelsesmuligheder
·Køkken-alrummet samler familien over madlavning og socialt samvær
·God have og to terrasser, hvor I kan nyde livet under åben himmel
·Stor, solrig grund med mulighed for at bygge til


Denne villa har mange forcer - og med en praktisk indretning, to badeværelser og tre værelser får familielivet fortrinlige rammer. Det er også værd at nævne den ugenerede og attraktive beliggenhed i Pigekvarteret i Indre Hasseris.

Ejendommen fra 1959 fremstår med en vandskuret og hvidmalet facade, der står i flot kontrast til det sorte tag. Desuden er der gulvvarme flere steder i stueplan.
Tilknyttet matriklen er også en garage.

Indenfor fordeler kvadratmeterne sig over ét plan, mens kælderen råder over to disponible rum, viktualierum, bad og bryggers med Miele-vaskefaciliteter.

I stueplan bydes I velkommen i en entré, hvorfra boligen udfolder sig via en fin planløsning uden spildplads. Husets hjerte er den delvist åbne forbindelse mellem stue og køkken-alrum, der skaber en let og indbydende stemning. Den forstærkes yderligere af det hvidpigmenterede asketræsgulv og aflange vinduer, som både sikrer et fantastisk lysindfald og en smuk udsigt over området.

Svane-køkkenet udtrykker en tidløs elegance med hvide elementer - pænt akkompagneret af bordplader i mørk beton og stål. Oveni er det veludstyret med rigelig skabsplads og lækre hvidevarer, heriblandt Miele-opvaskemaskine og Siemens-amerikanerkøleskab fra 2016.

Huset byder på endnu et badeværelse, som er ekstra komfortabelt med Svane-skabsmodul med dobbelthåndvask, Vola-blandingsbatteri og et nedsænket badekar, der inviterer til afslapning. Endvidere er der tre gode værelser med mange muligheder - hvad end I ønsker værelser, kontor eller hobbyrum.

Udenfor kan I se frem til en stor, solrig have og to nyanlagte terrasser fra 2017, som indbyder til middag under åben himmel. Særligt den hævede terrasse har en mageløs udsigt over Mølleparken og kolonihaverne.

Når hverdagen melder sin ankomst, finder I Mølleparken, skole, daginstitution og indkøb indenfor en radius af halvanden kilometer, ligesom Aalborg Zoo, centrum og fjorden er en frisk gåtur væk. Der er også hurtig adgang til togstation, bus og motorvej, hvis I skal videre ud i landet.

Kom og oplev boligen!
Følg boligen Hent opstilling Book fremvisning Send dit bud
  • Kontant 4.795.000
  • Udbetaling 240.000
  • Netto 17.159
  • Ejerudgift 3.955
  • Varmeudgift 1.689
  • Energimærke E
  • X
    Nettoudgift til standard finansiering pr. måned. Månedlige beløb til Ejerudgift og Varmeudgift
  • Tjek boliglån
  • Bolig 129
  • Kælder 60
  • Grund 921
  • Garage 32
  • Værelser 4
  • Stuer 1
  • Etager 2
  • Opført 1959 / 2011
Hasseris – Aalborgs liebhaverkvarter

Det mondæne område Hasseris, har i mere end 100 år begejstret borgere i Aalborg. Den dag i dag fremstår Hasseris som byens mest eksklusive område. Det er her du finder Aalborgs smukkeste og største villaer, hvor der er kælet for alle detaljer – omkranset af skønne, rekreative områder, der indbyder til hygge og afslapning.

Mølleparken, Rotunden og Kridtgraven er blot nogle af de smukke og naturskønne områder, der kendetegner den spændende bydel.

Sælger udtaler sig

”Beliggenheden er fantastisk med gåafstand til alt, og der er en smuk udsigt over Mølleparken og alle kolonihaver og indover Aalborg by. Desuden har huset en veludnyttet planløsning og et pragtfuldt lysindfald, og så elsker jeg haven, hvor man bare kan nyde solen hele dagen.”

Har du spørgsmål?

Jette Gudiksen
Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
Mit navn er Jette Gudiksen, og jeg har arbejdet med salg af boliger og ejendomme i Aalborg og omegn de seneste 25 år. I de sidste 14 år har jeg været en del af mægler-teamet hos ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen, hvor jeg også er medejer. Det vigtigste for mig som mægler er, at man kan sit fag i alle detaljer. Jeg er kun glad, hvis jeg efter en handel føler, at jeg har gjort et godt stykke arbejde, og at både køber og sælger er tilfredse. Jeg elsker at komme på arbejde hver dag.
DET BEDSTE VALG

Når du bestiller salgsmateriale, godkender du at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen.

Ved din bestilling af uforpligtende fremvisning godkender du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedr. boligen.

Når du afgiver et bud, godkender du at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail med henblik på dialog om dit bud.

Til toppen