Luksus lejlighed med tre altaner og udsigt til Limfjorden

Ny pris

Østre Havnegade 5, 5. TV., 9000 Aalborg

Østre Havnegade 5, 5. TV., 9000 Aalborg
· Nyere lejlighed fra 2017 med eksklusive valg
· Udsigt til Limfjorden fra stue og terrasse
· Gulvvarme i hele lejligheden
· To gode ovenlysvinduer, som giver masser af lys
· Tre gode altaner og lyst køkken alrum
· Tæt på ALT hvad byen har at byde på
· Lys og rummelig lejlighed
· Mulighed for tilkøb af p-plads i kælder
· Pulterrum medfølger, med plads til opbevaring

Lejligheden, som er beliggende på Østre Havnegade er placeret midt, blandt alt hvad byen har at byde på. Lige ved siden af har du
både Meny, Lagkagehuset og Rema1000, så det er nemt at handle dagens nødvendigheder.

Ikke langt herfra har du Østre anlæg, hvor du kan nyde en gåtur i rolige omgivelser eller havnefronten og Cable Park, som du også kan nyde fra lejligheden.
Med en gåtur på 5 min, står du i gågaden, hvor du finder alt inden for shopping, restauranter, cafeer m.m. Er du til kultur, så har du Musikkens hus og Nordkraft tæt ved.

Når du først har handlet, træder du ind i opgangen og videre ind i elevatoren. Her taster du en kode for at komme helt til tops. 5. sal.
Her er der nemlig udelukkende adgang for dig og naboen som de eneste. Elevatoren kører op til en fordelingsgang med garderobeskabe og adgang til lejligheden.

Når du træder ind i denne skønne lejlighed fra 2017, oplever du med det samme, at det strømmer ind med lys fra de store vinduespartier, da entréen er åben til køkken alrum og dagligstue.
Køkkenet er i moderne lyse materialer med alt i lækre hårde hvidevarer og med åben forbindelse til stuen, som indbyder til et spisebord ved de store vinduer med kig til Limfjorden og Cable Park. Stuen er i en god størrelse, som kan rumme både sofa arrangement og stort spisebord. Her fra er der udgang til en dejlig stor og ugeneret terrasse. Her kan sommeren nydes og placeringen mod vest indbyder til grillaftener med stråler fra aftensolen.

Tilbage i lejligheden finder vi ved entréen to gode værelser, begge med udgang til hver sin altan og et flot stort badeværelse med bruseniche og vaskefaciliteter. Her fra er der også udgang til altan, så det er nemt både at lufte ud efter det lange varme bad eller hænge vasketøjet ud i den friske luft direkte fra vaskemaskinen.

Desuden er her mulighed for tilkøb af parkeringsplads i kælderen, så bilen kan stå tørt og godt.

Kunne du tænke dig at se denne perle midt i byen, så kontakt os allerede i dag!
Følg boligen Hent opstilling Book fremvisning Send dit bud
  • Kontant 3.698.000
  • Udbetaling 185.000
  • Netto 12.877
  • Ejerudgift 2.374
  • Varmeudgift 357
  • Energimærke A2015
  • X
    Nettoudgift til standard finansiering pr. måned. Månedlige beløb til Ejerudgift og Varmeudgift
  • Tjek boliglån
  • Bolig 121
  • Værelser 3
  • Stuer 1
  • Etager 1
  • Opført 2017

Har du spørgsmål?

Lasse Poulsen
Ejendomsmægler, MDE
DET BEDSTE VALG

Når du bestiller salgsmateriale, godkender du at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen.

Ved din bestilling af uforpligtende fremvisning godkender du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedr. boligen.

Når du afgiver et bud, godkender du at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail med henblik på dialog om dit bud.

Til toppen