INDRE HASSERIS - FANTASTISK UDSIGT

X

Denne bolig er ikke længere til salg

Gå ikke glip af din drømmebolig - skriv dig op i vores køberkartotek
Ja tak
Må vi også sælge din ejendom - Kontakt os for en gratis vurdering
X
Bestil salgsvurdering

Ved din bestilling af gratis salgsvurdering godkender du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail med henblik på salgsvurderingen.

Indre Hasseris, Skovbakkevej 24, 9000 Aalborg

Indre Hasseris
Skovbakkevej 24, 9000 Aalborg
· Opført år 1894 i spændende arkitektur - Her er charme
· Overalt indvendig holdt i lyse farver og med godt lysindfald i alle rum
· Skøn hall i stueplan, stort værelse, bryggers og bad samt disponible rum
· 1. sal med højt til loftet, køkken-/alrum, 2 stuer én-suite med fløjdøre
· Flotte sildebens-egetræsparketgulve i stuerne, badeværelse med bl.a. kar
· 2. sal med soveværelse, walk-in, to fine værelser, badeværelse
· Fra værelse 2. sal udgang til virkelig dejlig solrig syd/vestvendt terrasse
· Super beliggenhed ved Aalborg Tårnet, Mølleparken, Kunsten m.v.


Spændende og utraditionel villa, højt beliggende på Skovbakkevej med enestående udsigt over byen og Limfjorden og med frit udsyn til Egholm. Villaen er beliggende i rolige omgivelser og i umiddelbar tilknytning til skovområdet omkring Skydepavillionen og Aalborgtårnet samt Mølleparken med alle de muligheder for gåture dette byder på. Der er endvidere kun få hundrede meter til Kunsten, Aalborg-Hallen og det pulveriserende byliv i centrum.

Bygningen er opført i 1894 i en spændende arkitektur, og er en af de villaer, som øjeblikkelig fanger dit øje. Her er charme. I stueplan findes husets hall, stort værelse, som kan anvendes som kontor eller som gæsteværelse, bryggers og badeværelse med bruser. Endvidere er der i stueplan et stort opbevaringsrum og teknikrum. På første sal, som er højloftet, er der køkken/all-rum, 2 stuer en-suite med fløjdøre og sildebens-egetræs-parketgulve samt badeværelse i god stil med badekar.

På anden sal er der soveværelse med walk-in-closet samt yderligere to værelser og badeværelse med bruseniche. Fra det ene af værelserne er der adgang til husets syd/vestvendte terrasse, som især i sommerhalvåret er badet i sol det meste af dagen. Villaen er indvendig overalt holdt i lyse farver og med godt lysindfald i alle rum.

Huset er beliggende på en meget spændende grund med betydelig niveauforskel, hvilket giver ejendommen et særpræg med en tæt bevokset skråning syd for huset. Man har næsten fornemmelsen af at man uanset ejendommens centrale beliggenhed er i sin egen skov. Der er endvidere en stor brostensbelagt terrasse, carport/brændeskur, stor redskabsskur og en grusbelagt forplads med gode parkeringsmuligheder, men kun en overkommelig have, som dog kan udvikles og udvides.

Hvis du/i ønsker dig/jer et hus med sjæl og særpræg og samtidig ønsker en meget høj standard samt central beliggenhed må du/i ikke gå glip af muligheden for at den kan blive din/jeres fremtidige bolig.
  • Bolig 190
  • Kælder 60
  • Grund 926
  • Carport 30
  • Garage 15
  • Værelser 3
  • Stuer 3
  • Etager 3
  • Opført 1894

Har du spørgsmål?

Jette Gudiksen
Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
Mit navn er Jette Gudiksen, og jeg har arbejdet med salg af boliger og ejendomme i Aalborg og omegn de seneste 25 år. I de sidste 14 år har jeg været en del af mægler-teamet hos ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen, hvor jeg også er medejer. Det vigtigste for mig som mægler er, at man kan sit fag i alle detaljer. Jeg er kun glad, hvis jeg efter en handel føler, at jeg har gjort et godt stykke arbejde, og at både køber og sælger er tilfredse. Jeg elsker at komme på arbejde hver dag.
DET BEDSTE VALG
Til toppen