Fantastisk naturejendom med egen sø

X

Denne bolig er ikke længere til salg

Gå ikke glip af din drømmebolig - skriv dig op i vores køberkartotek
Ja tak
Må vi også sælge din ejendom - Kontakt os for en gratis vurdering
X
Bestil salgsvurdering

Glædeby, Bjålumvej 10, 7741 Frøstrup

Glædeby
Bjålumvej 10, 7741 Frøstrup
·Dejlig ejendom i helt vidunderlige naturomgivelser
·Nær Hjardemål Klitplantage og Vigsøbugtens storslåede kyststrækning
·Med i handlen følger mere end fire hektar jord
·De udendørs arealer inkluderer blandt andet en stor sø
·Et aflukket gårdmiljø følger også med
·Selve boligarealet er på 247 kvadratmeter
·Den charmerende, ældre ejendom er nymalet ind- og udvendigt
·Glæd jer til at mærke freden, komme ned i tempo og følge årets gang!

Denne hyggelige ejendom ligger midt imellem Vesterhavet og Frøstrup. Her kan I bo ganske uforstyrret i en særdeles rummelig bolig omgivet af vild og skøn natur. I bliver desuden ejere af 4,2 hektar jord, der inkluderer en stor sø med et omkringliggende stianlæg - så med andre ord kan små og store naturoplevelser endda udspille sig på jeres egen grund.
Ejendommen har status som helårsbolig, men er tidligere anvendt som fritidshus. Opførelsesåret kan dateres tilbage til 1910, og med mere end 100 års historie er ejendommen fuld af charmerende karaktertræk og fine detaljer.
Den tolængede gård præsenterer sig på klassisk vis udefra med hvid facade og halvvalmet tag, og inden døre er den rustikke atmosfære komplet med blotlagte loftsbjælker, fyldningsdøre, pejseindsats og brændeovn. Både inde og ude er der nymalet.
Med et boligareal på 247 kvadratmeter er der masser af plads til familieliv, gæstebud og hobbyprojekter. Fem værelser er fordelt på stueplan og første sal - og særligt de to værelser på førstesalen er imponerende i størrelsen. To badeværelser ligger i stueplan, som blandt andet også rummer et stort opholdsrum med køkken og stue i åben forbindelse.
Udenfor får I både en vest- og en østvendt terrasse, hvoraf sidstnævnte har en overdækket afdeling. Den er del af et gårdmiljø, der omsluttes af en hvid mur, som giver læ og gør det muligt at slippe hunden fri. Omkring ejendommen er græsarealet pænt holdt, mens grunden smelter sammen med de viltre og smukke naturomgivelser længere væk.
Naturen er noget helt særligt her i området: Rå, men også gavmild, og der er både hede, plantage og klitlandskab at tage på opdagelse i. I fugleflugt er der 2,5 kilometer til kysten, og hvis I ikke tager i skoven for at samle tragtkantareller til aftensmaden, kan turen gå til Lild Strand for at se, om fiskerne har fået fangst. Samtidig sker der meget nyt og spændende i Thy - for eksempel surf-området Cold Hawaii, der lokker mange aktive, unge mennesker til.
Velkommen til Bjålumvej 10.

Se andre boliger med samme karakteristika
Ved skoven Ved vandet
  • Bolig 247
  • Grund 42.499
  • Carport 21
  • Værelser 3
  • Stuer 1
  • Etager 2
  • Opført 1910 / 1940

Har du spørgsmål?

Mariann Nørgaard
Liebhaveri, salg & vurdering
DET BEDSTE VALG
Til toppen