Herskabsvilla i Indre Hasseris - smukt istandsat og helt centralt

Indre Hasseris, Fuglevænget 2, 9000 Aalborg

Indre Hasseris
Fuglevænget 2, 9000 Aalborg
·Herskabelige rammer om hverdagen.
·Smukt istandsat med respekt for det historiske.
·Store opholdsrum med plads til hverdag og fest.
·Lyse værelser med adgang til anden sal.
·Fuld kælder med mange muligheder.
·Gammel og flot opvokset have.
·Flere terrasser med sol og privatliv.
·Attraktiv adresse i Indre Hasseris.

Om det er beliggenheden, boligen eller den bedårende have, der er det bedste på Fuglevænget 2, skal her være usagt. Sikkert er det dog, at den smukt istandsatte herskabsvilla med den lukkede, gamle have scorer højt på alle parametre - og så ligger hele herligheden dejligt tilbagetrukket og samtidig med gåafstand til det centrale Aalborgs handelsliv.
Ejendommen kan dateres til 1925, og både ude og inde præsenterer den sig flot takket være adskillige istandsættelser med fokus på såvel kvalitet som det historiske udgangspunkt.
Facaden er tidligere blevet netpudset og derefter malet i 2016, og det sorte valmtag med de små kviste er lagt i 2001. De hvide sprossevinduer fuldender sammen med det præsentable ankomstparti det helstøbte udtryk.
Indretningen byder på tre stuer, der med en formidabel loftshøjde, stukdetaljer samt de originale plankegulve, døre og radiatorskjulere kan lægge en herskabelig ramme om såvel hverdag som fest. Hertil kommer et eksklusivt spisekøkken samt en enestående hall, hvorfra en udskåret halvsvingstrappe med mellemrepos fører til førstesalens værelsesafdeling.
Førstesalen byder på et lækkert granitbadeværelse samt fire værelser, hvoraf det ene har opgang til anden sals store multirum. Endelig indeholder ejendommen en fuld kælder med bryggers, vinrum og yderligere fire disponible rum af høj kvalitet.
Da den store have primært er anlagt med græsplæne og enkelte bede er den nem at vedligeholde, og da den samtidig omkranses af en høj hæk, kan udelivet leves helt ugeneret. Der er etableret flere terrasser med mulighed for sol og skyggen gennem dagen, og udefaciliteterne inkluderer en carport, en garage og et nydeligt ankomstareal. Alle udendørsbelægninger er i øvrigt udført i chaussesten.
Er en stemningsfuld og smukt istandsat herskabsvilla i Indre Hasseris det helt rette match? Så ring og book en fremvisning!
Følg boligen Hent opstilling Book fremvisning Send dit bud
  • Kontant 9.995.000
  • Udbetaling 500.000
  • Netto 37.203
  • Ejerudgift 6.039
  • Energimærke D
  • X
    Nettoudgift til standard finansiering pr. måned. Månedlige beløb til Ejerudgift og Varmeudgift
  • Bolig 240
  • Kælder 127
  • Grund 1.229
  • Carport 30
  • Garage 20
  • Udhus 12
  • Værelser 4
  • Stuer 3
  • Etager 3
  • Opført 1925
Hasseris – Aalborgs liebhaverkvarter

Det mondæne område Hasseris, har i mere end 100 år begejstret borgere i Aalborg. Den dag i dag fremstår Hasseris som byens mest eksklusive område. Det er her du finder Aalborgs smukkeste og største villaer, hvor der er kælet for alle detaljer – omkranset af skønne, rekreative områder, der indbyder til hygge og afslapning.

Mølleparken, Rotunden og Kridtgraven er blot nogle af de smukke og naturskønne områder, der kendetegner den spændende bydel.

Sælger udtaler sig

Vi har sat meget pris på at kunne gå ind til byen og samtidig bo lidt tilbagetrukket her i Hasseris. Huset har været skønt med al den plads og de mange detaljer. Den særlige stemning oplever man allerede, når man træder ind i hallen, for her er der en stil og kvalitet, man ikke kan genskabe i dag.

Afstande
  • Aalborg City 1 km
  • Bådehavnen 1,5 km
  • Klostermarksskolen 800 m
Relevante links

Har du spørgsmål?

Jette Gudiksen
Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
Mit navn er Jette Gudiksen, og jeg har arbejdet med salg af boliger og ejendomme i Aalborg og omegn de seneste 20 år. I de sidste 10 år har jeg været en del af mægler-teamet hos ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen, hvor jeg også er medejer. Det vigtigste for mig som mægler er, at man kan sit fag i alle detaljer. Jeg er kun glad, hvis jeg efter en handel føler, at jeg har gjort et godt stykke arbejde, og at både køber og sælger er tilfredse. Jeg elsker at komme på arbejde hver dag.
DET BEDSTE VALG

Når du bestiller salgsmateriale, godkender du at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen.

Ved din bestilling af uforpligtende fremvisning godkender du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedr. boligen.

Når du afgiver et bud, godkender du at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail med henblik på dialog om dit bud.

Til toppen