Sognefogedgaarden: Smukt restaureret landejendom med masser af historie

Muldbjerge, Kystvej 119, 9280 Storvorde

Muldbjerge
Kystvej 119, 9280 Storvorde

• Unik liebhaverejendom med historie
• Den tidligere sognefogedgård ved Muldbjerge
• Firenzerødt bindingsværk og stråtag
• Respektfuldt restaureret og opdateret
• Mange muligheder for hobby og erhverv
• Knap tre hektar jord med eng og fredskov
• Få hundrede meter til Kattegat og Vildmosen
• En spændende og helt unik ejendom - skal ses!

Denne perle af en landejendom skal opleves, men vi vil alligevel gøre vores bedste for at give dig et billede af, hvor skønt her er på forhånd. Her er tale om en tidligere sognefogedgård med knap tre hektar jord til, og de naturskønne omgivelser samt den respektfulde modernisering af gården skaber i samspil en liebhaverbolig i en klasse for sig.

Den trelængede gård præsenterer sig smukt udefra med firenzerød bindingsværksfacade, hvide sprossevinduer og stråtag toppet af en karakteristisk rygning med kragetæer. Tilføj Muldbjerges smukke trætoppe som bagtæppe, og I har billedet på en boligidyl, der får forbipasserende til at finde kameraet frem.

Ejendommens historie går helt tilbage til 1790, og både Jeppe Aakjær og Steen Steensen Blicher har gennem tiden være gæster her. Oprindeligt var det en firelænget gård, men to af længerne gik til under Anden Verdenskrig, da et engelsk bombefly på flugt fra tyskerne blev nødt til at smide lasten. Derfor er den nuværende lade fra 1946.

I løbet af de sidste tyve år har de nuværende ejere nænsomt opdateret hvert hjørne og hver krog med kærlig respekt for boligens historie. Samtidig giver indretningen mulighed for, at I kan bo flere generationer under samme tag, eller anvende en del til udlejning, B&B eller liberalt erhverv.

Boligen emmer af atmosfære i en stil, der leder tankerne hen på sydlandsk charme. Køkkenet med vitrineskabe, Morsø-brændeovn og lyseblå detaljer minder nærmest om et fransk landkøkken, og de lyse stuer er ligeledes smukke og indbydende. Særligt panoramastuen med store vinduespartier til begge sider er et skønt sted at nyde udsigten til de naturskønne omgivelser. Et enkelt af værelserne tilføjes en snert af herskabelighed takket være en smuk indbygget himmelseng med ornamentering.

I den ene længe af gården er der indrettet to dejlige rum med brændeovn, køkken og badeværelse, og der er ligeledes et godt anneks med køkkenfaciliteter.

Muldbjerge, der er en del af baghaven består af fredet egeskov, og grunden er derfor praktisk indhegnet med kommunalt vedligeholdt hegn. Så selvom omgivelserne har et rigt dyreliv, slipper I for et rend af rådyr i den dejlige have.

Vildmosen ligger mod vest, og mod øst er der blot 200 meter til Kattegat. Her er en skøn fred og ro, og I får alligevel hele Aalborgs kulturelle palet blot en halv times kørsel fra adressen.

Som vi startede med at konstatere: Denne perle skal opleves, så lad os fortælle meget mere om gården, historien og de fantastiske omgivelser ved en fremvisning.
Følg boligen Hent opstilling Book fremvisning Send dit bud
  • Kontant 2.850.000
  • Udbetaling 145.000
  • Netto 10.626
  • Ejerudgift 2.618
  • Varmeudgift 2.841
  • Energimærke G
  • X
    Nettoudgift til standard finansiering pr. måned. Månedlige beløb til Ejerudgift og Varmeudgift
  • Bolig 148
  • Grund 46.302
  • Udhus 256
  • Værelser 4
  • Stuer 1
  • Etager 1
  • Opført 1790 / 1996

Har du spørgsmål?

Mariann Nørgaard
Liebhaveri, salg & vurdering
DET BEDSTE VALG
Til toppen