Velindrettet familievilla med 85 m2 anneks i 2. række til Sebbersund

X

Denne bolig er ikke længere til salg

Gå ikke glip af din drømmebolig - skriv dig op i vores køberkartotek
Ja tak
Må vi også sælge din ejendom - Kontakt os for en gratis vurdering
X
Bestil salgsvurdering

Engvej 13, 9240 Nibe

Engvej 13, 9240 Nibe
· 2. række til Sebbersund og direkte adgang til bådebro
· Børnevenlig adresse på lukket vej
· Cykelsti til Sebber Skole med aldersintegeret institution
· Kig til fjorden fra ejendommens hævede terasse
· Smuk arkitektur, nymalet facade og sortglaseret tegltag
· 203 velfordelte, lyse og indbydende kvadratmeter
· Lækkert erhvervsgodkendt anneks på 85 m2
· Nem have med solrige og læfyldte terasser mod alle verdenshjørner

203 veldisponerede kvadratmeter med åbne opholdsrum, velplacerede værelser og skønne lysindfald plus et super lækkert anneks på hele 85 m2 - dét er, hvad du får, hvis du flytter ind i denne moderne familievilla fra 2003. Villaen ligger for enden af den børnevenlige, lukkede Engvej i Sebbersund - i anden række til Halkær Bredning og med direkte adgang til en lille bådebro, hvor du gratis kan have en lille jolle liggende.

Facaden er malet i en smuk okkerfarve, som står i flot kontrast til de hvide sprossevinduer, mens de sortglaserede tegl på taget understreger den harmoniske følelse, som man får, når man betragter ejendommen.

Husets mange kvadratmeter er fordelt på to plan og i forskellige afdelinger, hvilket harmonerer perfekt med tidens ånd, hvor alle familiemedlemmer har hver sine interesser, og hvor der skal være plads til det hele.

Hjertet i boligen er et dejligt, åbent køkken-alrum med god plads til at dække langbordet og hygge om madlavningen. Herfra fører en fransk fløjdør dig videre ind i en stor stue med lysindfald fra snart sagt alle verdenshjørner. Stueplanet byder foruden disse skønne opholdsrum på et enkelt værelse, et badeværelse og et bryggers.

De resterende soveværelser ligger dejligt for sig selv på førstesalen sammen med endnu et badeværelse og en skøn fællesstue med udgang til den førnævnte træterrasse. Her sikres privatlivet i to store værelser, der begge er rigeligt store til, at du ville kunne inddele hver især i to, hvis det skulle blive nødvendigt.

Annekset byder på et stort, lækkert rum, der er tænkt som en mulighed for enten at dyrke hobbyer eller drive selvstændigt erhverv. Her kunne eksempelvis indrettes en klinik, et atelier, et musiklokale eller et fedt kontor til en internetvirksomhed. Foruden dette rum er annekset indrettet med badeværelse, fyrrum og et stort rum på første sal - ligeledes med et utal af muligheder.

Haven er nem at holde, og så er den lukket af hegn og bøgehæk hele vejen rundt, hvilket skaber læ og giver børn og hunde mulighed for at lege uden opsyn. Der er terrasser til alle sider, så du kan følge solen hele dagen, hvis du rykker dig lidt rundt.

Sebbersund er et hyggeligt lokalsamfund ved Limfjorden seks kilometer fra Nibe. Her vælger masser af børnefamilier at slå sig ned både på grund af de trygge, naturskønne omgivelser og mange legepladser, men også fordi byen har en virkelig fantastisk skole med aldersintegreret institution.

Drømmer du med andre ord om et moderne hjem med en skøn have og en børnevenlig beliggenhed? Så er der ikke så meget andet at sige end: velkommen til Engvej 13.
  • Bolig 203
  • Grund 1.273
  • Udhus 11
  • Værelser 4
  • Stuer 1
  • Etager 1
  • Opført 2003
Nibe

Har du en drøm om at bo i en by med flot natur og tæt ved vandet, så er Nibe By med sin beliggenhed lige ned til Limfjorden – midt mellem Aalborg og Løgstør – et oplagt bud herpå.

Nibe er karakteriseret ved smalle, brostensbelagte gader og hyggelige lave købstadshuse, men i udkanten af byen er også opstået moderne bykvarterer tæt ved det flotte naturområde ved Skalskoven. Du kender sikkert også Nibe By for sin årlige landskendte festival – også kaldet ”Den lille fede”. Nibe har mange fine indkøbsmuligheder, skole, daginstitutioner og ikke mindst et rigt foreningsliv.

Sælger udtaler sig

"Børnene har altid nydt, når vi sejlede ud på fjorden med varm kakao. Det er virkelig et skønt sted at bo.”
 

Afstande
  • Aalborg City ca. 27 km
  • Fjorden ca. 200 m
  • Indkøb 6 km
  • Skolen 6 km
  • Sport 6 km
Relevante links

Har du spørgsmål?

Kim Royberg
Daglig leder, Aalborg afd.
DET BEDSTE VALG
Til toppen