Flot lejlighed med originale detaljer og fælles gårdmiljø i Nørregade

Nyhed

Nørregade 18A, 1. TH., 9000 Aalborg

Nørregade 18A, 1. TH., 9000 Aalborg
· I får en attraktiv adresse i den fredelige ende af Nørregade
· Boligen er gennemrenoveret med respekt for det originale udtryk
· Køkkenet giver jer god plads til både madlavning og opbevaring
· Glæd jer over lejlighedens smukke Douglas-plankegulv fra Dinesen
· Soveværelset har både fritliggende bjælker og indbygget skabsvæg
· I bliver en del af en yderst velfungerende ejerforening
· I får en skøn oase i det hyggelige gårdmiljø med grønne arealer
· Der er gåafstand til det stemningsfulde område ved Havnefronten



I den fredelige del af Nørregade ligger denne enestående lejlighed i en smuk bindingsværksejendom fra 1880. Boligen er gennemrenoveret med stor respekt for de originale detaljer, så I kan glædes over fritliggende bjælker og sprossede vinduer, mens hver en kvadratmeter emmer af kvalitet og overskud. I får to dejlige værelser og et stort opholdsmiljø med køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Endnu mere plads findes i det charmerende gårdmiljø – en skøn oase, hvor sommerdagene vil flyve afsted, mens I nyder freden, de grønne omgivelser og utallige soltimer.

Her har I muligvis fundet Aalborgs bedste adresse. Udenfor porten står de kulturelle tilbud i kø for at underholde jer, mens det ene lækre spisested afløser det andet. I bor i hjertet af Aalborgs stemningsfulde gågademiljø og bliver naboer til Nordkraft, Musikkens Hus, Karolinelund og havnefronten. Her kan I tilbringe de varme sommerdage, og havnebassinet kan friste med en dukkert, mens frokosten nydes med udsigt over Limfjorden.

Den flotte ejendom ligger tilbagetrukket og ugeneret i forhold til Nørregade – en perfekt kombination af livet midt i byen og et hjem i fredelige omgivelser. Her bliver I en del af en yderst velfungerende ejerforening, som sørger for løbende istandsættelser. I 2017 blev dele af facaden eksempelvis renoveret. Der er desuden mulighed for at leje en parkeringsplads.

I bydes velkommen indenfor i lyse, indbydende rammer, hvor alt fra gulve til armaturer er nøje udvalgt, hvilket sørger for rene linjer og et smukt udtryk. Planløsningen giver jer et lækkert badeværelse, det førnævnte store opholdsmiljø og de to værelser, hvoraf det ene har indbygget skabsplads. Badeværelset er luksuriøst indrettet med en bruseniche i marmor, vask og armatur fra Meir og gulv i hvid epoxy. De resterende rum i lejligheden prydes af et Douglas-plankegulv fra Dinesen, fritliggende bjælker og et skønt lysindfald, som strømmer ind gennem de sprossede vinduer. I køkkenet får I fine forhold for madlavningen – det står flot i hvid højglans med grebsfrie elementer, og som prikken over i’ et kommer en Elica-emhætte samt en specialfremstillet bordplade af italienske klinker. Hverdagen gøres samtidig let med både opvaskemaskine og vaskefaciliteter. Køkkenet hænger smukt sammen med stuen, som bærer præg af samme lyse og luftige atmosfære. I stuen får I god plads til at samles omkring alt fra hyggelige hverdagsmiddage til festlige begivenheder, mens I nyder udsigten over grønne arealer og byens hustage.

Velkommen til enægte drømmebolig, hvor hver dag bliver en fest!
Følg boligen Hent opstilling Book fremvisning Send dit bud
  • Kontant 3.395.000
  • Udbetaling 170.000
  • Netto 12.752
  • Ejerudgift 2.226
  • Varmeudgift 992
  • Energimærke E
  • X
    Nettoudgift til standard finansiering pr. måned. Månedlige beløb til Ejerudgift og Varmeudgift
  • Bolig 105
  • Værelser 3
  • Stuer 1
  • Opført 1880 / 1982
Aalborg Midtby

Her finder du et væld af spændende specialforretninger og spisesteder samt et unikt miljø med historiske bygninger og en særlig nordjysk ånd. Det hyggelige gågademiljø fordeler sig ud fra Nytorv og byder på utallige shopping muligheder samt diverse hyggelige kaffebarer og caféer.

En af Aalborgs mange hjertesager er det veletablerede studiemiljø. Herunder kan fx nævnes Studenterhuset og Nordkraft, som byder på alt fra uddannelses- og sportsfaciliteter til kunst og koncerter. Gå ej heller glip af en gåtur langs den flotte nye Havnefront, hvor du finder bl.a. Utzon Center og Musikkens Hus.

Sælger udtaler sig

Vi finder en ro i hjemmet, som er lyst og imødekommende, men samtidig byder på originale detaljer, som skaber en hyggelig atmosfære. Hvis I spørger os, så er dette Aalborgs bedste adresse, hvor I befinder jer midt i byen, men samtidig får fred og ro både inden døre og i det dejlige gårdmiljø.

Afstande
  • Aalborg City 10 m
  • Havnefronten 200 m
  • Indkøb 100 m
  • Nordkraft 100 m
Relevante links

Har du spørgsmål?

Mette Wedfald
Ejendomsmægler, MDE
DET BEDSTE VALG
Til toppen