Sjældent udbudt sommerhus i Marie Andersens Klit - Havudsigt og kun 150 meter fra Vesterhavet

X

Denne bolig er ikke længere til salg

Gå ikke glip af din drømmebolig - skriv dig op i vores køberkartotek
Ja tak
Må vi også sælge din ejendom - Kontakt os for en gratis vurdering
X
Bestil salgsvurdering

Ved din bestilling af gratis salgsvurdering godkender du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail med henblik på salgsvurderingen.

Amalievej 13, 9480 Løkken
· Super beliggenhed!
· 150 meter fra Vesterhavet via strandsti direkte fra huset
· Fantastisk havudsigt og udsigt mod Løkken og mod øst over hele sommerhusområdet
· Området er utrolig smukt og velbevaret
· Man kan høre lyden af havet, og se havet fra hus og terrasse
· Sommerhuset har masser af autentisk sommerhuscharme
· Du betaler en meget lav ejendomsværdiskat
· Man kan gå til Løkken Mole langs vandet
· Sommerhuset er gennemrenoveret i 2011


Forestil jer at have et fristed, hvor der er ro og rum til at slappe af. Et sted, hvor I kan se og dufte Vesterhavet, når I sidder på terrassen, og et sted, hvor I fra soveværelset kan høre bølgerne bruse om natten, når vinduet står på vid gab. Et sted, hvor I hver dag kan nyde en forfriskende morgendukkert i de blå bølger og derefter tage den smukke gåtur langs vandet ind til Løkkens charmerende stræder eller til Løkken Mole.

Ja, det er ikke uden grund, at der kun ganske sjældent udbydes et fritidshus her i det attraktive sommerhusområde Marie Andersens Klit, for med sommerhusadresse her, bliver alle ovenstående scenarier en del af jeres komplette feriepakke.

At købe hus her er absolut ikke en selvfølge, og foreningen skal altid godkende nye medlemmer. Her værner man om området og beskytter naturen, således at husene er placeret ideelt i det prægtige kystlandskab, hvor hybenbuske og marehalm gror vildt, på de hvide klitter. Man betaler en meget lav ejendomsværdiskat, og til gengæld skal tilbygning og større renoveringsprojekter godkendes af ejerforeningen.

Dette fine eksemplar er placeret kun 150 meter fra stranden, og det ligger fuldstændig fantastisk med flot havudsigt. Grunden er en unik, kuperet klitgrund, man kan sagtens finde læ for Vestenvinden når I opholder jer på en af de skønne træterrasser, der smyger sig omkring hele huset, hvorfra der er enestående udsigt hele vejen rundt. Sommerhuset er undervejs blevet nænsomt istandsat og er atmosfærefyldt på alle måder. Indenfor står huset med masser af autentisk sommerhuscharme, og de 43 m2 er fint udnyttet med to soveværelser, et badeværelse med vaskemaskine, seperat køkkenafdeling med udgang til terrasse, hyggelig stue i åben forbindelse med spiseafdeling. Fra stuen er der også udgang til terrassen.

Hele sommerhusets facade mod vest har vindues partier så man har den mest fantastiske havudsigt og det helt vidundelige klitlandskab, dette fås næsten ikke bedre.
Dette er kort fortalt et sommerhus, hvor man virkelig kan trække sig tilbage og være i kontakt med naturen og nyde duften af havet i den friske luft. Et sted, hvor man kobler af fra hverdagen og vender tilbage med fornyet energi.
Velkommen til Amalievej 13!
  • Bolig 43
  • Værelser 2
  • Stuer 1
  • Etager 1
  • Opført 1936 / 1989
Løkken

Velkommen til Løkken – byen for alle på alle årstider. Her har du flere dagligvarebutikker, specialbutikker  – børnevenlige strande – aktiv ferie – hyggelige restauranter – café – barer og diskotek – kunst og kultur. Skøn atmosfære og afslapning hele året. Mærk stemningen omkring midtbyen, og ikke  mindst den lange strand ved det skønne Vesterhav og det hyggelige fiskermiljø fra gammel  tid. Løkken tiltrækker ligeledes børnefamilier – med både skole, sportshal, børnehaver, svømmehal og ikke mindst golfklub. Hver time hele døgnet rundt kommer du nemt med bus til de større byer Aalborg og Hjørring.

Afstande
  • Løkken by 2 km
  • Stranden 150m
Relevante links

Har du spørgsmål?

Palle Andersen
Ejendomsmægler, MDE
DET BEDSTE VALG
Til toppen