Fantastisk landvilla i Klitgård med udsigt til fjorden

Klitgaard, Klithusevej 4, 9240 Nibe

Klitgaard
Klithusevej 4, 9240 Nibe

· Fantastisk landvilla i Klitgård, nær Nibe
· Udsigt til Nibe Bredning, der er under 200 meter væk
· Dejligt alrum med flot Arbitare-køkken og smukt lysindfald
· Nibe kan nås på ti minutter - Aalborg på under en halv time
· Stor grund med vinmark, køkkenhave og mulighed for dyrehold
· Herlig brostensbelagt gårdhave, hvor solen kan nydes
· Tre gode værelser, heraf et med walk-in-closet
· Mulighed for tofamiliehus

Velkommen til en fantastisk villa i Klitgård med udsigt til Nibe Bredning. Indenfor får I mange kvadratmetre og lækre løsninger, mens I udenfor finder en stor grund, der byder på brede vidder, vinmark og mulighed for dyrehold.

Ejendommen, der er fra 1877, fremstår flot med en hvidpudset facade og fine sprossevinduer. Landidyllen er dog også fremtidssikret - blandt andet med solceller, der sikrer lave energiudgifter.

Træd ind i entréen, hvorfra boligen udfolder sig. Herfra kan I tilgå husets første badeværelse, der har et karakteristisk skakternet klinkegulv, et herligt badekar på løvefødder og en muret bruseniche. De hvidmalede mursten kan anes på væggene, hvilket skaber en rå, romantisk stemning.

Smukke, ludbehandlede trægulve pryder i opholdsrum og værelser. Spisestuen ligger i åben forbindelse med Arbitare-køkkenet, der står flot med hvide, grebsfri fronter og en varm kirsebærbordplade. Spisestuen har et dejligt lysindfald, der delvist skabes af den velplacerede, åbne trappe, hvor førstesalens tagvinduer lader lyset strømme hele vejen ned. Skydedøre med glas skaber en fin afgrænsning mellem spisestue og dagligstue, som samtidig bevarer den rumlighed, der præger boligen.

Førstesalen er opdelt i to afdelinger. Fra bryggerset, hvor vaskefaciliteterne forefindes, kan I tilgå en repos, der giver adgang til to af hjemmets tre værelser. Begge værelser har et skønt lysindfald, og det ene værelse er oplagt som forældresoveværelse, idet her er et walk-in-closet og eget badeværelse med brus. Anden del af førstesalen tilgås fra spisestuen, og her finder I en fantastisk stue med hyggelige skråvægge, loft til kip og fritlagte, rå bjælker. Dobbeltdøre leder ud på en vestvendt altan, hvorfra I kan betragte vandet.

Ejendommen er indflytningsklar, men huset har tidligere været indrettet med to boliger, hvor ejer udlejede en lejlighed.

Når solen skinner, kan I nyde den store, naturskønne grund, der omgiver ejendommen. I gårdhaven, der er belagt med brosten, kan I betragte stuehuset og udhusene, og køkkenhaven lægger op til jord under neglene og hjemmedyrkede grøntsager. På matriklen er der flere udhuse, heraf to, der er fra ejendommens oprindelse. Der er allerede anlagt en vinmark, og derudover er der også gjort klar til dyrehold.

I området er der åbne vidder og højt til himlen. Nibe Bredning er under 200 meter væk, og her er der rig mulighed for at dyrke både fiskeri og sejlads. I Nørholm, der ligger tæt på, er der både skole og daginstitution, og i bil er Nibe kun ti minutter væk - Aalborg kan nås på under en halv time.

Bestil en fremvisning allerede i dag.
Se andre boliger med samme karakteristika
Med udsigt Ved skoven Ved vandet
Følg boligen Hent opstilling Book fremvisning Send dit bud
  • Kontant 3.495.000
  • Udbetaling 175.000
  • Netto 12.371
  • Ejerudgift 2.127
  • Varmeudgift 2.723
  • Energimærke C
  • X
    Nettoudgift til standard finansiering pr. måned. Månedlige beløb til Ejerudgift og Varmeudgift
  • Tjek boliglån
  • Bolig 233
  • Grund 6.410
  • Carport 60
  • Udhus 528
  • Værelser 4
  • Stuer 3
  • Etager 1
  • Opført 1877 / 1994

Har du spørgsmål?

Mariann Nørgaard
Liebhaveri, salg & vurdering
DET BEDSTE VALG

Når du bestiller salgsmateriale, godkender du at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen.

Ved din bestilling af uforpligtende fremvisning godkender du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedr. boligen.

Når du afgiver et bud, godkender du at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail med henblik på dialog om dit bud.

Til toppen