I det Nye Hasseris - Eksklusive løsninger over alt

X

Denne bolig er ikke længere til salg

Gå ikke glip af din drømmebolig - skriv dig op i vores køberkartotek
Ja tak
Må vi også sælge din ejendom - Kontakt os for en gratis vurdering
X
Bestil salgsvurdering

Ved din bestilling af gratis salgsvurdering godkender du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail med henblik på salgsvurderingen.

Hasseris, Morbærhaven 27, 9000 Aalborg

Hasseris
Morbærhaven 27, 9000 Aalborg
· Villaens samlede 335 m² er fordelt på 248 m² bolig
· Samt 58 m² dobbelt garage og hele 29 m² overdækket terrasse
· Eksklusiv gennemført stil med alle tænkelige detaljer, ekstra loftshøjde
· Elegant inventar fra Svane-køkken og Miele
· Flot gennemgående gaspejs fra Kalfire placeret mellem alrum og stue
· Masser af naturligt lys gennem gulv-til-loftvinduer og ovenlysvinduer
· Separat forældeafsnit med egen badeværelse og udgang til terrasse
· Stor dobbelt garage med plads til biler, værktøj og havemøbler
· Ugeneret og næsten vedligeholdelsesfri have med stort terrassemiljø
· Attraktiv beliggenhed i ny udstykning centralt i Hasseris nær skole og skov


Denne eksklusive villa på 248 stilrene kvadratmeter ligger på en dejligt stor grund i Hasseris nye attraktive udstykning. Det nye boligområde er placeret ud til åbne marker, ligesom nærmiljøet byder på skov og sø samt naturstier direkte til Hasseris Bugten og Limfjorden. Samtidig er der blot fem minutters gang til Gl. Hasseris Skole og sportsfaciliteter, ligesom der er cykelafstand til Aalborg centrum.

Rundt om villaen er der lagt store flisebelægninger, der som resten af haven er nemme at vedligeholde. Bag huset finder I en stor træterrasse i hele husets bredde - en del af terrassen er tilmed overdækket. Ved indgangen finder I også en dobbelt garage med to elporte.

Ejendommen er opført i 2016 og fremtræder moderne med et arkitektonisk formsprog, der i stil minder om den klassiske funkisvilla.

Inde i boligen strømmer dagslyset ind gennem gulv-til-loft-vinduer og smarte ovenlysvinduer - blandt andet i de store, åbne opholdsrum. Stilen er gennemført fra A-Z med lyse trægulve samt et lækkert, tidløst kvalitetsinventar. Der er loftspots i de fleste rum samt flere indbydende detaljer, såsom gennemgående pejs mellem alrum og stue, der fungerer som naturlig rumdeler. Husets minimalistiske udtryk brydes desuden af rå murstensvægge, hvilket giver kant og personlighed. Der er naturligvis gulvvarme overalt.

De mange kvadratmeter er generøst fordelt på ét plan, og indretningen er gennemtænkt med et stort forældreafsnit placeret i en selvstændig zone. Udover et soveværelse rummer afsnittet et walk-in-closet samt et lækkert badeværelse med badekar og opmuret bruseniche med glasdør. Fra soveværelset er der tilmed udgang til terrassen.

Familiesamværet får fine betingelser i køkken-alrummet og stuen. Køkkenet er en æstetisk nydelse med kogeø og eksklusive hårde hvidevarer indbygget i de sorte skabe. I køkken-alrummet er der skydedør ud til den overdækkede terrasse, mens stuen har udgang til den åbne del af terrassen.

Herudover finder I et praktisk bryggers med vaskefaciliteter samt en børneafdeling, der består af fire værelser samt endnu et lækkert badeværelse og et gæstetoilet. Hertil kommer et stort kontor, et viktualierum, en mellemgang og en entré.

Dette er kort sagt en eksklusiv villa med masser af spændende detaljer samt en indretning, som matcher den store børnefamilie. Hertil kommer en dejligt overskuelig have samt en skøn beliggenhed i Hasseris.
  • Bolig 248
  • Grund 1.000
  • Garage 58
  • Værelser 4
  • Stuer 2
  • Etager 1
  • Opført 2016
Hasseris – Aalborgs liebhaverkvarter

Det mondæne område Hasseris, har i mere end 100 år begejstret borgere i Aalborg. Den dag i dag fremstår Hasseris som byens mest eksklusive område. Det er her du finder Aalborgs smukkeste og største villaer, hvor der er kælet for alle detaljer – omkranset af skønne, rekreative områder, der indbyder til hygge og afslapning.

Mølleparken, Rotunden og Kridtgraven er blot nogle af de smukke og naturskønne områder, der kendetegner den spændende bydel.

Afstande
  • Aalborg Zoo 2,5 km
  • Gl. Hasseris Skole 800 m
  • Hasseris Bymidte 1,5 km
Relevante links

Har du spørgsmål?

Frank V Andersen
Indehaver - Ejendomsmægler og Valuar, MDE
Mit navn er Frank Vestergaard Andersen, og jeg har arbejdet med salg af boliger og ejendomme i Aalborg Kommune siden 1994. I 12 år har jeg været en del af mægler-teamet hos ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen. Jeg har stort set altid boet i Aalborg eller Hasseris, og derfor kender jeg efterhånden de allerbedste steder i byen. Det kan være byens mange gode skole, de bedste parker, museer eller løbestierne i skoven.
DET BEDSTE VALG
Til toppen