Unik penthouselejlighed midt i Aalborgs pulserende byliv med privat tagterrasse.

X

Denne bolig er ikke længere til salg

Gå ikke glip af din drømmebolig - skriv dig op i vores køberkartotek
Ja tak
Må vi også sælge din ejendom - Kontakt os for en gratis vurdering
X
Bestil salgsvurdering

Ved din bestilling af gratis salgsvurdering godkender du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail med henblik på salgsvurderingen.

Østerbro 37D, 4., 9000 Aalborg

Østerbro 37D, 4., 9000 Aalborg
· Unik penthouselejlighed i hjertet af Aalborg
· Tæt på Nordkraft, Musikkens Hus, Østre Havn og Karolinelund
· Et væld af lækre detaljer og gennemtænkte løsninger
· JKE-elementer og corian-bordplader i køkken og bryggers
· Tre dejlige værelser og et fantastisk opholdsrum
· Ugeneret, stor tagterrasse med udsigt til byens tage
· Solen kan også nydes på enten den øst- eller vestvendte altan
· Smukke, hvidbørstede egetræsgulve i opholdsrum og værelser


Midt i Aalborgs pulserende byliv og livlige kulturcentrum finder I denne unikke penthouselejlighed. I kommer til at bo i et urbant område, hvor Aalborgs gamle industritræk til stadighed forvandles til et attraktivt bymiljø. Udefra mødes I af en spændende ejendom fra 2016 med forskudte niveauer og rigelige vinduespartier. Bilen kan parkeres på den indendørs parkeringsplads, og elevatoren fører jer direkte op og ind i lejligheden på fjerde sal, hvor der breder sig en kolossal lejlighed ud. Her er en gennemført eksklusiv stil, som kommer til udtryk gennem materialer og indretning. Det hvidbørstede bredplankede amerikanske egetræsgulv breder sig ud i alle opholdsrum og værelser, og der er gulvvarme overalt. Musikkens bløde toner flyder fra Sonos Sound-systemet, som er installeret i seks rum samt på tagterrassen. Køkkenet og bryggerset har hvide JKE-elementer med softclose-skuffer og højskabe med trådkurve samt hvide Corian-bordplader, der fuldender den skarpe stil. Samtidigt giver placeringen på øverste etage, i kombination med vinduerne fra gulv til loft, et fabelagtigt lysindfald, og Airmaster-ventilationsanlægget sikrer det gode indeklima. Elevatoren fører jer direkte ind i en fordelingsgang, hvorfra hjemmet udfolder sig. Herfra kan I tilgå bryggerset, hvor I finder vaskefaciliteterne i en komfortabel arbejdshøjde og en integreret skabsfryser med masser af plads. Boligen byder på tre rummelige værelser, hvoraf to har udgang til en østvendt altan. Her er der flere muligheder for indretning - enten med et kontor og et gæsteværelse - alternativt børneværelser. I tilslutning til værelsesafdelingen finder I et lækkert gæstebadeværelse med bruseniche.

Det tredje værelse ligger særskilt og har indgang til eget badeværelse samt et fint walk-in-closet. Lejlighedens indretning gør det ideelt med både en voksenafdeling og en børneafdeling, hvis det er behovet.Det indbydende opholdsrum, der adskilles fra gangen med glasskydedøre, består af et alrum og en stue i åben forbindelse. I køkkenets ene side finder I alle hvidevarerne - herunder et stort, integreret køleskab, mens den anden side giver jer en pragtfuld køkkenø med integrerede siddepladser. Alrummet er lyst og lækkert, og stuen har udgang til en vestvendt altan. Derudover får I også en fantastisk vidunderlig og ugeneret privat tagterrasse/taghave på 70 m2 med rum til duftende krydderurter, loungemøbler og grillhygge. Her er bla. forberedt for udekøkken. Endelig giver tagterrassen jer også adgang til et isoleret depotrum med klimadør. Området nyder godt af en dynamisk sammensætning af beboere, og fra jeres dørtrin udfolder Aalborgs byliv sig for jeres fødder. Musikkens Hus, Nordkraft og Karolinelunds sommerkoncerter er få minutters gang væk, mens Østre Havn, som er i en rivende udvikling, ligger lige på den anden side af Nyhavnsgade. Alt i alt en villa på toppen med egen tag-oase og privatliv - selv midt i byens puls.

Bestil en fremvisning allerede i dag.
  • Bolig 178
  • Værelser 4
  • Stuer 1
  • Etager 1
  • Opført 2016
Aalborg Midtby

Her finder du et væld af spændende specialforretninger og spisesteder samt et unikt miljø med historiske bygninger og en særlig nordjysk ånd. Det hyggelige gågademiljø fordeler sig ud fra Nytorv og byder på utallige shopping muligheder samt diverse hyggelige kaffebarer og caféer.

En af Aalborgs mange hjertesager er det veletablerede studiemiljø. Herunder kan fx nævnes Studenterhuset og Nordkraft, som byder på alt fra uddannelses- og sportsfaciliteter til kunst og koncerter. Gå ej heller glip af en gåtur langs den flotte nye Havnefront, hvor du finder bl.a. Utzon Center og Musikkens Hus.

Sælger udtaler sig

Vi faldt for boligen på grund af beliggenheden midt i Aalborgs kulturcentrum og pulserende byliv. Og så har vi fjorden og Østre Havn bare et stenkast herfra. Samtidigt føles det nærmest som en villa midt i byen, for lige fra elevatordøren åbner op til lejligheden, er vi i vores egen private oase.

Afstande
  • Centrum 600 m
  • Indkøb 50 m
  • Musikkens Hus 300 m
  • Nordkraft 100 m
Relevante links

Har du spørgsmål?

Mette Wedfald
Butikschef, ejendomsmægler, MDE
DET BEDSTE VALG
Til toppen