Håndværkertilbud på stille, familievenlig vej nær Lindholm Høje

X

Denne bolig er ikke længere til salg

Gå ikke glip af din drømmebolig - skriv dig op i vores køberkartotek
Ja tak
Må vi også sælge din ejendom - Kontakt os for en gratis vurdering
X
Bestil salgsvurdering

Ved din bestilling af gratis salgsvurdering godkender du, at vi gemmer de ovenfor indtastede personoplysninger, og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail med henblik på salgsvurderingen.

Mejsevej 8, 9400 Nørresundby

Mejsevej 8, 9400 Nørresundby


·På stille, lukket vej, hvor børnene kan løbe ud og lege
·Nær Lindholm Højes skønne natur
·Bare ti minutter i bil fra Aalborg Midtby
·Kort gåafstand til alle hverdagens fornødenheder
·Huset byder på 189 etagemeter med et stort potentiale
·God, høj og lys kælder med mange spændende muligheder
·Dejlig udsigt fra stuen mod vest
·Hyggelig, frodig have, der vender mod syd.


Det er få forundt at bo så familievenligt, som I kommer til her på Mejsevej 8 nær Lindholm Højes skønne natur - på en lille stikvej, hvor ungerne trygt kan løbe ud og lege og samtidig inden for gåafstand af alle hverdagens fornødenheder. Villaen trænger til en opdatering. Men med til den får I en dejlig, solrig have, så rammerne er på alle måder perfekte til, at I kan skabe en skøn bolig, der lever op til netop jeres behov og ønsker - et sted, hvor livet kan leves i behagelige, fredelige omgivelser små ti minutters kørsel fra Aalborg Midtby.

Der er tale om en gedigen murstensvilla fra 1961 med 149 boligkvadratmeter i et enkelt plan samt med en høj, lys kælder på 40 kvadratmeter med egen indgang og mange forskellige anvendelsesmuligheder. Dertil kommer en muret garage på 20 kvadratmeter, der matcher huset med sit lyse murværk og flaskegrønne træværk.

En af fordelene ved at overtage en bolig som denne er, at I kan tilpasse indretningen helt til jeresønsker og eksempelvis etablere et stort opholdsmiljø med stue og køkken i ét. I så fald bliver I de privilegerede ejere af et skønt, lyst opholdsmiljø, for huset ligger højt i landskabet, og fra stuen er der et dejligt, grønt kig ud over kvarterets haver og hustage mod vest.

Hvis I selv har tænkt jer at levere armkræfterne til istandsættelsen, kan I desuden glæde jer til at arbejde i frodige og stemningsfulde omgivelser i den hyggelige have, som ligger fuldstændig tilbagetrukket fra vejene i området. Haven vender mod syd, og I kan let anlægge den med flere små hyggekroge, så der altid er et sted at sætte sig i solens stråler herude.

Lyder det som et projekt for jer? Så glæder vi os til at arrangere en fremvisning!
  • Bolig 149
  • Kælder 40
  • Grund 714
  • Garage 20
  • Værelser 3
  • Stuer 1
  • Etager 2
  • Opført 1961 / 1974
Nørresundby

I daglig tale kaldes byen ”Solsiden”, da man hér ofte oplever sollysets genskin i Limfjordens bølger. Og netop beliggenheden ned mod Limfjorden og den imponerende udsigt til Aalborgs Havnefront, har i de seneste år betydet særdeles stor byggeaktivitet med attraktivt beliggende beboelsesejendomme. Nørresundbys nyrenoverede havnefront, de skønne grønne områder omkring Lindholm Strandpark, gode indkøbsmuligheder og den korte afstand til Aalborg midtby, gør Nørresundby til et oplagt valg for unge såvel som ældre og børnefamilier.

Sælger udtaler sig

Vi har boet her, lige siden huset blev bygget i starten af 60’erne, og vi har været enormt glade for at bo i et roligt kvarter, hvor først vores børn og siden vores børnebørn har haft mange gode kammerater. De har leget meget ude på den blinde vej og også brugt kridtgraven og Lindholm Høje rigtig meget.

Afstande
  • Indkøb 600 m
  • Institution, pasningsmuligheder 900 m
  • Skolen 800 m
Relevante links

Har du spørgsmål?

Jette Gudiksen
Indehaver - Ejendomsmægler, MDE
Mit navn er Jette Gudiksen, og jeg har arbejdet med salg af boliger og ejendomme i Aalborg og omegn de seneste 20 år. I de sidste 10 år har jeg været en del af mægler-teamet hos ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen, hvor jeg også er medejer. Det vigtigste for mig som mægler er, at man kan sit fag i alle detaljer. Jeg er kun glad, hvis jeg efter en handel føler, at jeg har gjort et godt stykke arbejde, og at både køber og sælger er tilfredse. Jeg elsker at komme på arbejde hver dag.
DET BEDSTE VALG
Til toppen