Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen AALBORG flytter i nye lokaler.

Det går godt hos ejendomsmægerfirmaet Thorkild Kristensen! Så godt at vi fra medio oktober 2016 flytter vores CITY kontor til nye, større lokaler i E-huset på Østre Havn - under navnet Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen AALBORG. Herfra skal afdelingen fortsætte det gode arbejde med at formidle lejligheder i midtbyen og projekter ved havnekanten samt villaer i og omkring Aalborg.

Med den nye placering bliver vi en del af et meget attraktivt område i hastig vækst. Det tidligere korn- og foderstofområde har udviklet sig til i dag at være Aalborgs kulturelle midtpunkt med bla. Musikkens Hus og Nordkraft i baghaven. Det er hér, hvor de store sejlskibe smukt glider forbi og hvor grønne områder opfordrer til ro og nærvær. 

Den perfekte placering

Vi er en afdeling, der spænder bredt! Fra den hyggelige studiebolig i centrum, liebhaverlejligheden ved havnefronten til familievillaen i Gug. Netop derfor har det været afgørende for os, at vores nye lokaler har en placering, der kan favne de forskellige områder og boligsegmenter. Med placeringen på Østre Havn mener vi selv, at vi har fundet den perfekte placering – med gode tilkørselsforhold fra hele den syd-østlige del af Aalborg og kun få minutters gang fra midtbyen. Samtidig ligger vi side om side med de mange nye, spændende projektlejligheder, der kendetegner området ved Østre Havn.

Kontoret er indrettet i en moderne, rustik og autentisk stil, der falder i god tråd med områdets sjæl og historie – og med den unikke udsigt over havnebassinet og Limfjorden har vi skabt de bedste forudsætninger for en god oplevelse for vores kunder. Og så er der selvfølgelig parkering lige udenfor døren. 

Østre Havn – i rivende udvikling

Det nye byområde øst for Aalborg centrum er en harmonisk blanding af ungdomsboliger, ejerboliger, uddannelsesinstitutioner, kontorbygninger, havneaktiviteter og kulturelle oplevelser. Entreprenørfirmaet A. Enggaard ejer området, og den ambitiøse byudvikling er allerede godt i gang med bla. Musikhuskvarteret, der med sine 3 etaper allerede er tæt på udsolgt.

Se mere om byudviklingen på Østre Havn her 

Østre Havns Erhvervs Domicil ligger syd for Østre Havnebassin og er et kontorhus på ca. 17.000 m2 udviklet af A. Enggaard. Udover Thorkild Kristensen er husets lejere pt. HjulmandKaptain, Handelsbanken, Niras og Norriq. Den E –formet erhvervsbygning er tegnet af Friis & Moltke, har 5 etager og fuld p-kælder.