Lejeboliger - 15 nyopførte kvalitetsboliger i Hasseris Enge - allerede 3 udlejet

Området ved Hasseris Enge er i hastig udvikling som ét af de mest attraktive byudviklingsområder i Aalborg. Med adressen Poul Anker Bechs Vej 51 - 79 ligger de 15 flotte rækkehuse som nogle af de højest beliggende boliger i området, med Kringelhøj som nærmeste nabo mod øst og med vue over Engene mod vest.

Rækkehusene er opført i de bedste materialer - udvendigt som indvendigt og fremtræder særdeles præsentabelt. Husene er udført med facader i Randers Tegl og med tagpap på de let skrånende tage. Døre og vinduer er 3-lags glas i træ/alu, hvorfor de fremtidige vedligeholdelsesudgifter vil være minimale. De enkelte boliger vil have udgang til store terrasser og indhegnede haver med græs. Haver og terrasser afskærmes af bøgehække. Mod boligernes indgangsparti anlægges parkeringsareal med græsarmering mens der i carportene er Coloc sten.    

Boligerne er alle opført i 2 -plan som enten type A eller som en "spejlvendt" type B. Type A er opført i to forskellige størrelser på hhv. 113 m² og 116 m², mens Type B er udført i 3 versioner på hhv. 130 m², 133 m² og 134 m². 

Man ankommer til rækkehuset via en god fordelingsentré. Her fra er der dels adgang til flot "gæstebadeværelse" og et stort bryggers. Fra entréen er der også videre adgang til stort køkken/alrum, hvorfra der både er flot trappeforløb til 1. sal ligesom der er udgang til haven/terrassen. Inventaret  er JKE-Design mens hårde hvidevarer i køkkenet er Siemens med bl.a induktions kogeplade, integreret opvaskemaskine og integreret køle/fryseskab. Armaturer er Grohe.

På 1. sal er der stort forældre soveværelse og 2 gode børneværelser samt stort badeværelsesmiljø hvor bruseafdelingen ligger for sig selv så flere personer kan benytte faciliteterne samtidigt. 

Kvaliteten opleves overalt - lige fra gulve i hvidlakeret eg med gulvvarme og trådløs styring, dørstoppere i børstet stål og helt op til det store ovenlysvindue på 1. sal med digital fjernstyring.

Se lejepriser her

 

 

 

 

Har du spørgsmål?

Heidi Thybo
Erhvervskoordinator
Telefon: 96 31 60 80
DET BEDSTE VALG