Køb bolig i et urbant og bæredygtigt bofællesskab i Aalborg.

Bliv en del af Sundsholmerne. Et urbant bofællesskab i bæredygtige materialer med fantastiske fællesområder, økologisk fællesspisning og et stærk, lokalt sammenhold.

ARKITEKTUR OG OMRÅDE

Et byggeri, der lægger op til socialitet og små, uformelle møder i dagligdagen.

Området, hvor Sundsholmerne opføres, hedder Stigsborg. Hele området bliver gennemtænkt af Stigsborg Havnefront. Stigsborg bliver en bydel med alt inden for rækkevidde: Institutioner, skole, fælles medborgerhus, butikker, park, fjorden og vand-aktiviteter, og vi håber på en cykelbro til Aalborg. Grønne stræder og gennemtænkte løsninger for parkering og biler.

64 BOLIGER I MANGE FORSKELLIGE STØRRELSER

Der vil være små boliger til enlige, lidt større boliger til enlige med børn, boliger til par uden hjemmeboende børn, samt “store” boliger til den lidt mere klassiske familietype.

Yderligere:

  • Boligerne opføres som ejerboliger
  • Rækkehuse og til dels etagebyggeri
  • Cirka 750 m2 fælles faciliteter
  • Priser fra ca. 1.750.000 kr.

FÆLLESSKABET ER I FOKUS, MEN "FORSKELLIGSKABET" ER LIGE SÅ VIGTIGT

Vi vil også meget gerne have, at man fortsat kan prioritere familie, andre venner – og sig selv, ikke mindst. Så vi har sørget for, at der er et privat udeareal til alle. Derudover er der i arkitekturen tænkt over, at man skal kunne være privat i sin bolig.

Elbils-deleordning
Elbilsdeleordningen etablerer vi for det første år. Ordningen sikrer, at der er færre biler, og langt mere miljørigtig kørsel i fællesskabet. Det er miljørigtigt, men også hyggeligt at dele mere i dagligdagen.
Fælleshus
Alle de funktioner som man ikke skal bruge dagligt, som gæsteværelser, teenage-værelser, kontor og gildesal, er i fælleshuset. Mindre boliger kræver mindre opvarmning, oplysning, rengøring og vedligeholdelse.
Økologisk fællesspisning
Cirka hver tredje uge skal beboerne hygge sig med de andre om at tilberede maden. Det er muligt at tage maden med hjem, men vi har selvfølgeligt et stort håb om, at I vil nyde maden med fællesskabet.
Køkkenhaver i gården
Imellem husene vil der være et fællesområde til køkkenhaver, drivhuse, grillområder og leg.

Sundsholmerne - bliv en del af fællesskabet!