Kend dit lokale område
GUG

VI SØGER BOLIGER TIL SALG I GUG

Vi har flere købere, som ønsker at købe deres nye hjem i dit område. Husk at vi tilbyder altid en gratis og uforpligtende salgsvurdering.
Alle boliger har interesse – Vi er ejendomsmægler for alle!

Gug - bakkebyen med den bedste udsigt

Aalborg har i mange år været i en rivende udvikling. Men kun få kilometer fra centrum kan man stadig finde den bolig og det hjem, som opfylder alle boligdrømme.

Gug er et ideelt bolig og villakvarter, der har noget nær alt det de fleste søger. Kvarteret er så tæt på centrum, at det nyder godt af alle de goder, der kommer fra at være integreret med storbylivet. Samtidigt er den populære bydel helt sin egen, og man mærker, at man har lukket døren til det travle liv inde i byen, når man kommer hjem til Gug og kan få frisk luft i lungerne og ro om ørene.

Det lokale sammenhold og omsorg for området, gør, at Gug er en bydel, der er rig på mange måder, hvad end det er grøn natur, foreningsliv, fællesskab, skoler og daginstitutioner.

Man mærker straks, at man er blevet en del af noget specielt, når man får sin vante gang i Gug. Det er en af de sjældne perler, som Aalborg gemmer på, men som nogle heldige få alligevel finder frem til. Og den lille bydel på bakkerne gemmer på den største udsigt ud over Aalborg og den omkringliggende natur.

En bolig i Gug har en unik og eftertragtet beliggenhed

Søger man en bolig i Gug, eller endda en villa i Gug, så er det ikke svært at finde drømmeboligen. Her er der mange muligheder og beliggenheden bliver ikke bedre.

Gug er ideel for mange på grund af bydelens beliggenhed. For ikke mange årtier siden, var bydelen en lille forstad til Aalborg. Her lå de mange boliger og villaer drysset ud over Gug bakker. I en verden for sig, havde man på bakketoppene sørget for, at man havde den mest vidtrækkende udsigt, der kunne fås i området.

Samtidigt var man stadig så tæt på storbyen, at det ikke tog mange minutter at smutte derind, når man havde lyst til en tur i teater, spadsertur langs Limfjorden, bytur eller koncertoplevelser. Fra Gug, er det nemt at smutte til centrum for at slentre ned af de gamle brostensgader ind til gågadernes butikker og cafeer.

Den udvikling Gug har været igennem begyndte i 1960’erne, hvor flere boliger og parcelhuse og villaer blev opført. Helt tilbage i 1950 var der kun omkring 300 mennesker bosat i Gug og i dag tæller den lille bakkeby noget nær 12000 lokale. Og Gug vokser stadig, for ifølge den lokale præst, er der lige nu et stort babyboom i bydelen.

Den lille bakkeby er et af de sjældne steder, der har evig popularitet og hvor fremtiden hele tiden bliver lidt større og bedre. Den villa i Gug man leder efter, er indenfor rækkevidde lige netop her.

Gug har plads til alle og deler ud af sine rigdomme

Gug er et smukt kvarter med alsidige boliger, hvor der er plads til alle. Samtidigt bærer bydelen på en masse værdifulde rigdomme. En af de mange grunde til, at Gug er et eftertragtet område er selvfølgelig den fantastiske beliggenhed.

Det betyder ikke kun, at man har en vidunderlig udsigt, når man nyder morgenkaffen i de fleste huse. Det betyder også, at man er tæt på Aalborg Universitet, Gigantium, indkøb, Aalborg Centrum, City Syd storcenter, Limfjorden, Musikkens Hus, Nordkraft, store naturområder og meget, meget mere.

Fra den lille bakkeby kan du eksempelvis gå direkte ned til Østerådal, hvor der er et netværk af stier gennem skov og marker, mulighed for fuglekiggeri, bygge bål, hundeskov, picnic og lystfiskeri med mere. På grund af områdets størrelse er der rig mulighed for alle slags aktiviteter og det er et yndet sted for både familier, motionister, børnehaver, og hundeejere.

Gug har et stort sammenhold og mange aktiviteter og handelsliv. På toppen ligger den arkitekttegnede kirke, og spredt omkring i området, finder du borgerforeningen, badmintonklubben, fodboldklubben - og generelt en stor indsats for at støtte det lokale sammenhold på mange måder og på tværs af mange interesser.

 

BESTIL EN GRATIS SALGSVURDERING FRA ET STÆRKT TEAM

Du kender os sikkert af navn, og du ved måske også, at vi har mere end 35 års erfaring. Det er ikke uden grund, at vi bliver valgt, når de eksklusive boliger skal sælges. Det er fordi, vi er de bedste, og fordi vi elsker at yde en god service. Ved du også, at vi sælger alle typer boliger og rådgiver både købere og sælgere i hele Nordjylland?

Så overvejer du at sælge?

Kontakt Lisa Glæsner Kyhnau

 
SE ALLE MEDARBEJDERE

Boliger til salg i Gug

  • Sortér efter:
  • Seneste
  • Pris
  • Areal

Der blev fundet