En gylden mulighed for at bo spændende og lidt anderledes

Køkken

· Guldborghaven er sin egen by i byen
· Varmt og værdibaseret fællesskab
· Boligen er nyrenoveret i 2022
· Stort og lækkert køkkenalrum
· Mulighed for at bygge lidt til
  Cykleafstand til det hele
 
Arkitekttegnet bolig og bebyggelse

Boligen og hele bebyggelsen er arkitekttegnet og skabt til, at man som familie, singleforælder eller par kan bo godt for sig selv og samtidig have alle muligheder åbne for at blive en del af et fællesskab med dem, der bor i de andre boliger, som i øvrigt alle er forskelligt indrettet. Det var de helt fra starten fra arkitektens hånd for at give plads til individuelle ønsker. Og sidenhen er der lavet om i adskillige af boligerne, hvilket der også er gode muligheder for i den, der nu udbydes på Guldborghaven 11. I har både mulighed for at etablere et ekstra værelse og bygge lidt til, hvis I har eller senere får behov for anderledes indretning eller mere plads. Boligerne ligger dejligt, men ikke ubehageligt tæt, så man føler, at der er andre mennesker i nærheden. Der bliver også arrangeret en masse forskellige aktiviteter, som I får mulighed for at deltage i, ligesom I selv kan tage initiativer til gavn for det fælles liv. Her bor mennesker i stort set alle aldre, hvilket også medvirker til at styrke det harmoniske og værdibaserede naboskab.
 
 
Alt er lækkert indrettet

Husets helt centrale og meget skønne rum er køkkenalrummet, som ligger åbent til entréen og fylder hele stueetagen, bortset fra badeværelset. Der er tre døre i køkkenalrummet, så det er nemt at komme ind og ud, ligesom udsigten er herligt grøn, når man står i det renoverede JKE-køkken fra 2022 og forbereder et måltid. Også el og badeværelse blev renoveret i 2022. Ovenpå er der højloftet, og indretningen er med to værelser med hemse og mulighed for et ekstra værelse. Udearealerne er lige så dejligt overskuelige og nærmest helt perfekte for jer, der foretrækker at nyde livet på terrassen fremfor at knokle med havearbejde. Haven er indrettet som en tilpas blanding af blomsterhave og spisehave med bærbuske, et par frugttræer og krydderurter, så der altid er friske varer til madlavningen på terrassen eller indenfor på den næsten nye og meget lækre kogeplade med udsugning. Haven fremtræder også en smule småvild, så der er tænkt på tiltrækkende forhold til sommerfugle og biodiversiteten i det hele taget. Desuden får I et skur med bryggersfaciliteter.
 
Blomstrende fællesskab

Der er løbende aktiviteter her i Guldborghaven, hvor der arrangeres alt fra strikkeklubber og vinsmagninger til juletræsdans og fastelavnsfester plus meget andet. Det er også nemt at få dagligdagen til at fungere med den centrale, naturnære og på alle måder attraktive beliggenhed. Børnene skal ikke være ret store, før de kan få mulighed for selv at komme rundt til skolerne, KFUMs sportsfaciliteter, biblioteket og vennerne. Der er cykleafstand til Gammel Hasseris Skole og ligeledes til Gug Skole. De større børn har kort afstand til Hasseris Gymnasium, hvis de skal ad den uddannelsesvej. Det tager heller ikke lang tid at cykle til Hasseris Bymidte, og I kan også cykle til fjorden og alle de attraktioner, der befinder sig den vej, eller måske tage en skøn tur til Klitgård. Hvis I ikke er cyklister, er der mulighed for at benytte busserne for at komme rundt.

Område

Guldborghaven 11, Hasseris, 9000 Aalborg

        Bestil fremvisning

        Bestil salgsmateriale

        Kontakt os

        Køkken
        Køkken
        Køkken
        Område
        Spisekøkken
        Område
        Stue
        Stue
        Stue
        Soveværelse
        Soveværelse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Entré
        Område
        Område
        Område
        Område
        Område
        Område

        Guldborghaven 11, Hasseris, 9000 Aalborg

        Køkken
        Område
        Køkken
        Køkken
        Køkken
        Område
        Spisekøkken
        Område
        Stue
        Stue
        Stue
        Soveværelse
        Soveværelse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Entré
        Område
        Område
        Område
        Område
        Område
        Område