ELEGANT ENGELSK ARKITEKTUR I HASSERIS

Rosenlunden 15, 9000 Aalborg - Billed

Smuk liebhavervilla
· Elegant og gennemført engelsk arkitektur
· Unik beliggende i parklignende have
· Flot ankomst til villaen med dobbelt indkørsel og allé ned ad Rosenlunden
· Et hjem fuld af historie og detaljer
· Et arkitekttegnet hus bygget af kærlighed
· En af de allerbedste beliggenheder Hasseris Villaby

Bemærk: Ønskes der udtydning af enkelte træer, så har sælger tilladelse til at fjerne 6-7 træer mod syd.

Det er en helt særlig ejendom, som vi nu kan præsentere jer for. Det er historiens vingesus, som man mærker herude på Rosenlunden 15 i Hasseris – den engelskinspirerede ejendom med de høje, gamle træer i baggrunden. Nøglerne har kun skiftet hænder knap en håndfuld gange siden opførelsen i november 1939, og historien, detaljerne og den herskabelige aura er nøje bevaret. I dag er det vores tur til at klirre med nøglerne, for nu kan I føre historien videre, bo i en enestående ejendom, nyde solen i havens private solkroge og leve et fredeligt, skønt og dejligt liv midt i det gamle Hasseris.

Man har let ved at stille sig tilfreds med det allerbedste
… For det er ikke bare hvilken som helst ejendom, I kan overtage. Det er en ejendom fra slut 30’erne, som englænderen Graham William Lockey fik opført i samarbejde med arkitekten Harald Hansen, der skitserede det tydeligt engelsk inspirerede hjem. Sjælen er sjældent godt bevaret i den store, herskabelige bolig – og ligeså er historien.

Lockey var en gudsbenådet sportsmand, en kendt mand i erhvervslivet og i det hele taget et driftigt menneske. Han kom fra England til Danmark, Silkeborg, i 1936 for at møde sit livs kærlighed. Sammen flyttede det snart meget prominente par ind her for enden af Rosenlunden med deres lille datter – en nu indrammet avis viser tiden fra dengang, for den blev brugt som isolering i væggene. Her levede de et lykkeligt liv, hvor Lockey blev engelsk vicekonsul, mens hustruen i det hele taget var renommeret som et særdeles venligt menneske. Lockey blev interneret under krigen på byens fineste hotel for herefter at blive naturaliseret dansker, og i 1946 byggede de havestuen og forlængede “billardstuen”. Kan I forestille jer eksistensen og hverdagen dengang?
I 2005 overtog de nuværende ejere nøglerne, tegningerne, historien, og de vedligeholdte og renoverede nænsomt hjemmet. Toilettet og badeværelset på førstesalen blev renoveret, og stueetagens gæstetoilet blev moderniseret. Gulve blev afhøvlet, de smukke parketgulve i sildebensmønster blev lagt i de store opholdsrum. Derudover blev alle vinduer skiftet, og kloakken blev lavet om og godkendt. Nogle år senere, mellem 2010-2011, stod køkkenet for tur, og i forlængelse blev stuen moderniseret og pejseindsatsen lavet. Alt i alt er det en bolig, man skal fornemme og mærke, som man bevæger sig rundt i stuerne, der ligger en suite med pejse, dobbelte terrassedøre og den smukke karnap med blyindfatninger. Det er et hjem, hvor man skal forestille sig livet og snakken imellem køkken og spisestue, og det er en base, hvor der er plads til hele biblioteket, læsehjørnet og familien – både i de store værelser, i den fine kælder og selvfølgelig til samling, når I vil invitere til juleaftener, påskefrokoster, fødselsdage og andre fejringer. Man får det ikke bedre end her.

Det glade hjerte lever længst
… siger man. Og hvilken bedre måde at finde hvilepulsen og glædes over livet end i én af de små solkroge rundt om i haven? Dét er lykken. At læse bogen her, at indtage kaffen dér, at bringe middagen ud under en blå himmel. Haven vender stik syd, så solen bliver en kompagnon herude, og størstedelen af haven er udlagt som græsplæne – lige til robotplæneklipperen. Et bælte af træer for enden danner en grøn og ugeneret kulisse, og sådan bliver I også selvforsynende med brænde. Endelig er der redskabsrummet, carporten mv., som blev bygget til i 2017. Handymanden får nemlig også glimrende muligheder for at dyrke hånsværksmæssige aktiviteter her på Rosenlunden 15, og der er rigelig plads til parkering i den store flotte halvrunde indkørsel, når det er andre end de søde naboer, der kommer på en visit.

Vi ser for meget på naturen – og lever for lidt i den
… Og her kommer I til at bo dejligt tæt på både byen og naturens grønne nuancer. I den ene retning har I Annebergstien, og i den anden retning folder parkerne sig ud med stier, skov og mulighed for rekreativ aktivitet. Hasseris’ grønne åndehuller er kun en gåtur herfra, og lige så let er det at se efter Kridtgravens turkisblå overflade og dyrene i Aalborg Zoo. Samtidig går hverdagen let op, for Hasseris Bymidte med indkøb, slagter og butikker ligger 1,5 kilometer væk, og både de gode skoler, katedralskolen og hospitalet er lige så hurtige at nå. Ja, by- og kulturlivet i Aalborgs summende centrum kan I cykle til på fem-ti minutter.

Fakta:
· Renoveret i 2005 og 2011
· 2.108 kvm stor grund
· Det sidste hus på vejen
· Bygning med høj bevaringsværdi
· Et af de første ejendomme på vejen

Rosenlunden 15, Hasseris, 9000 Aalborg

        Bestil fremvisning

        Bestil salgsmateriale

        Kontakt os

        Andet
        Andet
        Andet
        Have
        Have
        Terrasse
        Andet
        Carport
        Værelse
        Stue
        Værelse
        Stue
        Stue
        Stue
        Stue
        Stue
        Stue
        Stue
        Udsigt
        Værelse
        Stue
        Køkken
        Køkken
        Køkken
        Stue
        Badeværelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Badeværelse
        Værelse
        Badeværelse
        Værelse
        Terrasse
        Disponibelt rum
        Værelse

        Rosenlunden 15, Hasseris, 9000 Aalborg

        Rosenlunden 15, 9000 Aalborg - Billed
        Rosenlunden 15, 9000 Aalborg - Billed
        Rosenlunden 15, 9000 Aalborg - Billed
        Andet
        Rosenlunden 15, 9000 Aalborg - Billed
        Andet
        Andet
        Have
        Have
        Terrasse
        Andet
        Carport
        Værelse
        Stue
        Værelse
        Rosenlunden 15, 9000 Aalborg - Billed
        Rosenlunden 15, 9000 Aalborg - Billed
        Stue
        Stue
        Stue
        Stue
        Stue
        Stue
        Stue
        Udsigt
        Værelse
        Stue
        Køkken
        Køkken
        Køkken
        Stue
        Badeværelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Badeværelse
        Værelse
        Badeværelse
        Værelse
        Terrasse
        Disponibelt rum
        Værelse