Ny pris

ELEGANT OG RENOVERET ENDERÆKKEHUS - HYGGELIG OG PRIVAT HAVE

Køkken

ATTRAKTIV NY PRIS

LYST OG SMUKT RENOVERET SOLBYHUS MED HYGGELIG OG PRIVAT HAVE
· Stilfuldt og rummeligt enderækkehus
· Smukt og gennemført renoveret
· Kvalitetsmaterialer fra top til tå
· Hyggelig arkitekttegnet have med masser af sol
· Haven er privat og med flere solrige terrasser
· Tæt på Giraf-legepladsen og stierne til Kridtgraven

Velkommen til Solbyen, dette helt særlige kvarter, der ligger som nabo til Kridtgravens turkisblå vand. Her i Aalborgs “Kartoffelrækker” får man nemt lyst til at blive i mange, mange år, for her bliver hverdagen både nem og behagelig. I kort gåafstand har I Hasseris Bymidte og Stolpedalsskolen, og Mølleparkens grønne stier leder jer videre ind mod Aalborg Centrum. Selve rækkehuset blev i 2016 gennemrenoveret fra kælder til kvist, og mens røde indretnings-tråde løber fra rum til rum, gør de eksklusive og kvalitetsrige materialer det samme.

Fantastisk lys og stilsikre detaljer
Det flotte rødstens-rækkehus blev opført tilbage i 1948 og har kun skiftet hænder en gang siden da. Den nuværende ejer overtog huset i 2016 og valgte at totalrenovere det i én enkelt omgang, hvilket giver hjemmet et gennemgående og smukt ensartet udtryk. De samme materialer går igen gennem alle husets 4 etager, heriblandt klassisk marmor og Douglas plankegulve fra Dinesen.

Men lad os først gennemgå husets fire etager og den fleksible rumfordeling.I får over 190 etagemeter og mange forskellige indretningsmuligheder. Som det står nu passer huset godt til parret eller den lille børnefamilie, men ønsker I flere værelser, kan I snildt skabe flere separate rum. Oppe på den øverste etage finder I et stort lyst og åbent rum, der har loft til kip og kig helt til Kridtgraven. Heroppe kan teenageren få ekstra privatliv, mens rummet også er oplagt til soveværelse, hjemmekontor eller kreative sysler. På førstesalen får I endnu to værelser (som kan blive til tre) samt et smukt brusebadeværelse i klassisk marmor. Soveværelset er stort, lyst og rummeligt med åbent walk-in med garderobeskabe skabt af BoForm. Stueplanet er husets samlingspunkt, for her smelter køkken, alrum og stue sammen i ét åbent leverum, som indbyder til fælles madlavning og kvalitetstid. Sidste stop er den lyse underetage, der har fuld loftshøjde, gulvvarme overalt og står så flot som boligstandard; her får I badeværelse og bryggers i ét samt et stort disponibelt rum, der kan benyttes til lidt af hvert. Motionsrum, hobbyrum, gæsteafdeling – eller hvad tænker I?

Men tilbage til den gennemførte indretningsstil. Både skab i entre, garderobeskabe og køkken er fra Boform, og køkkenet kommer bl.a. med hvidevarer fra SMEG, bordplader i marmor og Corian. På badeværelse og bryggers pryder de elegante klassiske marmor-klinker, og alle armaturer er fra DornBracht. Det hele rundes af med smukke lyse Douglas plankegulve fra Dinesen fra kælder til kvist, smukke tapeter fra Tapet-Cafe og fyldningsdøre med massive messinghåndtag. Under renoveringen blev al el og VVS også udskiftet, det samme blev alle indvendige og udvendige døre samt vinduer. Der er desuden forberedt til at der nemt kan bygges radiatorskjulere i hele huset som passer smukt ind i husets stil. Og nu skal vi udenfor i haven.

Ekstra bred have pga. enderækkehus
Samme år som huset blev renoveret, blev haven også omlagt med hjælp fra en havearkitekt. Der blev etableret flisegang med pergola og flere skønne terrasser, som sikrer jer solpletter på alle tider af dagen. Den hævede træterrasse er østvendt og perfekt til morgenkaffe i dagens første lys, og her kan I nyde solen helt frem til først på eftermiddagen. I den modsatte ende venter en hyggelig fliseterrasse med eftermiddags- og aftensol og på husets forside kan dagens sidste solstråler nydes helt til solen går ned. Høje, tætte buske indhegner haven i grønt og giver jeres udeliv masser af privatliv; find den kølige vinflaske frem, spænd hængekøjen ud, og glæd jer til de mange, lange sommerdage.

Natur og storbyliv i gåafstand
At bo her i Solbyen betyder byliv, vand og skov er lige ved hånden. Få minutters gang fra hoveddøren har I Kridtgravens smukke blå vand, hvor I kan dyppe tæer og lufte SUP’en. Er I mere til tæt skov, så skal I blot følge de grønne stier hen til Mølleparken, og er det mere kulturliv og shopping, der trækker, jamen så tager det kun ti minutter med cykel eller bus at trille ind til Aalborg Centrum. Alt det praktiske er også lige ved hånden: indkøbene kan klares ved Hasseris bymidte, og I kan gå til flere daginstitutioner og til Stolpedalsskolen, der har et særdeles godt ry.

Fakta:
· Enderækkehus i fire etager
· Totalrenoveret i 2016
· Solrig have med flere terrasser
· Skøn beliggenhed i Solbyen
· 10 min. til Aalborg C

Køkken

Solbyen 29, Hasseris, 9000 Aalborg

        Bestil fremvisning

        Bestil salgsmateriale

        Kontakt os

        Stue
        Køkken
        Køkken
        Stue
        Stue
        Badeværelse
        Stue
        Badeværelse
        Andet
        Omgivelser
        Terrasse
        Have
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Entré
        Badeværelse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Værelse
        Gang
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Entré
        Andet
        Andet
        Andet

        Solbyen 29, Hasseris, 9000 Aalborg

        Køkken
        Køkken
        Stue
        Køkken
        Køkken
        Stue
        Stue
        Badeværelse
        Stue
        Badeværelse
        Andet
        Omgivelser
        Terrasse
        Have
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Entré
        Badeværelse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Værelse
        Gang
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Entré
        Andet
        Andet
        Andet