Bo idyllisk på hobbylandbrug med egen sø og fredskov ved Gandrup
· Stor naturgrund med rigt dyreliv på 9,3691ha
· Egen sø på grunden og mulighed for jagt
· Flot hovedbygning på 186 m2
· Ladebygninger omdannet til flot beboelse på 112 m2
· Stor dobbeltgarage med værksted i ladebygning på 144 m2
Skønne naturoplevelser på egen matrikel
Omtrent fire km. uden for Gandrup kan du slå dig ned i smukke omgivelser og i en ejendom skabt til mange formål. I 2010 blev fredskoven plantet og søen på 1.800 m2 etableret på grunden, ligesom der er anlagt snoede skovstier mellem træerne til glæde og gavn for både mennesker og dyr:
”Du kan gå rigtig mange ruter derude, og du er sikker på, at du møder masser af dyreliv i form af råvildt, fasaner, agerhøns, harer, ræve og dådyr. Vi er ikke selv jægere, men har lejet arealerne ud i jagtsæsonen. Der er opsat tre skydetårne strategiske steder på grunden og lavet to store engsletter, så det er virkelig et fantastisk privat område og en drøm for naturfolk”, fortæller sælger.
Omkring ejendommen er der også etableret en skøn have med masser af æble- og pæretræer, og du kan også nyde godt af din egen avl fra drivhuset. Nuværende sælger holder meget af at sidde på den overdækkede sydvendte terrasse under husets udbygning på førstesalen, hvor der er læ fra beplantningen og et skønt kig ud i den grønne forhave. Stedet og de gode ejendomme egner sig godt til den store familie og evt. til flere generationer på samme matrikel, som tilmed kan bo i hver sin bygning.
Masser af plads i to ejendomme
Hovedbygningen er oprindeligt opført i 1950, hvor de tidligere lade- og lagerbygninger også er opført på den anden side af den flisebelagte gårdsplads, som giver et hyggeligt og roligt miljø mellem de to bygninger. Begge ejendomme står pæne og velholdte, og facader på store dele af ladebygningen er for omtrent ti år siden blevet filtpudset og holder sig derved flot i mange år fremover uden særlig vedligeholdelse. I det hele taget er der tænkt over at vælge vedligeholdelsesfrie materialer, så kvisten på bygningen også er lavet i plast og alu, og det samme gælder for alle vinduer på hovedhuset, som er skiftet løbende.
”For omtrent 15 år siden fik vi renoveret lade- og lagerbygninger for at indrette en meget stor dobbeltgarage med buede porte, en stor gildesal i stueplan samt en kæmpestor lejlighed på 112 m2 førstesalen til vores søn, som består af et åbent rum samt et badeværelse, hvor der er gulvvarme på hele førstesalen og åbnet op til kip med synlige bjælkekonstruktion. Alt er udført af professionelle håndværkere, der har kælet for detaljerne”, fortæller sælger.
'Hovedhuset i to plan er også løbende blevet opdateret med nye egetræsgulve lagt for to år siden i den store, hyggelige og lyse vinkelstue og på det ene værelse med kig ud i haven. Både køkkenet og badeværelset har efterhånden nogle år på bagen, men det fremstår absolut både pænt, præsentabelt og funktionelt. Der er både spiseplads i køkkenalrummet og i spisestuen. På førstesalen er der lagt bambusgulve for omtrent fem år siden, og her finder du også i de fleste rum synlige bjælker og åbent op til kip med dejligt lysindfald gennem både det store vinduesparti i gavlen med udsigt til det grønne samt skråvinduerne i taget. Via trappen kommer du op i et godt gangareal med plads til bord og hjemmesysler, og så kan du frit vælge mellem tre gode værelser samt et godt toilet.
Tæt på naturen, foreningslivet og god skole
På din private og ugenerede matrikel finder du dyreliv overalt i de store skovarealer, og du kan også nyde udelivet i den velplejede have med mange æble- og pæretræer og lade børnene tumle på legepladsen – nuværende ejer har haft dagpleje, hvorfor der er lavet praktisk indhegning og masser af plads til leg. Der er kun fire kilometer ind til Gandrup, som har en særdeles velfungerende folkeskole med 0.-9. klasser, og byen byder også på et aktivt foreningsliv med mulighed for at dyrke sport og gå til spejder. Indkøbene kan klares i Spar, og skal der være fest, så kan du enten holde gildet på Gæstegivergaarden i Gandrup, som også bringer maden ud, hvis du skal bruge din egen gildesal til festlige anledninger. Du kommer også nemt til Hou og Hals mod øst med hyggeligt maritimt havnemiljø og hvide sandstrande og til Vester Hassing (8 minutter) og Aalborg (20 minutter) mod vest.
Fakta om boligen
· Taget er skiftet i 1979 og blevet malet for seks år siden og løbende algebehandlet
· Der er efterisoleret under taget og isat nye tagvinduer og vindue i gavlen for omtrent 12 år siden
· Boligen er opvarmet med træpillefyr
· Gildesalen kan også indrettes som jagtstue
· Skovarealer udlejes på nuværende tidspunkt til jagt i jagtsæson
Hjortrimmenvej 31, 9362 Gandrup
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Jette Gudiksen
- Indehaver - Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 23 41 64 14
- Kontakt os
