Solgt

ET HJEM MED PLADS – TIL HELE FAMILIEN OG STORT LIVSNYDERI

Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed

· Charmerende, lys og luftig bolig
· Totalrenoveret kælder med vinrum
· Privat baghave fuld af sol
· Eftertragtet beliggenhed i Hasseris
· Gåafstand til Aalborg C

Hasseris’ måske fineste vej med flotte pragtvillaer, store, gamle træer og velpassede blomster i forhaverne bliver måske jeres nye hjemlige rammer. Lige i smørhullet mellem Hasseris Bymidte, Mølleparken og Aalborgs summende centrum. Vi har fornøjelsen af at præsentere jer for én af de mere hyggelige og charmerende ejendomme med en præsentabel forhave med plads til gæsteparkering. I skal en tur med indenfor i godt og vel 300 løbende renoverede etagemeter – og I skal ud i en lukket oase af en have.

Moderne møder klassisk
Siden 1948 har disse røde mursten udgjort én af bydelens pæne huse i en elegant stil med engelsk/fransk inspiration. Vinduerne, taget og meget mere er for længst blevet udskiftet, og man kan i det hele taget tale om et hjem, der over årene har været i rigtigt gode hænder! Senest, i 2018, blev der renoveret, og særligt kælderen fik en stor overhaling.

Først og fremmest skal I se nærmere på en skøn stueetage, hvor det både pæne og højt funktionelle HTH-køkken ligger en suite med først spisestuen og dernæst pejsestuen, og dertil kommer den hyggelige udbygning ud mod haven. Bemærk den gode loftshøjde, gulvvarmen under klinkerne og desuden det smukke sildebensparket i massivt eg. Boligen er fyldt med æstetiske detaljer – lige fra stukken foroven til de hvælvede franske døre, og stilen føres videre i det franske armatur på det ene badeværelset. Det kommer med fritstående badekar, mens det andet badeværelse har brus. Resten af boligen er dedikeret først til forældrenes afdeling med eget walk-in, yderligere to værelser samt en oplagt børneafdeling på førstesalen, som består af endnu et værelse og en stor repos – perfekt til gamer- eller legehjørne.

Og kælderen? Den består af lige dele praktik og overordentligt livsnyderi! Bryggerset, viktualierummet og det oplagte kontor kan mest af alt sættes i den første kategori med en tilstødende indbygget garage. Tager I trappen over i den anden del af kælderen, kan connaisseuren udleve drømmen, for der er plads til mange årgange, tapas og festligt selskab. Der skal være plads til luksus her på adressen!

Den er god nok. Lige midt i middagen på terrassen hører man fra tid til anden hanløven i Aalborg Zoo. I kan skåle og læne jer godt tilbage i de bløde hynder med grillen til den ene side og æble-, pære- og blommetræet til den anden. Haven orienterer sig perfekt mod syd, hvilket betyder sol hele dagen i de private rammer – både på terrassen og på det bløde græs, som afgrænses af enkelte bede, buske og højt hegn. Haven er ikke svær at holde, for ligesom huset er den til for at nyde (og ikke for at yde).

Centralt i Hasseris – kort afstand til storby og natur
Vi har allerede teaset lidt for beliggenheden i begyndelsen. Det er ikke uden grund, for I kommer til at bo fantastisk godt med gåafstand til Aalborgs gamle midte, hvor kulturlivet, specialforretningerne, de hyggelige gågader og byens bedste spisesteder er samlet. I samme retning – og inden for endnu kortere afstand – ligger Klostermarkskolen, handelsgymnasiet og Katedralskolen, mens indkøbene og de bedste udskæringer fra slagteren ligger i den anden retning i Hasseris’ bymidte. Og det bedste af det hele? Der er sølle 350 meter over til de grønne skovbryn, hvor stierne tager jer forbi Aalborgtårnet, som I kan se fra haven, ind i Mølleparken til de gode koncerter og endnu tættere på løverne og alle de andre dyr i Aalborg Zoo. I vil elske at bo lige præcis her.

Fakta:
· 318 flotte etagemeter
· Vinkælder, kontor og hobbyplads
· Lukket og hyggelig have
· Under én km til Aalborg C
· Mølleparken lige om hjørnet

Hasserisvej 103, 9000 Aalborg

        Bestil fremvisning

        Kontakt os

        Kort
        Luftfoto

        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg

        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed
        Hasserisvej 103, 9000 Aalborg - Billed