Arkitekttegnet villa med masser af plads og lækre løsninger
· Hele 238 etagemeter - heraf 202 m² bolig og 36 m² disponible rum
· Betagende arkitektvilla med højt til loftet
· Detaljerig indretning med intelligente løsninger
· Perfekt til den store eller sammenbragte familie
· Velanlagt have og flere terrasser med indbygget lys og lyd
· En tryg og rolig base ti km fra Aalborg C
"Det må godt være lidt lækkert". Sådan har det mantra, som huset er opført efter, uden tvivl lydt. For janteloven ligger begravet langt under det solide fundament, loftshøjden reflekterer ambitionsniveauet, og huset er top-tunet med teknologi, der gør hverdagen lidt ekstra komfortabel.
Her får du på alle måder rigtigmeget luksusvilla for pengene, og det er ikke for sjov, at boligen før har været udvalgt til diverse boligmagasiner for sin gennemtænkte indretning.
Hverdagen vil køre som smurt
Med over 200 boligkvadratmeter er der plads i overflod, og som man træder ind i den imponerende hall, hvor loftshøjden strækker sig helt op til otte meter, står det klart, at dette er et hjem med overskud.
Imidlertid er kvadratmeterne nøjsomt fordelt, så ikke én går til spilde, og særligt værelsesfordelingen er gennemtænkt med fem værelser omkring en repos ovenpå samt en separat afdeling med to værelser og et multirum i stueplan. Dermed er indretningsmulighederne mange, hvad end der skal indrettes teenageafdeling, hjemmekontorer, walk-in-garderobe eller noget helt andet. Huset er nemlig skabt til at møde dine behov igennem livets forskellige faser.
Fra hallen er der åben adgang til det skønne køkken-alrum, hvor stue og køkken smelter sammen, og hvor familien kan samles om den store køkkenø. Lysindfaldet er særligt godt her, og mens rammerne er moderne, er der også bragt lidt ekstra charme med indenfor i form af den blottede skorsten beklædt med blottede Petersen Tegl. Huset rummer selvfølgelig også et badeværelse på hver etage – det ene med en stor bruseniche og det andet med badekar og sauna – mens et rummeligt bryggers sætter et praktisk punktum for det hele.
Under fødderne breder gulvvarmen sig alle steder, og den kan sammen med de strategisk placerede lyskilder, alarmsystemet, de elektriske rullegardiner og indbyggede højtalere styres fra touch-skærmen i køkken-alrummet. Der er endda højtalere på badeværelserne, ligesom der er skabt surround sound i stuen, så du får den optimale hjemmebiografoplevelse.
Sid i solen og lad robotten klare arbejdet
Også udenfor er der gjort lidt ekstra ud af ankomsten. Du modtages nemlig i en bred indkørsel, der er ornamenteret med smuk beplantning, og herfra toner huset flot frem med en hvid facade samt vinduer og træbeklædning i mahogni. Haven er anlagt med henblik på lavt vedligehold, og her kan en GPS-styret robotplæneklipper nemt klare størstedelen af havearbejdet. Dermed frigives tiden til det vigtige her i livet – som f.eks. drinks på terrassen. Til netop dette er der skabt flere udendørs opholdszoner, der følger solens bane rundt, og den røde tråd med indbyggede lys- og lydkilder fortsætter selvfølgelig herude.
Selvom der er højt til loftet, er beliggenheden helt nede på jorden
Huset har hjemme i et roligt kvarter i Frejlev, hvor børnene trygt kan stå på rulleskøjter og tegne med kridt ude på den lukkede villavej. Skolen ligger kun et par gader henne, så selv fra en tidlig alder, kan de også selv gå i skole. Dagtilbud, fritidsliv og indkøbsmuligheder er også alt sammen indenfor gåafstand, og når børnene bliver større, kan de nemt benytte de gode busforbindelser ind til Hasseris og Aalborg – en tur, der heller ikke tager meget mere end et kvarter i bil.
Fakta:
· Moderne og luksuriøs familievilla - ombygget i 2021
· Hall med 8 meters loftshøjde
· Udstyret med intelligente løsninger
· Tryg beliggenhed på blind vej
Vivaldisvej 153, Frejlev, 9200 Aalborg SV
Bestil fremvisning
Kontakt os
-
Frank Andersen
- Indehaver - Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 51 95 60 00
- Kontakt os
