Arkitektløftet 60’er-villa i Hasseris med gennemført modernisering og en vestvendt solgård i særklasse
• Klassisk villa fra 1963 transformeret til en moderne og funktionel kvalitetsbolig
• Stort, åbent køkkenalrum med direkte forbindelse til terrasse og have
• Store vinduespartier og optimal orientering mod haven giver et fantastisk lys
• Vestvendt terrassemiljø i niveau med boligen – opleves som en privat solgård
• To stilrene badeværelser med gennemført materialevalg og badekar
• Lys og anvendelig kælder med gode disponible rum og effektiv ventilation
• Familievenlig have med plads til både leg, ro og gode opholdssteder ude som inde
Moderniseret 60’er-arkitektur med nutidig lethed
På en rolig adresse i Hasseris ligger denne klassiske villa fra 1963, der er gennemgribende moderniseret med respekt for husets oprindelse og en klar vision for nutidens familieliv. Da nuværende ejere overtog boligen i 2021/2022, stod den i en rå tilstand med delvist igangsat renovering. Herfra har de videreudviklet planløsningen og skabt en bolig med fokus på sammenhæng, lys og funktionalitet.
“Da vi overtog huset, var det meget råt, men planløsningen kunne noget særligt. Vi ville skabe et åbent hjem, hvor haven blev en aktiv del af boligen,” fortæller sælger.
Resultatet er en gennemtænkt bolig, hvor især samspillet mellem inde og ude er blevet prioriteret højt.
Køkkenalrum og opholdsrum med udsyn, lys og nærvær
Boligens naturlige samlingspunkt er det store køkkenalrum, hvor køkken, spiseplads og stue er forenet i ét sammenhængende opholdsrum. Køkkenet er orienteret mod haven, så man har et naturligt overblik over udelivet, mens rummets store vinduespartier trækker lyset ind og skaber en let og indbydende stemning. Her opleves en tydelig sammenhæng mellem funktion og æstetik, hvor hver kvadratmeter er udnyttet med omtanke. De store glaspartier åbner op mod terrassen og gør overgangen mellem inde og ude nærmest flydende.
Vestvendt terrasse som en privat solgård
Uderummet er noget helt særligt og en central del af boligens kvalitet. Den store terrasse ligger hævet og i niveau med stuen, hvilket skaber en naturlig forlængelse af opholdsrummene. Samtidig er miljøet afskærmet og roligt, så det opleves som en privat solgård, hvor solen kan nydes fra eftermiddag til aften.
“Terrassen er nok det, vi kommer til at savne mest. Den ligger helt ugeneret, og fordi huset ligger lidt højt, har vi både sol og et virkelig flot lys,” fortæller sælger.
Derudover byder haven på god plads til familieliv med både leg, trampolin og rolige kroge – blandt andet et læfyldt område ved carporten.
Komfort og kvalitet i hver detalje
Indvendigt er boligen opført med fokus på både komfort og funktionelle løsninger. Der er gulvvarme i stueetagen, og planløsningen er disponeret med blandt andet store børneværelser og en forældreafdeling med direkte adgang til badeværelse med både bruser og badekar. Entréen er åbnet op med glasløsninger og stort vinduesparti, hvilket giver et overraskende lys og en fin visuel sammenhæng i huset.
Kælderen fremstår særdeles anvendelig med flere disponible rum til hobby, opbevaring eller hjemmearbejde samt et funktionelt bryggers. Et aktivt ventilationssystem sikrer samtidig et godt indeklima året rundt.
En komplet bolig i attraktive Hasseris
Beliggende i et af Aalborgs mest eftertragtede områder kombinerer denne villa ro, kvalitet og nærhed til byens muligheder. Her er kort afstand til skoler, indkøb og grønne områder, samtidig med at midtbyen er inden for nem rækkevidde. Alt i boligen er tænkt igennem fra de store linjer til de mindste detaljer. En sjælden mulighed for at overtage en moderniseret villa, hvor både æstetik og funktionalitet går op i en højere enhed, og hvor rammerne for det gode liv allerede er skabt.
Fakta om boligen
• Gulve opbygget med isoleringsløsning og gulvvarme i stueetagen
• Nye vinduer (udskiftet ca. 2021/2022)
• Facade efterfuget for forbedret udtryk og holdbarhed
• Intelligent lysstyring med mulighed for central “sluk-alt”-funktion
• Klargjort til netværksinstallationer med kabelføring i huset
• BWT-anlæg installeret til reduktion af kalk i vand
• Mekanisk ventilationsløsning i kælder med varmegenvindende effekt
• Kælderen har stabil temperatur og forbedret luftcirkulation
• Mulighed for etablering af yderligere ventilationsanlæg (forberedt Genvex-løsning i kælder)
• Klargjort til ladestander ved carport
• Tag er vedligeholdt, og tagrender delvist udskiftet
Henrikvej 5, 9000 Aalborg
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Jette Gudiksen
- Indehaver - Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 23 41 64 14
- Kontakt os
