SMUK HERSKABSLEJLIGHED MED EGEN GARAGE OG SYDVENDT ALTAN
· Egen garage i baggården
· Smukt renoveret med respekt for de originale detaljer
· Lyse, indbydende rum med god loftshøjde
· Sydvendt udendørs oase
· Perfekt adresse til jer, der vil bo centralt - men stadig roligt
Midt i en af Aalborgs mest stemningsfulde gader udbydes nu en utrolig charmerende treværelses lejlighed, hvor klassisk arkitektur møder moderne komfort. Boligen er renoveret og står knivskarp - men stadig med masser af sjæl.
Renoveret med stil – og med respekt for historien
Ejendommen er opført i 1903, og det ses tydeligt i den fine facades arkitektoniske detaljer som dannebrogsvinduer og udsmykket gesims. Allerede udefra sættes scenen for en boligoplevelse med karakter.
Indenfor fortsætter oplevelsen i lyse, elegante rammer. Lejligheden har gennemgået en renovering, hvor sælger har haft sjælen i lejligheden for øje. Her får I et smukt stukloft i stuen, originale plankegulve og klassiske fyldningsdøre - alt sammen indrammet af en imponerende loftshøjde.
Køkkenet fra Designa er i åben forbindelse til spisestuen. Badeværelset er lyst og byder på separat bruseniche og vaskemøbel fra Designa. Planløsningen er veldisponeret: entré med adgang til alle rum, to stuer en suite og et soveværelse med direkte adgang til altanen. Den ene stue kan også nemt bruges som ekstra værelse.
Altanliv og rolige omgivelser
Altanen er et stort aktiv i sig selv. Den vender mod syd, ligger i læ og giver masser af sol – ofte allerede fra de tidlige forårsdage. Her kan I nyde kaffestunder, sommermiddage eller bare en stille pause med udsigt til det store gårdmiljø. Altanen er ugeneret, da den ligger lidt skjult bag et baghus.
I gården finder I parkeringspladser til beboerne efter først-til-mølle-princippet. Denne lejlighed har desuden egen garage, hvorfor man ikke skal bekymre sig om hvorvidt der er en p-plads ledig eller ej. Ejendommen har roligt naboskab, en velfungerende ejerforening og gode fællesfaciliteter såsom cykelskur, fælles kælder samt stort privat kælderrum.
Storbyliv lige udenfor jeres hoveddør
Her bor I i hjertet af Aalborgs historiske centrum – omgivet af smukke ejendomme, hyggelige caféer og alt det bedste byen har at byde på. Indkøb klares kun 100 meter nede ad gaden, og I kan gå til alt: Skråen, Salling, kaffebarer og havnefrontens flotte arkitektur.
Selvom adressen ligger centralt, er området stille, da Danmarksgade er hastighedsreguleret til 30 km/t, og busser ikke kører gennem gaden.
Fakta
· 3-værelses lejlighed på 80 m²
· Egen garage
· Parkeringsmuligheder i gården
· 30 km/t zone i Danmarksgade
