EN KOMPROMISLØS HERSKABSLEJLIGHED TIL LIVSNYDEREN
· Liebhaveri på Boulevarden: byliv direkte i gadeplan
· Et herskabeligt hjem med fjordkig
· Kvalitet og komfort møder klassisk charme
· Brede planker, høje paneler og stuk foroven
· Skøn altan mod rolige rammer i gården
En utrolig sans for æstetik
Det her er en lejlighed til livsnyderen og den kvalitetsbevidste køber, der vil værdsætte og bemærke de mange lækre løsninger, der pryder hjemmet fra A-Z. Der er tænkt over selv de mindste detaljer, og ingen kompromiser er indgået i valg af materialer, da lejligheden blev gennemgribende istandsat i 2023.
Hjertet vil forelske sig i de brede, lyse plankegulve, de høje vægpaneler og de smukke stuklofter, der fuldender rummene som små kunstværker; og hjernen vil sætte pris på alt fra gennemgående gulvvarme til skjulte rør og ledninger. I kan gå på opdagelse i et hjem, hvor hvert et rum står klar til at imponere. Speciallavede snedkerløsninger går igen overalt; fra fodpaneler til lister, lysninger, døre og køkken, og nyd også synet af de smukke Dinesen Douglas-planker, der er både brede og lange. De er blot ét eksempel på de nøje udvalgte materialer, for I ser planker i fuld længde – på op til 11 meter – hvilket skaber ro for øjet og flot sammenhæng mellem rummene. Plankegulvet matcher de originale detaljer, og en flot loftshøjde på 3,05 meter understreger den herskabelige fornemmelse. Dørene er desuden gjort ekstra høje – helt præcist 2,35 meter høje – og de er ligeledes snedkerfremstillede samt afsluttet af Arne Jacobsen-greb. Loftshøjden skaber en fantastisk rumfornemmelse, som forstærkes af lysindfaldet fra de mange store vinduer, og apropos vinduerne, så indrammer de også et skønt fjordkig.
Når I står med middagsforberedelserne i jeres drøm af et køkken, kan I først og fremmest nyde et smukt kig ned gennem jeres stuer en suite, men som noget helt særligt kan I også se ud over det pulserende byliv og direkte til fjorden. Det fuldender madlavningsoplevelsen, som i forvejen er i top, for køkkenet er indrettet med gennemførte løsninger og materialer fra øverste hylde. Det er et snedkerkøkken med fingertappede egetræsskuffer og en eksklusiv køkkenø, der er fuldt beklædt i ægte travertin, som sælger selv har håndplukket i Italien – travertinen pryder selv håndvasken. Dertil kommer et Liebherr-vinkøleskab med to zoner, en Gaggenau-ovn, indbygget emfang fra Bora, Siemsens-hvidevarer, en Quooker og et Pocket Doors-skab med plads til bl.a. en kaffestation. Køkkenets elegante løsninger får det til at ligne et køkken mindst muligt; det integrerer sig flot i indretningen og smelter sammen med stuerne. Italiensk travertin skaber en rød tråd til badeværelset, som derudover er indrettet med bl.a. Vola-armatur og indbygget vaskesøjle. I finder ydermere to skønne værelser, og rundt om vil I opleve endnu en vigtig detalje, nemlig en masse indbygget skabsplads.
En oase til sommerdagene
Denne lejlighed har hele pakken, så den har selvfølgelig også sit eget uderum; nemlig en rigtig dejlig og stor altan. Når sommeren melder sin ankomst, kan I slå døren op til jeres private oase, der ligger hyggeligt og læfuldt i et roligt indhak mod gården. Her kan en tidlig sommermorgen starte med friskbrygget kaffe i koppen, og senere kan altanen danne ramme om en aftenstund med vin i glasset – og uanset tidspunktet vil I nyde at sidde her i rolige rammer med byen lidt på afstand. Solen rammer altanen fra morgen til sen eftermiddag, og den byder på rigelig plads til et vennebesøg i det gode vejr. Også herude fornemmer I den kompromisløse tilgang til indretningen, for altanen er udført med træinddækning, hvor propper skjuler skruerne – det er de små detaljer, der skaber den flotte helhed.
Midt i byens bankende hjerte
Lad os først berette om endnu en særlig detalje ved denne lejlighed. Den ligger faktisk i den første ejendom på Boulevarden, der rummer ejerlejligheder, og hvor I samtidig får fjordkig – kombinationen er unik. I får hjemme på hjørnet af Boulevarden og Skipper Clements Gade, og enhver Aalborg-kender vil vide, at så bliver det ikke meget mere centralt. Adressen taler til storbymennesket, der vil elske at træde ud på gaden og blive mødt af et summende byliv med folk langs fortovscaféerne og butikker på stribe. Aalborgs nok bedste café, Penny Lane, ligger på hjørnet og kan hurtigt blive jeres stamsted, og ellers kan I slentre mod gågaderne, en verden af restauranter, specialforretninger, vinbutikker, shopping i Salling og en forestilling på Aalborg Teater. Det meste ligger lige om hjørnet, så I kan oftest lade bilen stå, og i den forbindelse kan det nævnes, at der er gode muligheder for leje af p-pladser i nærområdet.
Fakta:
· Totalrenoveret medio 2023-24
· Gennemgående gulvvarme
· Dinesen Douglas-planker
· Håndplukket italiensk travertin
· 3,05 meter til loftet
Boulevarden 5, 2. tv., Centrum, 9000 Aalborg
Bestil fremvisning
Kontakt os
-
Martin Lindhøj
- Indehaver – Projekt & Udlejningsansvarlig - Ejendomsmægler - MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 30 32 85 04
- Kontakt os
