SJÆL, HISTORIE OG GENNEMFØRT BINDINGSVÆRKIDYL

Andet

· Et hjem med 275 års historie
· Sjæl og charme på hver en kvadratmeter
· Velbevaret med øje for detalje og stil
· Kunstnerbolig, villa eller sommerhus – du bestemmer
· Kyst, natur og atmosfære

Sjældent støder man på en ejendom som denne. Hvor man træder ind, og hvor det føles som om, tiden står stille. Skuldrene sænker sig, roen hersker, og historien er allestedsnærværende. Det er faktisk lidt som at træde direkte ind i en tidslomme. Nu kan du kalde denne enestående, historiske ejendom for din – om du vil bruge den året rundt, som sommerhus eller kunstnerbolig, er op til dig.

Plads, luft og ro
Vi skal helt tilbage til 1750, hvor ejendommen oprindelig stod færdig, og hvor der i sin tid var toldbygning. I 1994 blev det hele restaureret, og det er gjort med total respekt med den oprindelige stil: romantisk, charmerende og landligt. Den lysegule facade med bindingsværk og sprossede bondehusvinduer og det stråtækte tag charmerer ved første øjekast, og foroven viser vejrhanen vindens retning. Det undrer ikke, at ejendommen er erklæret bevaringsværdig!

En skøn gårdsplads viser vejen ind til grunden, der tæller hele 1.828 m2 – du får luft og plads omkring dig på en utrolig smuk grund. Et kirsebærtræ træ, et æbletræ og alverdens smukke buske – alt sammen indrammet af en tjørnehæk, der sørger for ugenerte rammer. Ja, det er ikke bare huset, men også haven, der er noget særligt. Der er en stor græsplæne, solrige terrasser og alverdens hyggekroge, og du kan sætte dig til rette med solen i ansigtet eller under en af trækronerne.

Ejendommen har status som flexbolig, og du kan derfor selv bestemme, hvordan du vil bruge huset. Drømmen om livet på landet kan gå i opfyldelse, og du kan bo her året rundt, eller du kan finde dig til rette i ferierne og kalde ejendommen dit nye fristed. Også kunstneren eller dem med pladskrævende hobbyer vil elske at overtage nøglerne hertil. Grunden huser nemlig også et utroligt anvendelsesrigt anneks, opført i ca. 2000 i samme stil som det gamle hus, perfekt til keramikværksted eller galleri. Her er det nemt at blive inspireret, og du kan selvfølgelig også lave det om til en ekstra boligafdeling.

Forelsk dig i smukke detaljer og landidyl
Blotlagte bjælker i smukt træ følger dig fra rum til rum, og du møder den ene betagende detalje efter den anden: håndskårne og nøje udvalgte, tro mod tidens ånd og i den helt rigtige landlige stil. Du overtager 112 boligkvadratmeter, og lad os starte i hjemmets hjerte, hvor køkken, spise- og dagligstue smelter sammen. Brændeovnen knitrer i hjørnet, det fine køkken er såvel hyggeligt som funktionsdygtigt med opvaskemaskine og alle andre hårde hvidevarer, og ovre i spisestuen finder du en hyggelig alkove. Sofaarrangementer finder sig nemt til rette i dagligstuen, hvor du kan åbne op til terrassen og træde videre ud på de lune træbrædder. Haven kigger ind igennem sprosserne, og på turen rundt er det svært ikke at forelske sig i den sjæl, der unægteligt hersker herhjemme. Tre fine værelser og et kontor møder dig videre rundt; der er entré/bryggers med vask, vaske- og tørre faciliteter; en ekstra indgang; og slutteligt et nydeligt badeværelse, der afrunder det hele. Der er både brus, spa og endda sauna!

Asaa: en skøn by ved østkysten
Beliggenheden fuldender det hele. Du skal bo i Asaa, den charmerende og hyggelige by ved østkysten, der emmer af både landsbyidyl og maritim stemning. Der er bare få minutters gang fra den rolige vej til den stemningsfulde havn, hvor de røde fiskerhuse ligger på stribe, og hvor du kan spise dig mæt på restauranten ved vandet. Du kan gå videre til den skønne, brede og børnevenlige strand med lavt vand og blåt flag, eller du kan drage ind i landet igen til skove og grønne stier. Byen er desuden livlig og fuld af aktivitet med koncerter og kunsthåndværkudstillinger på det gamle jernstøberi. Det praktiske er også på plads, for der er nemlig købmand, skole, børnehave og idrætshal i byen, mens vejen til storbysummen i Aalborg C kan klares på en halv time i bil.

Fakta:
· Utrolig velbevaret ejendom fra 1750
· Restaureret i 1994
· 112 m2 + anvendelsesrigt anneks
· 1.828 m2 stor grund
· Ved vandet og havnen i Asaa

Andet

Lodsgade 27, 9340 Asaa

        Bestil fremvisning

        Bestil salgsmateriale

        Kontakt os

        Andet
        Køkken
        Køkken
        Køkken
        Køkken
        Værelse
        Stue
        Køkken
        Stue
        Stue
        Stue
        Stue
        Stue
        Badeværelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Gang
        Badeværelse
        Andet
        Andet
        Have
        Andet
        Andet
        Terrasse
        Andet
        Andet
        Andet
        Andet
        Andet
        Udsigt
        Luftfoto

        Lodsgade 27, 9340 Asaa

        Andet
        Andet
        Andet
        Køkken
        Køkken
        Køkken
        Køkken
        Værelse
        Stue
        Køkken
        Stue
        Stue
        Stue
        Stue
        Stue
        Badeværelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Gang
        Badeværelse
        Andet
        Andet
        Have
        Andet
        Andet
        Terrasse
        Andet
        Andet
        Andet
        Andet
        Andet
        Udsigt