NATUR - NATUR - NATUR...
ET ARKITEKTTEGNET HJEM, OMGIVET AF NATUREN
· Arkitekttegnet liebhaverejendom fra 2020
· Udsigt til marker fra spisebord og sofahjørne
· 4,4 hektar grund til heste og havehygge
· Nabo til Storskovens enestående natur
· En cykeltur fra Dronninglund; en køretur fra Aalborg
Drømmer I om at bo fuldstændig ugeneret, omgivet af den smukkeste natur til alle sider? Her hvor man kan stå op til fuglesang og gå i seng til solnedgange over marker; hvor fasanerne kigger forbi, og hvor skoven er jeres nærmeste nabo? Hvis ja, så har vi et hjem til jer. En liebhaverejendom, opført af den nuværende ejer med tanke på, at naturen skulle mærkes helt ind i stuen. Og det kan den. Store vinduespartier åbner op mod marker og skovbryn, og sollyset strømmer ind fra morgen til aften. I bliver desuden nabo til Storskoven, og blot fire kilometer fra jeres hoveddør ligger Dronninglund klar med alt til familieliv og hverdag.
Naturskøn ejendom med fantastiske udsigter
Når I skal besøge ejendommen, skal I dreje af fra de store veje, til I når en rolig skovvej. Her ligger den så, den smukke ejendom: Højt og ugeneret, omgivet af marker og skov så langt øjet rækker. Sammen med de smukke udsigter er det nok roen, I først bemærker. For her er stille. Bortset fra fuglene, der synger. Rundt om ejendommen strækker 4,4 hektar grund sig, og det er her, jeres landlige drømme kan få plads. Om det er en stor køkkenhave, I ønsker, eller et vildmarksbad og en bålplads til snobrød. Hestehold er ligeledes oplagt, og der har tidligere gået heste i løsdrift på grunden. Der har også været ridebane, og denne kan nemt genetableres, ligesom det er muligt at bygge egen hestestald.
Men nu til huset, som bliver jeres hjemlige base. Tidligere lå her en gård, som var den nuværende ejers barndomshjem, men som nu er erstattet af en stilfuld og arkitekttegnet bolig. Det var med hjælp fra arkitekterne Wichmann Lyngesen, at huset blev tegnet og opført, og det står i smukke og solide materialer – bl.a. går cedertræ igen både ude og inde. I får også en isoleret rytterstue, som er oplagt til værksted eller atelier samt skønne terrasser mod syd og øst, hvor I kan nyde solskinnet og den mageløse udsigt.
Vinduer mod marker og lys
Indenfor venter 208 boligkvadratmeter fordelt over ét enkelt plan. Et rummeligt bryggers fungerer som både entré og vaskerum, og herfra kan I bevæge jer videre rundt i hjemmet. De voksne kan indfinde sig i det skønne master-bedroom, der har eget badeværelse og walk-in, og derudover ligger to værelser klar til børn, gæster eller hjemmekontor. I får også et badeværelse nummer to og så hjemmets store, åbne leverum, der forener køkken, alrum og stue i ét. Det er her, I kan samles til fælles madlavning og afslapning i sofaen, eller invitere venner og familie forbi til gode måltider og festlige stunder. Det klassiske køkken har naturligvis alt i hårde hvidevarer – plus eget vinkøleskab. Komforten er i top, og indretningen byder også på ensartede, slidstærke gulve og speciallavede persienner. Men det vigtigste er nu udsigten. Høje vinduespartier åbner op til sollyset fra syd, øst og vest, og giver jer en uspoleret udsigt til det kuperede terræn og dådyrene, der kigger forbi.
Skoven som nærmeste nabo
Storskoven bliver jeres nabo, og her finder I MTB-ruter og ridestier samt de smukkeste vandreruter gennem den dybe skov. Samtidig har I alt til hverdagen i cykelafstand. Det tager nemlig kun et kvarter at trille ind til Dronninglund, der har det hele. Her er daginstitutioner, skole og gymnasium; lokalt idrætscenter og et aktivt foreningsliv; plus lægehus, apotek, takeaway, dagligvarer og et rigtig godt butiksliv. Byens historiske aner fornemmer man ved Dronninglund Slot, og kulturoplevelserne finder I i Dronninglund Kunstcenter. Derudover kan I køre til Asaa Strand på et kvarter, mens pendlerturen til Aalborg blot tager en halv time.
Fakta:
· 202 boligkvadratmeter
· Velholdt og indflytningsklar
· Høj komfort; moderne faciliteter
· 4,4 hektar naturskøn grund
· Kun 4 km til Dronninglund
Stenhulsvej 3, Storskoven, 9330 Dronninglund
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Frank Andersen
- Indehaver - Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 51 95 60 00
- Kontakt os
