TIDLØS OG KLASSISK; CENTRAL OG LÆKKER LEJLIGHED MIDT I AALBORG MED ALTAN
· Charme og modernitet forenes på adressen
· Rummelighed og lys fra start til slut
· Støjfrie, solrige og private uderum oppe og nede
· Mere central en beliggenhed findes ikke
· I gåafstand til Aalborgs rige kulturliv
Brolagte stræder, historiske vingesus og dannebrogsvinduer, der kigger ud på smalle gader – stemningen er sat i Aalborg Centrum. Her placeres du som blommen i kulturbyens æg, og ligesom beliggenheden, er lejligheden noget for sig: totalrenoveret 1900-talscharme går hånd i hånd med solgårde, solrige altaner og støjfrie rammer.
Totalrenoveret komfort i klassisk indpakning
Der hersker ingen tvivl om, at ejendommen på Søndergade første gang så dagens lys i år 1900: Gule mursten, fine detaljer i murværket, kviste og smedejernsporten byder dig velkommen, når du ankommer på adressen – og på trods af det klassiske udseende, er der tale om en ejendom, der så sent som i 2011 blev forkælet med totalrenovering fra fortov til tagryg. Otte ejerlejligheder blev indrettet i ejendommen, der samtidig fik alle installationer skiftet: der kom dobbelt kloakering, efterisolering og nyt tag til, ligesom lejlighederne indenfor fik nye gulve og vægge i alle rum.
Der er ej heller en finger at sætte på udearealerne, der udfolder sig solrige og private. Solstråler og orange facader danner i solgården lune fornemmelser, og mens du har brugsret dertil, kan du nyde en helt privat stund på din sydvendte altan. Den kigger ud på det fælles gårdmiljøs grillplads og legeplads, borde-bænke-sæt og grønne omgivelser. Det er desuden fredens sagte hvisken, der når dig heroppe, for du bosætter dig dejligt tilbagetrukket i baghuset.
Lyse rammer i to etager
Dine to etager og 128 kvadratmeter tager deres begyndelse på 1. sal i ejendommens baghus. Du husker vel nok, at lejligheden kom til i 2011, og det var altså allerede et flot, lyst og tidløst indre, der blev kælet for, da lejligheden blev opdateret i 2025. Her blev gulvene slebet og lakeret, og så fik alle flader en tur med malerpenslen – det hele står knivskarpt og indflytningsklart!
Entréen åbner direkte til det rummelige køkken, hvor ståldetaljer flyder over i hvide fronter, mens mørke mosaikker skaber en fin kontrast. Dannebrogsvinduet i tre fag bringer lys over land, og dét i den store stue får kamp til stregen af den dobbelte terrassedør; sydens solstråler strømmer ind. Mellem køkkenet og stuen giver badeværelset plads til både vaskefaciliteter og store armbevægelser, før du bevæger dig ovenpå til lejlighedens private gemakker. To værelser og et disponibelt rum lader sig nemt indrette.
Det bliver ikke mere centralt end dette
Det er smørhullet mellem byens summen og helt rolige rammer, som du bosætter dig i. For på trods af den helt centrale beliggenhed, er der minimalt med trafik omkring ejendommen, hvilket resulterer i et stort set støjfrit område.
Derfra er der bogstaveligt talt to minutter til gågaderne Bredegade og Algade, der daterer sig helt tilbage til 1000-tallet. Historiens vingesus giver genlyd omkring de mange forretninger, og de mænger sig med moderne fornemmelser desto tættere på Limfjorden, du kommer. Symfonien kulminerer i den betagende havnefront, hvor du omfavnet af den maritime stemning kan nyde alt fra musikalske toner i Musikkens Hus og kulturelle indslag i Nordkraft til shoppingoplevelser i Friis og kulinariske forkælelser på byens mange restauranter.
Følg vandet til våde aktiviteter ved Aalborg Cable Park den ene vej, og lad i den anden retning hovedet hvile for en stund i den mere idylliske Fjordmark. Og skal der endnu mere grønt til, er det bare at hoppe i cykelsadlen, for på seks minutter kan du stå ved indgangen til Kildeparken, hvorfra der er ingen vej til smukke syn i Skulpturparken og gode atletikbaner i Skovdalen.
Totalrenoveret i 2011 og opdateret i 2025
Omgivet af solskin og ro i baghuset
Mulighed for leje af p-plads i området
120 meter til handelslivet på Algade
Gåafstand til Havnefrontens maritime miljø
Søndergade 20A, 1., 9000 Aalborg
Bestil fremvisning
Kontakt os
-
Martin Lindhøj
- Indehaver – Projekt & Udlejningsansvarlig - Ejendomsmægler - MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 30 32 85 04
- Kontakt os
