Smuk og gennemført murermestervilla i Kærby
· Attraktiv beliggenhed på rolig, blind vej i Kærby
· Klassisk murermesterstil fra 1927 med smukke proportioner
· Stort køkkenalrum med gulvvarme og markant køkkenø med masser af plads
· Stor og anvendelig kælder med mange muligheder
· Stor muret garagebygning og god parkering på grunden
· Familievenligt kvarter med aktivt naboskab og stærkt lokalmiljø
Klassisk arkitektur med varme og karakter
Villaen fremstår i klassisk murermesterstil med en arkitektur, der emmer af kvalitet, tyngde og tidløshed. Indvendigt er de murede vægge pudsede og hvidmalede, hvilket skaber et elegant, lyst og roligt udtryk, som går igen i hele boligen. Her mærkes straks, at huset er passet på og løbende opdateret med respekt for den oprindelige stil.
Boligens køkken er stort, åbent og særdeles rummeligt med god plads til både hverdagsliv og gæster. Den store spiseplads ligger naturligt i forlængelse af køkkenet og bindes elegant sammen med stuen via de franske glasdøre, der skaber mulighed for både åbenhed og afskærmning mellem opholdsrummene.
Køkkenet er indrettet med gulvvarme, integreret emhætte i loftet, spots og en markant køkkenø med masser af opbevaringsplads på begge sider. Fraværet af overskabe giver rummet luft, lys og et moderne, arkitektonisk udtryk. Ved spisepladsen står en finsk masseovn, der bidrager med både varme, stemning og en særlig tyngde i rummet.
Stor stue med direkte adgang til udelivet
Stuen er stor, dyb og let at indrette med både opholds- og loungemiljø. Herfra er der direkte udgang til en stor, hævet terrasse med nedgang til haven, der er et oplagt sted at nyde solen, udsigten og de lange sommeraftener. Bag huset findes desuden en stor overdækning, der forlænger udesæsonen og skaber en hyggelig ramme om grill, samvær og afslapning.
Kælder med mange anvendelsesmuligheder
Under huset findes en rigtig stor og indbydende kælder, der giver boligen ekstra funktionalitet. Her er oplagte rammer for hjemmekontor, gamer-rum, legerum eller hobbyaktiviteter. Derudover et praktisk bryggers med vaskesøjle, god bordplads og mulighed for opmagasinering – en sjælden kvalitet i denne type ejendom.
Smuk trappe og velindrettet førstesal
Den restaurerede trappe fører op til førstesalen, hvor planløsningen er ideel til familieliv. Her findes et stort soveværelse, to gode børneværelser samt et stort badeværelse med både karbad og bruseniche. Alle rum fremstår pænt istandsatte og klar til indflytning.
En beliggenhed skabt til familieliv
Kvarteret i Kærby er kendt for sit stærke naboskab med mange børnefamilier og et aktivt beboernetværk, der arrangerer fælles aktiviteter for alle aldre. Skole og børneinstitutioner ligger i kort gå- og cykelafstand, og på cykel nås Aalborg midtby på cirka 10 minutter. Beliggenheden er simpelthen helt i top, og du kan se frem til en ideel kombination af ro, fællesskab og bynærhed.
Sønder Alle 23, Kærby, 9000 Aalborg
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Jette Gudiksen
- Indehaver - Ejendomsmægler MDE
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 23 41 64 14
- Kontakt os
