ARKITEKTTEGNET 60'ER-VILLA: NÆNSOMT OPDATERET TIL MODERNE BEHOV

Andet

· Gennemført 60'er-stil i bedste forstand
· Gennemgående opdateret med bl.a. køkken og bad
· Masser af plads til familiens behov
· En solrig gårdhave og en nem grund
· Attraktivt placeret centralt i Hasseris

Arkitekt Peer Stokholm har begået lidt af et mesterstykke her på matriklen, hvor 60’er-æstetikken op til den dag i dag får lov at vise sig fra sin allerbedste side. Praktisk og gennemtænkt ned til mindste detalje fremstår huset med stilrene linjer, kvalitetsmaterialer og moderne opdateringer, der sammen skaber den ideelle base til familien, der ikke vil gå på kompromis. Dette er en mulighed, I ikke vil gå glip af.

En planløsning, der er svær at overgå
Lad os starte med det helt lavpraktiske: Villaen rummer nemlig 185 kvadratmeter bolig, der yderligere suppleres af 111 kvadratmeter højloftet, anvendelig kælder. Dermed får I hele 296 etagemeter at gøre godt med, hvor der fra ende til anden er passet godt på de indbydende rammer.

I stueplan kan huset på gennemtænkt vis tilgås fra både entréen og bryggerset, ligesom kælderen også har en separat indgang. Den praktiske tankegang er taget med ind i værelsesfordelingen, der tilbyder jer en forældreafdeling med walk-in og eget badeværelse i husets ene ende samt to oplagte børneværelser og et badeværelse i den modsatte. Midt imellem ligger hjemmets hjerte: En stor, lys stue med imponerende vinduespartier mod den lukkede solgård, og ved siden af et hyggeligt køkken-alrum, der giver plads til madlavning og lektielæsning side om side. Desuden fremstår køkkenet flot og tidssvarende, for sammen med de to badeværelser, blev det gennemrenoveret med Svane-elementer i 2016. Huset er i det hele taget strømlinet, og blandt andet går de samme originale egetræsgulve igen i alle leverum i stueplan.

Slutteligt skal vi også omkring kælderen, der tilføjer en håndfuld attraktive kvaliteter til indretningen. Her er både vinkælder, tørrerum, værksted og to disponible rum, hvoraf det ene er særligt velegnet til ophold og fungerer perfekt som multirum, hobbyværelse eller teenageafdeling.

Høje forventninger helt fra start
Udenfor står huset ligeledes som et arketypisk eksempel på 1960'ernes populære arkitektur, men samtidig er rammerne også her løbende opdateret. Eksempelvis er indkørslen omlagt, og tagpappet blev skiftet i 2021, og i dag står der altså en sund og indflytningsklar ejendom stort set uden anmærkninger.

I solgården er der en flisegang, der baner vej ud i haven. Den er delvist overdækket af det brede udhæng fra huset, hvor der ydermere er installeret lamper flere steder. Derudover er der placeret lamper langs halvmuren i haven, så der samlet gives en fornemmelse af tryghed, hygge og atmosfære året rundt. Særligt om sommeren bliver haven dog et fast holdepunkt. Den vender ideelt mod solen, og er afskærmet fra indkig og vind med en veletableret mur. Samtidig er den nem at holde, og anskaffer I jer en robotplæneklipper, er alt arbejdet nærmest allerede klaret for jer.

Eksklusive Hasseris, hvor alt er indenfor rækkevidde
Adressen placerer jer i det eftertragtede Hasseris, hvor omgivelserne er rolige, grønne og velfungerende. For tænk sig at bo så tæt på storbyen og alligevel med en så lokalt forankret stemning! Der hersker nemlig et virkelig godt og hjælpsomt naboskab på den lille stikvej, og inde omkring Hasseris Torv bliver I en del af et levende område med specialbutikker og daglige fornødenheder. I kommer desuden til at bo tæt på Rotunden, der udgør et helt særligt mødested for områdets beboere, og både Mølleparken og de grønne arealer omkring Zoologisk Have bliver ligeledes faste udflugtsmål i hverdagen. Med både dagtilbud, Stolpedalsskolen og Hasseris Gymnasium tæt på bliver det heldigvis også en hverdag, der let kommer til at glide gennem alle familielivets stadier.

Fakta:
· Arkitekttegnet 60'er-villa
· Brugbar og rummelig kælder
· Løbende opdateret med omhu
· Solrigt og ugeneret udemiljø
· Central og attraktiv adresse

Terrasse

Blegdalsparken 78, Hasseris, 9000 Aalborg

        Bestil fremvisning

        Bestil salgsmateriale

        Kontakt os

        Andet
        Butik
        Køkken
        Stue
        Andet
        Køkken
        Stue
        Stue
        Udsigt
        Stue
        Stue
        Værelse
        Terrasse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Badeværelse
        Gang
        Badeværelse
        Andet
        Disponibelt rum
        Andet
        Terrasse
        Andet
        Terrasse
        Andet
        Andet
        Andet
        Andet
        Luftfoto

        Blegdalsparken 78, Hasseris, 9000 Aalborg

        Andet
        Terrasse
        Andet
        Butik
        Køkken
        Stue
        Andet
        Køkken
        Stue
        Stue
        Udsigt
        Stue
        Stue
        Værelse
        Terrasse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Badeværelse
        Gang
        Badeværelse
        Andet
        Disponibelt rum
        Andet
        Terrasse
        Andet
        Terrasse
        Andet
        Andet
        Andet
        Andet