Solgt

CHARMERENDE BYHUS MED UGENERET GÅRDHAVE

Andet

CHARMERENDE BYHUS MED UGENERET GÅRDHAVE

· Byhus i Nørresundby omgivet af en sjælden ro
· Sjæl og charme i de oprindelige detaljer
· En rolig lomme i byen: din egen private, solvarme gårdhave
· På en tilbagetrukket beliggenhed i et levende miljø
· Blot en slentretur fra skole, butikker, fjord og byliv

Du står midt i Nørresundby – og en udtalt ro sænker sig over ejendommen, der indhylles i en fredelig atmosfære, mens byens emmer af liv, bare du bevæger dig nogle få skridt væk fra adressen. Med andre ord får du det bedste af begge verdener: en ugeneret base, hvor du kan trække dig tilbage i private rammer, og et broget byliv, som folder sig ud lige for dine fødder. Her har det charmerende byhus prydet gadebilledet siden 1864, og det er passet og plejet med stor kærlighed gennem årene, så trods alderen er det et godt og sundt hus, du overtager nøglerne til. Dette er kort fortalt et byhus med alt, hvad der hører sig til.

Velbevaret charme og sjæl

Du bydes velkommen i en entré, der åbner sig op mod stuen, og allerede her vil du fornemme, at boligen præges af gode, åbne leverum. Husets stueplan fordeler ligeledes et rigtig fint køkken med kig til gården såvel som et badeværelse og et stort værelse med skabsplads, der udgør det ene af tre. Samtidig binder charmerende, oprindelige detaljer etagerne sammen: Se bare den grønne, solide trætrappe i baggangen, der leder op mod førstesalen, hvor de synlige bjælker løber foroven i det største værelse og gemmer sig bag loftet i det mindre af dem. Alt dette har været i samme families hænder helt siden 1947, hvilket vidner om, at huset er blevet nydt og passet godt på gennem en lang årrække. Derfor efterlades du med et hjem, der står klart til indflytning, ligesom der er perfekte betingelser for, at du kan sætte dit eget præg.

En lille, ugeneret oase midt i byen

Mange hyggelige sommeraftener er blevet nydt i den rolige, lukkede gård, hvor atmosfæren altid er lun, fredfyldt og fri for indkig. De solvarme fliser kan prydes af både krukker og farvestrålende blomsterbede, søde frugttræer og et hjørne til krydderurterne, hvis du drømmer om et grønt åndehul med havefornemmelser. Her er ligeledes plads til at lade vasketøjet danse i brisen og skabe det mest charmerende, lille gårdmiljø med siddepladser i de private omgivelser, der er så fredelige og ugenerede, at du for en stund glemmer, hvordan byen summer overalt omkring dig.

Egen garage på matriklen

Netop en sådan detalje er noget særligt for området. Der er tilmed tilkørsel til garagen via gågaden, så du kan altid nemt dreje bilen ind mod boligen, ligesom du aldrig skal bekymre dig om at finde en parkeringsplads. Baghuset rummer også et praktisk skur, og følger du trappen fra gården op til førstesalen, modtages du yderligere af nogle disponible rum. Hverdagsidyl og praktiske bekvemmeligheder går således op i en højere enhed.

Både centralt og tilbagetrukket

Sidst, men ikke mindst, finder du boliglykken på solsiden af Limfjorden. Det er nemlig Nørresundby, der kommer til at danne rammen om din hverdag, og her venter alt, hvad hjertet måtte begære, i gåafstand fra hoveddøren. Du kan således spadsere til hyggelige torvedage om fredagen, grønne gåture i Skanseparken, maritim atmosfære og natur langs fjorden samt et kulørt handelsliv med alverdens butikker og indbydende caféer. Derudover får du både indkøbsmuligheder og skole i de helt nære omgivelser samt kort vej til daginstitutioner, og du vil altså hurtigt mærke, at det er en beliggenhed fuld af liv, du bosætter dig på. Det summende bymiljø afløses dog af en fantastisk ro, så snart du er hjemme igen, og det bliver dermed let at veksle mellem byens puls og hjemmets fred. Også broerne, der slår smut hen over fjorden, ligger tæt på boligen, og det tager derfor ingen tid at sætte kurs ind mod kultur og storbyfornemmelser i Aalborg.

Fakta:
· Et godt, sundt og velholdt hus
· Garage med tilkørsel via gågaden
· Derudover et praktisk udhus
· Centralt med alt i gåafstand
· Sæt dit eget præg

Andet

Beilerstræde 2, 9400 Nørresundby

        Bestil fremvisning

        Kontakt os

        Andet
        Andet
        Gang
        Badeværelse
        Køkken
        Stue
        Stue
        Stue
        Stue
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Badeværelse
        Trappe
        Badeværelse
        Andet
        Værelse
        Stue
        Værelse
        Andet
        Andet
        Disponibelt rum
        Badeværelse
        Andet
        Andet
        Andet
        Andet
        Andet
        Andet
        Udsigt
        Andet
        Andet

        Beilerstræde 2, 9400 Nørresundby

        Andet
        Andet
        Andet
        Andet
        Gang
        Badeværelse
        Køkken
        Stue
        Stue
        Stue
        Stue
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Badeværelse
        Trappe
        Badeværelse
        Andet
        Værelse
        Stue
        Værelse
        Andet
        Andet
        Disponibelt rum
        Badeværelse
        Andet
        Andet
        Andet
        Andet
        Andet
        Andet
        Udsigt
        Andet
        Andet