EN HELT UNIK PERLE MED UDSIGT FRA ALLE RUM
EN HELT UNIK PERLE MED UDSIGT FRA ALLE RUM
· Tegnet af prisbelønnet arkitekt – Adam Kurdahl (www.spolarchitects.com)
· Villaen er skræddersyet til beliggenheden
· Udsigten er sublim alle steder fra
· Kvalitetsmaterialer og smarte løsninger
· En drøm af en arkitekttegnet have
Landskabets skiftende farver smelter sammen med byen og omfavner på kanten husene til de åbne vidder. Beliggende idyllisk omgivet af charmerende oprindelige og renoverede boliger. Her ser man kvalitet, det særlige og det smukke, der mødes her, og den enestående villa, der rejser sig i forskudte plan midt i det hele, er ingen undtagelse: Der er tale om en arkitekttegnet perle uden sidestykke, en ejendom, der taler for sig selv.
Intet er overladt til tilfældighederne
Sammensatte vinkler og varierende facadematerialer præger ejendommen, der er skræddersyet til netop denne beliggenhed: Villaen er strategisk placeret på grunden, så lyset og udsigten er fænomenalt uanset, hvor I befinder jer. Lecablokke, mursten og thermowood væver sig ind og ud mellem hinanden og opbygger lige så langsomt husets tre forskudte plan, der organisk vokser mod himlen. Foroven hviler taget, hvis ensidige hældning er fra øst til nordvest – og rundt om udfolder en pragtfuld have sig, hvis hyggekroge, solpletter og møjsommeligt udvalgte beplantning er lige så gennemtænkt som villaen selv.
Landskabsarkitekt Laila Sølager har været med til at skabe den frodige oase, hvor alt lige fra blåregn og cornus kousa til engelske David Austin-roser og hanesporetjørn sikrer, at haven står i flor året rundt. Dertil kommer den 30 meter lange rhododendronhæk og takshækkene, der skaber små uderum og private solpletter rundt om i haven – her kan I altid finde læ ét sted og sol et andet. Den nedsænkede køkkenhave bugner af hindbær, asparges, rabarber og krydderurter, og på den anden side af lavendelhegnet finder I æble- og pæretræer.
Når dagen skal startes helt nede i tempo, kan I dække op i morgensolens skær ved orangeriet, og når I om sommeren slår jer ned i stuen, er det til synet af en blændende væg af guldregn, der i indkørslen pakker jeres to biler ind, mens anden beplantning sikrer, at traileren ikke spolerer det harmoniske billede.
Luksus på tværs af tre forskudte plan
Der er tale om kvalitet fra ende til anden, hvilket også afspejles i udhuset, der er udarbejdet i samme stil som huset samt i Velfac-vinduerne, der er i alu på ydersiden og træ på indersiden. Det spændende udtryk holder jer med selskab som I bevæger jer indenfor på hjemmet 167 kvadratmeter, hvor hver en krog, hver en streg, tilføjer noget særligt til boligen. Granitbordplader i begge badeværelser, smart-elinstallationer og “sluk alt”-knapper understreger den luksus, boligen oser af, mens lydloft i værelse i underetagen og rigelig skabsplads bringer praktik ind i den æstetiske ligning.
Smukke gulve fra Trip Trap – stuen i massiv eg, andre steder egetræsklik – binder hjemmet sammen, og ligeledes gør de altomfavnende solstråler og det lange vue over rullende marker og højtravende træer. Udsigten imponerer fra alle rum, men I fortrylles først for alvor, når I træder ud i den 19 kvadratmeter store glasinddækkede balkon, der ved aftentide males rød, når solen sætter himlen i brand på dens jagt mod horisontlinjen.
En kombination af gulvvarme og radiatorer fra Hudevad opvarmer boligen, der på nederste plan råder over et badeværelse, et bryggers, et depot og et værelse, mens endnu to værelser og et bad befinder sig et plan længere oppe. Under den pragtfulde loftshøjde udfolder køkken-alrummet sig ligeledes, og via den asymmetriske egetræstrappe ankommer I øverst i den store stue.
Landsbycharme på kanten af storbyen
Gadekæret, den lukkede grusvej og naturens trygge favn maler en idyllisk tilværelse i den lille, hyggelige landsby Øster Sundby. Det turkisblå vand i Rørdal kridtgrav glimter lige uden for byen, mens det frodige landskab strækker sig helt til Limfjordens bredder på den anden side. Den rolige atmosfære afløses gradvist af storbysummen desto tættere på Aalborgs bymidte, I bevæger jer. Turen dertil tager ti minutter i bil, 15 minutter med offentlig transport og et par minutter skal der lægges til, hvis I hopper i cykelsadlen – og på vejen dertil passerer I daglige indkøbsmuligheder i SPAR, flere daginstitutioner samt Vejgaard Østre Skole. Der tilføjes til den bekvemme hverdag med få minutter til E45.
FAKTA:
· 167 kvm i forskudte plan fra 2002
· Villaen er opført i kvalitetsmaterialer
· Placeret på grunden for optimalt udsyn
· Velfac, Hudevad, Trip Trap, Carlo Gavazzi m.fl.
· Højt beliggende i hyggelige Øster Sundby
Sommervej 13, Øster Sundby, 9220 Aalborg Øst
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Kontakt os
-
Claus Bols Egested
- Salg og vurdering
- [email protected]
- Telefon: 96 31 60 00
- Mobil: 29 75 26 01
- Kontakt os
