Solgt

MODERNE UDSIGTLEJLIGHED PÅ TOPPEN AF HASSERIS

Facade

MODERNE UDSIGTLEJLIGHED PÅ TOPPEN AF HASSERIS

· Indflytningsklar udsigtslejlighed i stueplan
· Lækkert køkken-alrum og to rummelige badeværelser
· Bygget med henblik på nem tilgængelighed og høj komfort
· Med egen carport og udendørs skur
· Placeret nær storslået natur såvel som storbyliv

Denne lejlighed er som skabt til jer, der ønsker et simpelt udgangspunkt for hverdagen – men uden at gå på kompromis med kvalitet, komfort, stemning eller herlighedsværdi. Fra den frie udsigt over et fredet naturområde til den gennemtænkte indretning med to badeværelser er der lagt lidt ekstra kræfter i at gøre dette hjem særligt lækkert.

Her er ingen støj og ingen unødvendige detaljer, men en rolig og harmonisk sammensmeltning af stilren æstetik, lys, funktion og skønne omgivelser. Læs med, når vi præsenterer en bolig fuld af hverdagsluksus.

Et hjem med minimal vedligeholdelse

Lejligheden ligger i stueplan, så her er ingen trapper eller besvær – man går ganske enkelt lige ind i lejligheden. Men da boligen vender ud mod det åbne naturområde, som for nyligt er blevet fredet, får I en fornemmelse af privatliv og frihed, som sjældent findes i bynære rammer.

Indenfor ledes I langs en entré med indbyggede skabe videre til et lyst og rummeligt køkken-alrum, der straks føles indbydende. De store vestvendte vinduespartier trækker både lyset og naturen helt ind i rummet, så det næsten virker overflødigt at hænge kunst på væggene. Køkkenet præsenterer sig med grebsfrie elementer og et tidløst udtryk, som passer til enhver indretningsstil, og her er god plads til, at både spisebord og sofaafsnit gnidningsfrit kan stå side om side. Boligen rummer desuden to gode værelser såvel som to badeværelser, begge med gulvvarme og en stilren finish, der fuldender indtrykket af kvalitet og komfort.

Vi skal dog tilbage i køkken-alrummet, for de store glasruder åbner ikke kun op mod udsigten, men også op mod en fantastisk træterrasse med uforhindret aftensol. Særligt i sommerhalvåret føles det som at have et helt ekstra rum i hjemmet!

En fuldendt ramme

Ejendommen blev opført i 2006 med et moderne udtryk, man ikke ser hver dag. Byggeriet er nemlig delvist beklædt med mørke træbrædder, der tyder på, at naturen, der omgiver ejendommen, netop også har været inspirationskilde for den udformning.

Som en særligt lækker detalje hører der egen carport med til lejligheden, mens I også får glæde af et praktisk udendørs skur til opbevaring. De gode forhold er heller ikke tilfældige, for ejendommen drives af en fornuftig og velfungerende forening, der sørger for, at alt fungerer, som det skal.

Gå ikke på kompromis – her får I det hele

Beliggenheden er en af de mest attraktive i området, for her bor I direkte ud til et fredet naturområde på toppen af Hasseris. På den anden side har I Søndre Kirkegård, og i det hele taget er der ro og fred, hvor fuglesang og træernes susen præger lydbilledet. Samtidig er der under fire kilometer til Aalborg Centrum, og en kort cykeltur ad grønne ruter fører jer hele vejen til midtbyens liv og caféer.

I behøver dog slet ikke søge så langt væk, for i nærområdet finder I alt, hvad der skal til for en nem hverdag: indkøb, offentlig transport og foreningsliv. Her er det i sandhed en fornøjelse at bo!

Fakta:
· Stuelejlighed med nem tilgængelighed
· Terrasse mod udsigt og aftensol
· Indrettet til hverdagsluksus
· Egen carport og skur
· Attraktiv og høj placering i Hasseris

Terrasse

Svanehøj 21, st. th., Hasseris, 9000 Aalborg

        Bestil fremvisning

        Kontakt os

        Udsigt
        Stue
        Stue
        Stue
        Køkken Alrum
        Køkken
        Køkken
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Stue
        Badeværelse
        Terrasse
        Facade
        Terrasse
        Facade
        Alrum
        Facade
        Carport

        Svanehøj 21, st. th., Hasseris, 9000 Aalborg

        Facade
        Terrasse
        Udsigt
        Stue
        Stue
        Stue
        Køkken Alrum
        Køkken
        Køkken
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Værelse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Badeværelse
        Stue
        Badeværelse
        Terrasse
        Facade
        Terrasse
        Facade
        Alrum
        Facade
        Carport